Current jobs related to Kommunikationsrådgiver med grønt hjerte - Kongens Lyngby, Lyngby-Tårbæk Kommune - SEAS-NVE A.m.B.A.


  • 2800 Kgs. Lyngby, Denmark SFO Engelsborgskolen Full time

    Pædagogmedhjælper 25 timer om ugen til fantastisk SFO, med 340 skønne børn Er du villig til at være nysgerrig sammen med børnene i den kreative verden, deltage i leg og bevægelse og være et godt forbillede. Så er Engelsborgskolens SFO, det rigtige sted for dig. Vi søger en ny kollega der sammen med det faste team, kan være med til at skabe et...

Kommunikationsrådgiver med grønt hjerte

1 week ago


Kongens Lyngby, Lyngby-Tårbæk Kommune, Denmark SEAS-NVE A.m.B.A. Full time

Kommunikationsrådgiver med grønt hjerte

Vil du være med til at drive og udvikle intern kommunikation i en koncern, der arbejder midt i den grønne omstilling?
Og er grøn din yndlingsfarve? Så vil du passe godt ind hos os.

"Her kommer du til at kommunikere til knap 3.000 kolleger, som du er med til at gøre til ambassadører for den grønne omstilling. Det er en rolle, hvor du virkelig har mulighed for at gøre en forskel", fortæller afdelingsleder Jakob Hansen.

Velkommen til Intern Kommunikation & Rådgivning
Når du starter hos os i enten Virum eller Svinninge – du får kolleger begge steder – kommer du til at arbejde sammen med fem erfarne kommunikationsrådgivere, der aktivt deler viden med hinanden, rådgiver ledelsen og sørger for kommunikation, som skaber samling blandt kolleger på tværs af Andel-koncernen. Det vil sige Andel Energi, Cerius-Radius og Nexel samt en stribe andre virksomheder.
Samtidig bliver du en del af Koncernkommunikation, Koncernbranding & Stakeholder Relations området, hvor vi sidder ca. 35 kolleger i seks afdelinger med ansvar for branding, presse, sociale medier og stakeholder relations. Her bliver du mødt af et solidt fagligt og personligt sammenhold blandt gode kolleger og et arbejdsmiljø med fokus på tæt samarbejde på tværs og mulighed for hjemmearbejde.

Sæt dit præg på vores interne kommunikation
Som vores nye kommunikationsrådgiver bliver du sammen med resten af teamet ansvarlig for den interne kommunikation i alle facetter på tværs af Andel-koncernen. Derfor skal du holde af at skrive – og være god til det. Samtidig skal du begå dig i feltet som rådgiver og sparringspartner.
I din hverdag vil du skulle:

  1. formidle og tilpasse budskaber samt skabe indhold, fx artikler og videoer til intranet, hjemmesider og sociale medier
  2. rådgive og sparre med ledere på tværs af koncernen
  3. udarbejde oplæg til kommunikationsstrategier og være med til at føre dem ud i livet – fra mindre projekter til større, strategiske projekter
  4. arbejde tæt sammen med dit eget team, presseafdelingen og dine kolleger i brandingteamet.

Erfaren kommunikatør med evne til at skabe gode relationer
Vi ønsker, at vores nye kollega kommer med en pæn portion erfaring, og at du interesserer dig for energi og den grønne omstilling. For det kommer til at fylde meget i din hverdag.
For at trives i rollen skal du være imødekommende, i stand til at tale med alle og have nok ballast til at kunne tage ansvar, skabe nye initiativer og bevare overblikket. Også når der er pres på. Du har erfaring med at arbejde i en større koncern og ved, at det kræver både vedholdenhed og tålmodighed.
Vi søger dig med:

  1. En høj faglighed indenfor intern kommunikation
  2. Evner til at formidle komplekst stof i et flydende og letforståeligt sprog
  3. Gode resultater som kommunikationsrådgiver og med at opbygge et tæt og tillidsbaseret parløb med ledelsen
  4. Solid forretningsforståelse og erfaring med at arbejde i en større politisk styret koncern
  5. En kandidatgrad inden for kommunikation, fx Cand.mag., Cand.comm. eller lign.

Vi kombinerer formål, faglighed og fællesskab
Hos os bliver du en del af en koncern, der arbejder midt i den grønne omstilling og aktivt sætter positive spor i samfundet. Vi er ikke kun et demokratisk ejet andelsselskab, men også et fællesskab, der tænker langsigtet og formålsdrevet, og hvor forandringer er en naturlig del af dagligdagen.
Vores andelskultur er kendetegnet ved sammenhold og relationer, der bunder i tillid. Læs mere om vores kultur og personaleforhold under "karriere" på andel.dk.

Et andelsselskab i bevægelse – vil du med på rejsen?
Lyder stillingen som noget for dig, så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt via annoncen her. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Jakob Mark Hansen på 28 70 45 10, helst i tidsrummet 15.00-15.30.
Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Vi ser frem til at høre fra dig
For at overholde GDPR-lovgivningen modtager vi kun ansøgninger via jobannoncen.

#Andel

Vi har alle en andel i energien
Andel er et andelsselskab, der bygger og tror på, at det bedste samfund er et samfund med muligheder for alle. Lige muligheder for at lade elbilen og gå online. En velfungerende vital infrastruktur skaber sammenhæng og sammenhold. Et stærkt sammenhold kræver stærke forbindelser. Vi er afhængige af at være forbundet med hinanden – elektrisk og digitalt – og vi er hinandens bedste forbindelse.
I Andel vil vi være hinandens bedste forbindelse, og vi har 1.990 kolleger, der tager ansvar for at skabe en fælles fremtid – for vores kunder, vores andelshavere og vores omverden. Andel har 2,8 millioner kundeforhold og via vores datterselskaber, Clever, Energi Danmark, Fibia, Watts, Andel Lumen og Andel Energi, giver vi dig markedets bedste energiløsninger og den skarpeste kunderådgivning. Vi er en del af en ambitiøs grøn omstilling, når vi investerer i havvindmøller, ladeinfrastruktur og visionære energiløsninger. Andel har hovedsæde i Svinninge og primære lokationer i Ballerup, Haslev, Køge og Virum.

#J-18808-Ljbffr