Specialiseringsforløb Videoteknikkere, tidsbegrænset personaleudviklingsstilling

2 days ago


Århus, Århus Kommune, Denmark Rigspolitiet Full time
Specialiseringsforløb Videoteknikkere, tidsbegrænset personaleudviklingsstilling (pb/pa) i NSK, EFV

Join to apply for the Specialiseringsforløb Videoteknikkere, tidsbegrænset personaleudviklingsstilling (pb/pa) i NSK, EFV role at Politi

Specialiseringsforløb Videoteknikkere, tidsbegrænset personaleudviklingsstilling (pb/pa) i National enhed for Særlig Kriminalitet - Efterforskning Vest, Center for Organiseret Kriminalitet

Hvis du vil understøtte nogle af landets mest komplicerede efterforskninger med opsætning af tekniske løsninger, samtidig med at du bruger dine kreative evner og udvikler din tekniske forståelse, så er jobbet som tekniker i Center for Organiseret Kriminalitet måske noget for dig.

Din nye hverdag

I Center for Organiseret Kriminalitet arbejder vi primært med proaktiv efterforskning mod forskellige områder af den organiserede kriminalitet, herunder rocker-og bandemiljøet, centrale bagmænd/facilitatorer og anden organiseret, national og international kriminalitet.

Du indgår i et 3-årigt specialiseringsforløb og vil blive en del af tekniksektionen. Vi understøtter efterforskningen af nogle af de mest komplicerede kriminalitetsformer, med en lang række tekniske opgaver både i Jylland og på Fyn.

Vi er et mindre team, som er sammensat af både civile og politifaglige specialister. Vi brænder alle for vores arbejde og anvender i dagligdagen stor kreativitet, for at udvikle nye metoder til opsætning af lyd- og videoenheder, der skal sikre optagelser med det formål at understøtte efterforskningerne af nogle af de mest komplicerede forbrydelser i Danmark. Vi har et godt kollegialt miljø, hvor tonen er uformel og respektfuld, og hvor vi sparrer om udfordringer samt deler idéer med hinanden.

I kampen mod den organiserede kriminalitet skal politiet hele tiden udvikle nye metoder, lære nye teknikker og ofte være meget kreative. Det vil afspejle sig i dine opgaver, hvor du både er med til at omsætte efterforskernes idéer til virkelighed og selv byder ind med forslag til løsninger, der kan understøtte og styrke efterforskningen. Du vil derfor være i en konstant udvikling og får stor mulighed for indflydelse på jobbet og din egen hverdag.

Vi tilbyder en meget varieret hverdag, hvor dagene sjældent ligner hinanden. En hverdag der til tider er meget omskiftelig, men samtidig præget af en stor grad af fleksibilitet samt stor indflydelse på egen arbejdsdag.

Du skal påregne, at der til tider vil være arbejde på skæve tidspunkter samt nogen rejseaktivitet i forbindelse med opgaver og uddannelse. Vi har flekstid, og du får derfor mulighed for at afvikle eventuelt optjente ekstratimer som frihed på andre tidspunkter.

Vores nye kollega

Du skal have en politifaglig uddannelse (Politiets Basisuddannelse), og gerne erfaring inden for efterforskning.

Du er en kreativ person, som motiveres af at tænke ud af boksen. Derudover har du hænderne skruet godt på, så du evner at omsætte kreative ideer til operative løsninger.

Du kan have en håndværkermæssig baggrund, som f.eks. elektriker, elektromekaniker, automekaniker eller låsesmed, men en håndværkermæssig baggrund er ikke et krav, såfremt du besidder den rette profil og kreativitet.

Du trives og motiveres af en meget omskiftelig hverdag, hvor varierende arbejdstider- og mængder ikke bringer dig ud af kurs. Derudover både trives du i og værdsætter et kollegialt miljø, hvor tonen er respektfuld, men uformel, og hvor du bidrager til ideer og løsninger når en opgave skal løses.

Du har desuden en stærk operativ profil. En stor del af arbejdet foregår i marken, hvorfor et operativt mindset er et absolut must.

I jobbet indgår ofte løft, herunder tunge løft over større afstande samt andet hårdt fysisk arbejde, hvorfor et godt helbred samt en god fysik er påkrævet.

