Marcher Markholt

3 months ago


København, Denmark NutraQ Full time
Client Director, Analytics, AI & Insights til Annalect

På vegne af Annalect Danmark leder vi efter en dygtig, kunde- og vækstorienteret Client Director til deres konsulentteam med et skarpt øje på Analytics, AI & Insights. I rollen vil du få overordnet ansvar for udvikling og håndtering af din egen kundeportefølje, og agere bindeled mellem Annalect’s konsulentteam og kunder. Du vil blive en del af et dynamisk team og vil dagligt servicere nogle af Danmarks største og mest kendte og interessante brands.

For over ti år siden grundlagde Omnicom Media Group Annalect med ambitionen om at definere fremtiden for marketing i krydsfeltet mellem data, teknologi og analyse. I dag har Annalect mere end 5000 medarbejdere globalt og arbejder målrettet på at skabe datadrevne og konkurrencemæssigt fordelagtige marketingløsninger til deres kunder på tværs af alle brancher. Annalact er en datadrevet konsulentenhed, som hjælper brands med at vækste og skabe de bedst mulige kommercielle forretningsbetingelser. Dette gøres ved at analysere data, udvikle AI-baserede indsigter og transformere indsigter til skræddersyet anbefalinger og aktiveringsstrategier til hver enkelt kunde.

Annalect Danmark består i øjeblikket af 60 specialister fordelt på deres kontorer i København og Aarhus. Det faglige niveau hos Annalect er højt, hvilket i høj grad skyldes sammensætningen af de ansættes forskellige faglige kompetencer, som skaber et dynamisk miljø, hvor hver enkelt medarbejder bidrager med unik ekspertise.

I rollen som Client Director vil du få det overordnede ansvar for udvikling og håndteringen af en række af Annalects kunder. Dette indebærer strategisk og analytisk rådgivning, projekt scoping og implementering af Annalects løsninger for at skabe indsigter og beslutningsstøtte til effektive marketing- og mediestrategier. I rollen skal du forstå, konkludere og rådgive kunder på forskelligartet og komplekse analyser ved at omsætte dem til både strategiske muligheder, beslutninger og mere effektive implementerbare løsninger.

Du vil lede og varetage et konsulentteam, og agere bindeled mellem dem og kunderne - derfor er en tillidsfuld og udadvendt tilgang til kunder og kollegaer essentielt i rollen. Ydermere, vil du også få til opgave at levere og præsentere Annalects produkter og services med det formål at vækste forretningen gennem mersalg og ved at identificere og lukke nye muligheder. Dette inkluderer deltagelse i pitch-aktiviteter rettet mod nye kunder.
Som en del af ledelsen vil du spille en væsentlig rolle i at fastlægge Annalects overordnede strategi, services og insights samt være ansvarlig for udviklingsprojekter, der kan styrke Annalect’s markedsposition. Dette inkluderer kommunikation med direktionen og produktteamet om, hvad der rører sig i markedet og, når det er relevant, påvirke ledelsen til at tænke strategisk over, hvordan de kan udvikle sig for at forblive endnu konkurrencedygtige.
Med et stærkt kommercielt fokus, solide people management skills og et strategisk og vækstorienteret mindset vil en af dine kerneopgaver være at sikre, at alle medarbejdere udvikler deres faglige og personlige potentiale. Samtidig skal du højne ambitionerne og skabe en resultatorienteret holdånd, der præger både eksterne kunderelationer og den interne Annalect kultur og vækst. Det er derfor essentielt, at du kommer med et godt kendskab til markedet, besidder gode ledelseskompetencer og ved, hvad der skal til for at udvikle gode arbejdsprocesser og optimeringsprocesser – både internt og eksternt.

Dine primære arbejdsopgaver vil inkludere:

  • Daglig kontakt, udvikling og håndtering af kunder
  • Udvikle, planlægge og præsentere strategier, aktiviteter og resultater med kunder og medier samt styre kvaliteten af den samlede leverance
  • Lede og udvikle konsulentteamet ud fra en kunde- og analytiskorienteret tilgang
  • Sikre engagement og motivation på tværs af Annalect, herunder yde og sikre inspiration, kvalitet og sparring mellem alle medarbejdere
  • Tage aktiv del i Annalects ledergruppe
  • Udvikle Annalects strategi, produkt- og serviceydelser og hertil sikre, at bureauet fastholder og udvikler sin markedsposition

Du vil i rollen supporteres af Head of Data Science Consultancy hos Annalect, Kathrine Mogensen.

Som profil er du diplomatisk, ansvarlig og analytisk, og har mindst 5 års erfaring med marketing, rådgivning eller kundeerfaring - gerne indenfor Analytics/Insights eller f.eks. fra et medie-, reklame- eller analysebureau. Du kommer med dokumenteret succes fra tidligere roller, og en stærk forståelse for digital markedsføring og attribuering, marketing trends samt kendskab til salgsmodellering. Vigtigt for rollen, er det også at du har stærke menneskelige og analytiske egenskaber, og besidder talent for at udvikle, styre, optimere og tracke marketingindsatser, har solid ledelseserfaring, og forstår at fastsætte strategier og kommercielle processer på højt niveau.
Foruden et godt kundetække og evne til at skabe nye forretningsmuligheder, besidder du også evnen til at lede og drive teamudvikling og skabe et engageret arbejdsmiljø. Du er udadvendt, forstår at motivere og tale med medarbejdere hvilket gør dig i stand til at etablere en fælles forståelse af, at personlig og faglig succes udspringer af lige dele empowerment og sparring. Ligeledes besidder du gode samarbejds- og kommunikationsevner samt engelskkundskaber på forretningsniveau, og forstår at kommunikere til et bredt publikum både internt og eksternt. Du besidder også den nødvendige drivkraft til at sikre vækst og langvarige kunderelationer, som kan garantere at Annalect kan bevare sit forspring i en konkurrencepræget branche.

#J-18808-Ljbffr