Hearing Specialist

2 weeks ago


Frederiksberg, Frederiksberg Kommune, Denmark Demant Polska Full time

Tryk på Tab for at skifte til Gå til indholdslink

Vælg, hvor ofte (i dage) der modtages en besked: Opret jobagent

Hørespecialist - bidrag til at skabe en god livskvalitet

Audika er Danmarks anerkendte private kæde af Oticon-produkter. Til vores hørecenter i Diakonissestiftelsen på Frederiksberg søger vi en motiveret og engageret hørespecialist.

Dette er den ideelle stilling for dig, der er interesseret i at levere god service og rådgivning til mennesker med nedsat hørelse, så de kan få en bedre livskvalitet.

Vi er meget stolte af vores høreapparater, som uden sammenligning er premiumprodukter.

Du deltager i rejsen fra høreprøve til tilpasning og serviceopfølgning, hvor du som motiverende kommunikator sikrer, at kunderne får en god oplevelse hos Audika.

Kvalitet er vigtigt i alt, hvad vi gør. Derfor arbejder du også med det nyeste audiologiske teknologiske udstyr.

Som led i dit arbejde:

  • Servicerer og rådgiver du potentielle kunder gennem hele behandlingsforløbet, indtil de køber et høreapparat, hvorefter du yder opfølgende service og rådgivning.
  • Følger du op på alle potentielle kunder, herunder dem der genereres via vores kontaktcenter.
  • Foretager du opfølgende opkald på aflysninger.
  • Planlægger du kalenderen med høreprøver og tilpasninger, så aftalerne ligger optimalt.

Arbejdet udfører du efter Sundhedsstyrelsens retningslinjer for Høreapparatsbehandling og gældende regler efter vores klinikmanual og kvalitetshåndbog.

Du refererer til vores Regional Sales Manager, Rasmus Lundsten. Sammen fastlægger I de specifikke mål og forventninger for din stilling.

Din dagligdag har du sammen med Pauline, der er kundekoordinator. Her er der frie rammer med plads til os alle, plads til at grine, og plads til at værne om godt kollegaskab og samarbejde. Kort sagt har vi et godt teamarbejde.

Foruden dit team har du mulighed for at sparre med kollegaer fra vores andre hørecentre på tværs af Region Nordøst.

Stillingen er på 37 timer fordelt fra mandag til fredag. Der er ingen weekend- eller aftenarbejde. Du tilbydes fast lønpakke, bonusordning og betalt frokost.

Vi ligger i Diakonissestiftelsen, hvor der også er andre sundhedsudbydere.

Vi består af engagerede og dygtige hørespecialister og kundekoordinatorer fordelt på landets +76 butikker. Vi har med et nyligt opkøb fordoblet vores høreklinikker i Danmark, og vækster fortsat.

Vi har store mål og mener, at resultater kommer fra samarbejde. Vores værdier er centralt i alt, hvad vi foretager os: "vi skaber tillid", "vi er team-players", "vi er innovative" og "vi har altid en can-do attitude".

Audika tilhører Demant-gruppen, der har arbejdet med høreomsorg i over 120 år. Du vil derfor ikke kun få kollegaer i Danmark - men også rundt om i verden. Vi har altid adgang til den nyeste viden og teknologi indenfor branchen, hvor vi samarbejder på tværs af gruppen. Vi er en global kæde med en lokal tilgang.

Vores forventninger til din baggrund

Du har relevant uddannelse indenfor audiologi såsom audiolog, audiologopæd, audiologiassistent eller lignende. Dertil har du erfaring med at arbejde inden for høreomsorgen i form af diagnosticering og behandling af høretab, samt rådgivning og salg af høreapparater.

Du er initiativrig i din kundekontakt og opfølgning, hvor du giver en professionel og venlig rådgivning.

Vi vægter tillid, godt samarbejde og "can-do attitude" højt, og forventer at samme værdier kommer til udtryk i dit arbejde.

Bliv en del af vores team og vækstrejse.

Kan du se dig selv arbejde med vores produkter ud fra præmissen om topservice?

Så send en kortfattet ansøgning med CV til os senest 5. januar 2025.

Bemærk at vi kun modtager ansøgninger via vores online platform.

Vi ser frem til at høre fra dig

Hos Demant værdsætter vi mangfoldighed, lighed og inklusion (DE&I), og vi er forpligtet til at skabe et inkluderende arbejdsmiljø. Vi modtager gerne ansøgninger fra alle kvalificerede kandidater uanset etnisk baggrund, personlighed, alder, køn og uddannelse. Mangfoldighed er en del af vores kulturelle DNA. Kvinder i STEM-områder opfordres især til at søge, da Demant støtter FN's mål 5 for bæredygtig udvikling om ligestilling.

Audika er en kæde af private hørecentre. Vi har over 40 klinikker fordelt rundt i landet, som består af vores dygtige og engagerede hørespecialister og kundekoordinatorer. Som en del af Audika er du med til at gøre en livsforandrende forskel for mennesker med nedsat hørelse. Vi hjælper ikke kun mennesker med at høre igen – vi hjælper dem med at genetablere kontakten til omverdenen. Det er vores fornemmeste opgave.

Bliv en del af Audika

I Audika bliver du en del af et team af eksperter, der er specialiserede i audiologi, teknologi og høreomsorg. Vi sætter en dyd i at hjælpe mennesker med at opnå den bedst mulige hørelse, så de kan leve det liv, de ønsker - uden begrænsninger. Vi er ambitiøse i vores målsætning, og vi mener, at succes er noget, vi opnår i fællesskab. På vejen dertil er vores værdier centralt i alt, hvad vi foretager os: Vi skaber tillid, vi er team-players, vi er innovative og vi har altid en can-do attitude.

Vores primære sprog er dansk. Demant-gruppens kultur favner dog bredt og har mange forskellige nationaliteter. Derfor kan der forekomme engelske korrespondancer, når der kommunikeres med hovedkontoret.

Vi vokser, og vi er derfor altid på udkig efter nye dygtige kollegaer.

#J-18808-Ljbffr

  • Frederiksberg, Frederiksberg Kommune, Denmark Flair Full time

    About the Opportunity:">We are seeking an experienced Renewable Energy Sales Specialist to join our team in Copenhagen. As a key member of our sales team, you will be responsible for driving sales growth and developing new business opportunities in the solar inverter market.">Responsibilities:">">Develop and execute sales strategies to achieve targets">Build...


  • Frederiksberg, Frederiksberg Kommune, Denmark beBee Careers Full time

    About the Ideal CandidateWe are looking for a highly skilled and experienced Business Intelligence Specialist who can contribute to our finance department's success. The ideal candidate will have:A Master's degree in economics, finance, or a related fieldMinimum 2-4 years' experience in finance, preferably in business intelligence and reportingFluent English...