Supportkonsulent

4 days ago


Silkeborg, Denmark EG AS Full time

Er du teamplayer, og god til at forstå problemstillinger? Brænder du for den gode kvalificerede kundeservice og har erfaring inden for løn- og personaleadministration fra det kommunale, regionale eller statslige marked?

Så er det måske lige dig, vi står og mangler

Til Customer Service i EG Silkeborg Data søger vi en dygtig og struktureret supportkonsulent der kan styrke vores team og levere en god service til vores kunder. Du kender vores produkter og er motiveret af at arbejde med kundesupport.

Bliv en del af vores dedikerede supportteam
EG Silkeborg Data er en vidensvirksomhed med ca. 160 ansatte, placeret i Skejby ved Aarhus. Hos EG Silkeborg Data leverer vi unikke kvalitetsløsninger til kommuner og regioner. Vi udvikler og varetager driften af produkter inden for bl.a. løn og vagtplanlægning til kunder i det offentlige Danmark. Vi har en ambition om at være det offentlige Danmarks mest værdifulde samarbejdspartner, og vi vil nå målet med at have Danmarks bedste medarbejdere.

I Customer Service arbejder vi med support af Silkeborg Datas produkter. Vi yder primært support til vores kunders superbrugere og administratorer, hvilket kræver, at vi har en stor faglig kompetence. Dagligdagen kører med høj kadence i et tæt samarbejde med mange interessenter, hvor vores vigtigste opgave er at sikre, at vores kunder får den bedst mulige oplevelse, når de kontakter os pr. telefon eller mail.

Job og ansvarsområder
Som supportkonsulent hos Customer Service får du et afvekslende job med både personlige og faglige udfordringer inden for flere områder. Det er vigtigt, at du trives i et professionelt og uhøjtideligt miljø, hvor der lægges vægt på tillid, respekt, humor og frihed under ansvar. Omgangstonen er uformel, det faglige niveau er højt, og vi er hinandens sparringspartnere og inspirationskilder.

Dine arbejdsopgaver vil primært omfatte følgende, fx ifm. produkterne SD Basisløn, Personaleweb, MinLøn, Medarbejdernet samt:

  • Support og rådgivning af kunderne via telefon og mail vedr. indberetninger, flex, arbejdstidsplaner, ferie og fravær m.v.
  • Registrering og administration af kundesager samt faglig sparring med kollegaerne om disse.
  • Samarbejde med produktafdelingerne om udredning af fejl og undersøgelsessager.

Om dig

  • Du er eller har været bruger af Silkeborg Datas produkter (fx SD Personaleweb).
  • Du har god erfaring med it-løsninger inden for løn- og personaleadministration fra det kommunale, regionale eller statslige marked.
  • Du har kunden i fokus, er serviceminded, kommunikerer tålmodigt med et smil i stemmen og derigennem sikrer den bedst mulige kundeoplevelse.
  • Du har teknisk indsigt og flair for at se sammenhænge. Du skal kunne sætte dig ind i kundernes forretningsområder, arbejdsgange og terminologier, så du hurtigt kan afdække komplekse henvendelser og lære vores kunder at anvende vores løsninger.
  • Du er en stærk kommunikator både mundtligt og skriftligt.
  • Du kan arbejde selvstændigt, bevare overblikket og holde fokus på, at få de vigtigste opgaver løst først.
  • Du ønsker at bringe din viden i spil som teamplayer i en specialiseret supportenhed.

Hvad kan du forvente af os?

  • Et job med mange spændende opgaver i en varieret arbejdsdag.
  • Kompetente og engagerede kolleger, der ved, at de kun bliver bedre gennem samarbejde og aktiv videndeling.
  • Gode muligheder for at udvikle dig både fagligt og personligt.
  • Stor fleksibilitet i hverdagen, hvor du har mulighed for at arbejde hjemmefra.
  • Høj prioritering af sundhed og trivsel.
  • Attraktiv frokost-, frugt og kaffe/te-ordning.
  • Løn efter kvalifikationer.

Kontakt
Er du klar til at tage udfordringen op og blive en del af vores dedikerede team? Så send gerne din ansøgning allerede i dag.

Er du interesseret i at høre mere, inden du søger, er du velkommen til at kontakte manager Tine Schütt på telefon +45 2277 8835. Stillingen ønskes tiltrådt snarest muligt. Vi behandler ansøgningerne løbende, men vi venter selvfølgelig på den rette kandidat.

Vi udvikler fremtidens vertikale software, der påvirker kunderne og samfundet på en bæredygtig måde. Vi stræber altid efter at blive bedre: Vi er et dedikeret team af innovatører og problemløsere.

Afdeling: Hedeager 44, Aarhus N

Lokation: Aarhus

#J-18808-Ljbffr