Marketingstuderende
5 days ago
Leder du efter et studiejob i en start-up, hvor du får lov at sætte et tydeligt aftryk på virksomhedens brand og kommunikation udadtil? Og er du glad for håndarbejde, design og bæredygtighed? Så er du måske vores kommende marketing-student.
Hos Mender Society gør vi det lettere for flere at lave smukke reparationer, der forlænger levetiden på deres tøj. Det gør vi ved at sælge broderi- og lappekits, der indeholder alt det, du skal bruge for at lykkes med en smuk reparation.
Vi leder efter en dygtig student, der vil drive vores digitale marketing med fokus på at øge kendskabet til Mender Society.
Om dig:
- Du læser en relevant videregående uddannelse indenfor marketing, branding og kommunikation og er gerne på mindst andet år af din uddannelse
- Du besidder en strategisk forståelse for digital marketing og er i stand til at omsætte det til praksis
- Du er superbruger i Instagram, Meta Business Suite og også meget gerne Googles annonceværktøjer, ligesom du er god til hurtigt at sætte dig ind i nye teknologier
- Du er dygtig til at skabe fængende og engagerende visuelt samt skriftligt indhold til digitale platforme
- Du er god til at finde på kreative idéer, der svarer på en konkret problemstilling og er praktisk mulig
- Du er god til at løse en opgave selvstændigt - også selvom du ikke kender svaret fra begyndelsen - og ved også hvornår det er tid til at spørge om hjælp og vejledning
- Du arbejder struktureret og har orden i dine ting
- Du er interesseret i håndarbejde og har erfaring med nål og tråd eller et sæt strikkepinde og en garnnøgle
Dine arbejdsopgaver:
- Du kommer til at lege med billeder, video, lyd og tekst, når du får ansvar for at planlægge og udarbejde content til brug på tværs af kanaler, herunder særligt Instagram, YouTube, nyhedsbreve og webshop
- Du kommer til at udarbejde en marketingstrategi, der understøtter virksomhedens langsigtede strategi - samt omsætte denne til konkrete initiativer, der tiltrækker brugere og konverterer dem til betalende kunder
- Du kommer til at styre og prioritere virksomhedens annoncebudget og udarbejde samt styre kampagner, analysere performance og justere og tilpasse initiativerne derefter
- Du kommer til at granske, hvordan Mender Society performer i Google Search, samt finde svar på, hvordan dette optimeres
Vi tilbyder:
- Et læringsmiljø, hvor du kan afprøve de ting, du lærer på studiet.
- Et budget til at udføre og teste kampagner i praksis
- Rig mulighed for at løbe med dine kreative content-idéer
- Løbende sparring og vejledning
- Et rart og uformelt arbejdsmiljø, hvor vi lærer hinanden at kende i et lille team
Arbejdstid og -sted:
Du kommer til at arbejde tæt sammen med founder Katrine Damgaard på mit kontor nord for København. Der vil også være mulighed for at arbejde ude af huset, når det giver mening. Arbejdstiden er 15-20 timer om ugen. Løn fastsættes efter aftale som en del af ansættelsesprocessen. Opstart ønskes snarest muligt.
Lyder det som noget for dig?
Så send dit CV sammen med en motiveret ansøgning til allerede i dag eller senest den 1. februar.
#J-18808-Ljbffr