Endeligt motiveres du af udvikling og innovation, som begge er forudsætninger for, at vi kan følge med udviklingen, hvilket er nødvendigt for at vi kan levere de bedste løsninger til vores rekvirenter, som er efterforskerne i NSK samt landets politikredse.

Vi vil desuden se positivt på, hvis du har:

  • Forståelse for og evnen inden for diskret politiarbejde (fx observation, hemmelig ransagning, meddelerhåndtering. m.v.)
  • Erfaring med operativt baseret Windows IT-udstyr, VPN og enkle netværksløsninger
  • Erfaring med tekniske efterforskningsskridt
  • Erfaring med og forståelse af strafprocessuelle tvangsindgreb

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er til besættelse 1. september 2025. Du stationeres tidsbegrænset (3 år) i National enhed for Særlig Kriminalitet, og du skal indtil videre forrette tjeneste i centeret for organiseret kriminalitet i Midtjylland omkring Aarhus/Silkeborg/Viborg.

Du lønindplaceres efter klassificeringsaftalen (som pb/pa) og eventuelle lokallønstillæg lukkes efter gældende bestemmelser.

Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til stillingens nødvendige sikkerhedsniveau – YHEM. Ansættelse i politiet er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.

Kontakt og ansøgning

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Pk. Anders Andersen på 20445499.

Stillingen søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem på og job i politiet.

Ansøgningsfrist den 12. marts 2025

OM NATIONAL ENHED FOR SÆRLIG KRIMINALITET

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) er en landsdækkende enhed, hvor de mest specialiserede kompetencer i politi og anklagemyndighed er samlet. Det gælder inden for organiseret kriminalitet, økonomisk kriminalitet og digital kriminalitet samt efterforskningsunderstøttelse. NSK har egen anklagemyndighed, der fører enhedens straffesager.

De komplekse sager, som NSK efterforsker og strafforfølger, kan være inden for eksempelvis organiseret hvidvask, organiseret skatteunddragelse, bandekriminalitet, organiseret narkotikakriminalitet samt digital kriminalitet.

NSK understøtter desuden hele dansk politi med specialiseret ekspertise inden for blandt andet kriminalteknik, it-efterforskning samt analyse- og efterretningsarbejde. NSK's efterforskning og strafforfølgning er målrettet de sager, hvor kriminaliteten gør størst skade på samfundet, og hvor indsatsen har den største effekt, så enheden bedst muligt beskytter Danmark mod de største kriminalitetstrusler på både kort og lang sigt.

#J-18808-Ljbffr

  • Århus, Århus Kommune, Denmark Rigspolitiet Full time

    Specialiseringsforløb, tidsbegrænset personaleudviklingsstillinger (pb/pa) i NSK, EFV, OC Join to apply for the Specialiseringsforløb, tidsbegrænset personaleudviklingsstillinger (pb/pa) i NSK, EFV, OC role at Politi . Specialiseringsforløb, tidsbegrænset personaleudviklingsstillinger (pb/pa) i National enhed for Særlig Kriminalitet - Efterforskning...


  • Århus, Århus Kommune, Denmark Politi Denmark Full time

    Specialiseringsforløb, tidsbegrænset personaleudviklingsstillinger (pb/pa) i National enhed for Særlig Kriminalitet - Efterforskning Vest, Center for Organiseret Kriminalitet National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), Aarhus/Randers/Hasselager Ønsker du at specialisere dig inden for organiseret kriminalitet? Så er det nye 3-årige...


  • Århus, Århus Kommune, Denmark Rigspolitiet Full time

    Hvis du søger en udfordrende og ansvarsrig rolle, hvor du får mulighed for at bidrage til den største målrettethed mod organiseret kriminalitet i Danmark, så søger vi dig!Rigspolitiet søger en Faglig udvikler til et tidsbegrænset specialiseringsforløb i organiseret kriminalitet. I rollen som Faglig udvikler vil du være ansvarlig for at designe og...


  • Århus, Århus Kommune, Denmark Politi Denmark Full time

    Grundforløb, tidsbegrænsede personaleudviklingsstillinger (pb/pa) i National enhed for Særlig Kriminalitet, Efterforskning Vest. Vil du styrke dine nuværende efterforskningskompetencer eller måske kickstarte din karriere som efterforsker? Så er det nye 3-årige grundforløb inden for efterforskning i National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) netop...