Projektchef T3
1 week ago
Københavns Lufthavn er i gang med en ud- og ombygning, der løfter niveauet for bagagehåndtering, bagageudlevering, paskontrol og passageroplevelsen.
Terminaludvidelsen foregår i lufthavnens hjerte mellem finger B og C, og forbedrer en af vores største kvaliteter: At alt ligger under ét tag i Københavns Lufthavn.
Vi udbygger med 60.000 kvadratmeter og ombygger 11.000 kvadratmeter. Udvider vores 10 kilometer bagagebånd i kælderen med 2½ kilometer. I den nye del åbner vi ca. 50 nye butikker og restauranter. Der installeres 835 døre og 250 wi-fi-antenner i området.
Som Projektchef på T3 vil du få mulighed for at sætte stort aftryk på fremtidens lufthavn i en afdeling, som med afsæt i T3 skal være med til at udvikle CPH, med kompetencer til at kunne styre de store, komplicerede opgaver, der er på tegnebrættet i de kommende mange år.
Om at være Projektchef på T3 projektet
Som Projektchef på T3 projektet bliver du en integreret del af holdet, og du understøtter dine projektchef-kollegaer med at planlægge og styre alle vores aktiviteter. Du sikrer et kontinuert overblik over planer og fremdrift og afrapportere på kritisk vej. Du vil integrere CPH's egne aktiviteter i den overordnede planlægning og identificere udfordringer og muligheder i projektet. Sparring om konsekvenser af ændringer til programmet og bidrag til fremdriftsvurderinger samt stadeopgørelser, vil også være en del af din dagligdag.
Vi ser frem til, at du bidrager med at
- Trives med at lede gennem andre
- Skabe transparens i programmet
- Kunne gennemskue programmets kompleksitet og planlægge derefter
Udover T3 programmets projektchefer/ledere vil din berøringsflade være T3's totalentreprenør, vores egne entreprenører, asset management, holdets rådgivere samt interne stakeholders, som du typisk vil have berøring med.
Som Projektchef lykkes du ved at blive en nøglespiller i lufthavnens største satsning nogensinde. Du drives af at være med til at skabe noget helt særligt, som vil blive vurderet og kommenteret af mange i de kommende år. Du får lufthavnens puls og dna ind under huden og forstår, hvordan vi hænger sammen.
Du lykkes i jobbet på den korte bane , når vores gæster har den bedst mulige oplevelse, dine opgaver lykkes, og vi i fællesskab har det sjovt undervejs. Vi forventer, at du med din erfaring kan skabe og vedligeholde et retvisende billede af de muligheder, vi har for at justere og tilpasse vores.
På den længere bane lykkes du , når vi får åbnet vores nye terminal, står med stærke kompetencer og er klar til de næste projekter.
Som person har du indgående erfaring med styring af komplicerede projekter i et driftsvendt miljø med mange interessenter, og kan dokumentere dette. Du er vant til rapportering og til at lede et team af ledere. Du har en stor strategisk forståelse for alt det, der ligger rundt om projekter, samt en forståelse for, hvad det vil sige at arbejde i et dynamisk miljø med mange stakeholders og påvirkelige dagsordener.
Om afdelingen
Vi er en lille afdeling med i dag seks super dygtige kolleger, der alle arbejder på programmet. Tonen er fri og hjertelig, og vi har en ambition om, at alle skal føle sig hørt og som en del af holdet. Vi sidder godt 30 kolleger på kontoret med en god blanding af køn.
Når jeg er på kontoret, så er jeg til stede og tilgængelig. Jeg trives godt i mit team og får energi af dem.
Mine værdier er ærlighed, troværdighed og redelighed. Jeg giver plads til, at du kan træffe dine egne beslutninger, og du kan altid komme til mig og få sparring, hvis der er behov.
Som leder er min kerneværdi at få hele holdet med mig, og i udgangspunktet er vi alle i samme båd. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at jeg altid har din ryg.
Om os | Hvad tilbyder vi
Du bliver en del af en helt særlig atmosfære og en organisation, der hver dag arbejder engageret for, at vores passagerer får den bedste rejseoplevelse.
Udover frokostbuffet, pension og IT-udstyr tilbyder vi
- Frihed til planlægning af dine opgaver – det betyder for eksempel, at du har mulighed for at arbejde hjemmefra efter aftale med din leder
- Fri parkering, cykelservice (i arbejdstiden), bilrengøring og gode rabataftaler
- Fysioterapi og træningslokale, yoga, rådgivning fra træner mv.
- Sundhedssikring – børn er dækket automatisk
- Individuelle udviklingssamtaler.
Om ansøgningen | Stig ombord på dit nye job
Vi ser frem til at læse din ansøgning, så send den gerne snarest muligt og senest 9. februar.
Vi modtager kun ansøgninger via vores rekrutteringssystem og ikke pr. mail.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt, ligesom du skal kunne opretholde politigodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Område: Projektledelse
Københavns Lufthavn
Ansøgningsfrist: 09/02/2025
Vi skaber rammerne, så du kan lykkes.
CPH ejer, driver og udvikler Roskilde Lufthavn og Københavns Lufthavn. CPH er som arbejdsplads med garanti 'one of a kind' – et lille samfund, som skaber fremtidens lufthavn.
"Let´s travel together to a better tomorrow." Sådan lyder vores purpose - ordene, der guider os gennem arbejdsdagen. Det er dét, der driver os til at gøre en indsats for at skabe en fantastisk lufthavn.
Vi har også udvalgt fem strategiske indsatsområder, der skal føre os frem til "a better tomorrow". Vi vil:
- Udvide vores positive rolle i samfundet og bidrage til bæredygtige rejser
- Løfte passagerrejsen og shopping-oplevelsen til et nyt niveau
- Skabe en digital og datadrevet lufthavn
- Bygge CPH til den næste generation
- Udvikle fremtidens job og organisation
I CPH dedikerer vi os til at skabe en mangfoldig arbejdsplads. Du vil opleve at vores medarbejdere er lige så forskellige, som de passagerer, der dagligt rejser til og fra vores lufthavn.
Vi opfordrer derfor alle til at søge uanset alder, kønsidentitet, seksuel orientering, religion, etnicitet, handicap og neurodivergens.
Har du brug for ekstra hjælp i rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at række ud til rekrutteringsteamet på
#J-18808-Ljbffr