Bankrådgiver

3 days ago


Furesø Kommune, Denmark Jyske Bank AS Full time

Vi søger en dygtig bankrådgiver, der ønsker at levere en særlig høj kundeservice til vores allerbedste kunder.

Du kommer til at arbejde med formuende kunder i vores afdelinger i Lyngby, Furesø (Farum) og Søborg i tæt samspil med bankens formuerådgivere. Du får energi af at bevæge dig mellem afdelingerne og yde kvalificeret rådgivning til afdelingernes kunder.

Forudgående arbejde med tilsvarende kunder er gavnligt, men vi opfordrer også kvalificerede bankrådgivere, der har interesse i at udvikle sig i mere komplekse kundeområder, til at søge.

En karriere fyldt med muligheder og udfordrende opgaver

Du bliver en del af et team, hvor kundeservice er i fokus. Vi udnytter alle kontaktpunkter for i fællesskab at levere værdi for vores kunder.

I de sager, hvor kompleksiteten stiger, f.eks. byggesager eller kunder med egen virksomhed, kan du række ud til de af dine kolleger, der er ansvarlige for det omhandlende specialistområde.

Vi værdsætter mangfoldighed højt og ser en direkte forbindelse mellem arbejdsglæde, godt humør og effektiv opnåelse af vores mål. Derfor har vi en åben og uformel omgangstone, hvor der er plads til humor og gode grin i hverdagen.

Vi har fælles ledelse og et tæt samarbejde mellem vores 3 lokationer, hvor lederteamet har stort fokus på at sikre et værdiskabende arbejdsmiljø for vores mere end 30 medarbejdere.

Om dig

Du er igangsætter og evner at skabe nye forretningsmuligheder og levere kvalificerede svar til kunderne.

Du kombinerer din høje faglighed og evne til at gennemskue forskelligartede opgaver med en imødekommende og konstruktiv tilgang.

Du er god til at skabe relationer og bruger denne evne både i forhold til samarbejdet med dine kolleger men også til glæde og gavn for vores kunder.

Ansøgning

Send os din ansøgning og CV så hurtigt som muligt, dog senest den 14. februar 2025. Vi afholder samtaler løbende og forbeholder os retten til at afslutte rekrutteringen, hvis vi finder den rette kandidat.

Vi oplever mangfoldighed som en fordel i vores opgaveløsning og i vores fællesskab. Derfor opfordrer vi alle til at søge.

HR Rekrutteringspartner Mia Zenia Steen vil i samarbejde med Markedsdirektør Steen Givard og Privatkundedirektør Kristian Rasmussen tage sig af din ansøgning.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Kom tættere på Jyske Bank-koncernen

Vi vil anbefale dig at besøge vores karrieresite og få et indblik i, hvordan det er at arbejde hos Jyske Bank.

#J-18808-Ljbffr

  • Hvidovre Kommune, Denmark Jyske Bank AS Full time

    Er du en passioneret bankrådgiver, som motiveres af at sætte kunden i centrum og yde helhedsorienteret rådgivning? Så er det dig, vi leder efter! Vores tre afdelinger i Herlev, Glostrup og Hvidovre fungerer som én stor afdeling, hvor vi støtter hinanden, sparrer og deler viden på tværs af lokationer. Vi værdsætter et uformelt arbejdsmiljø fyldt...