EKSPORTCHEF

5 hours ago


Aalborg, Denmark HOYER Rekruttering Full time

Er du ambitiøs og energisk, og brænder du for salg til landbrugssektoren i Østeuropa? Så læs mere her:

Med stor viden og indsigt producerer og sælger KJ Klimateknik A/S ventilations-, klima- og elektronik-løsninger til husdyrproduktioner i Danmark og på de nære markeder. Produkterne er kendt for deres kvalitet og driftssikkerhed, og i særdeleshed anerkendes virksomheden for dens store indsigt i optimalt driftsmiljø i husdyrproduktionen samt fleksible og serviceorienterede kundetilgang.

Virksomheden har gennem de seneste år gennemgået et succesfuldt generationsskifte og er med et nyt og energisk ejerskab i fuld gang med en markedsekspansion på de eksisterende markeder, ligesom nye og lovende markeder i Østeuropa skal udvikles. Samtidig er der sat skub under en væsentlig produktudvikling.

Kulturen er ganske uformel, meget ”hands-on” og performanceorienteret med fokus på den enkelte medarbejder. Beslutningsstrukturen er flad, og beslutningerne tages hurtigt. De grundlæggende værdibegreber er høj faglighed, tillid og nærvær.

Som eksportchef får du, med reference til den administrerende direktør, en central rolle i både udviklingen og implementeringen af virksomhedens vækststrategi i Baltikum og øvrige Østeuropa. Du får det samlede ansvar for salget til de nævnte markeder og bliver ansvarlig for at udvikle salget både via forhandlere og direkte til de enkelte større slutkunder. Forhandlerne vil være leverandører og serviceprovidere til husdyrproducenterne, mens slutkunderne typisk er de større svineproducenter og på længere sigt også fjerkræavlere. Eksportchefen planlægger, prioriterer og gennemfører selvstændigt markeds- og kundebearbejdningen og får en væsentlig indflydelse på den fremtidige markedsstrategi.

Hovedopgaver:

  • Projektsalg til svineproducenter med særligt fokus på kunder med dansk islæt.
  • Identifikation, udvikling og etablering af et stærkt motiveret forhandler- og servicenetværk.
  • Opbygning og udvikling af netværk blandt slutkunder.
  • Aktiv generering af nye projekt- og salgsleads og gennemførende salg til både eksisterende og nye kunder.
  • Løbende kontakt og opfølgning på etablerede projekter.

Minimumkrav:

Din formelle uddannelse er ikke afgørende, men en kommerciel eller teknisk baggrund er en fordel, ligesom du sikkert arbejder med salg til Østeuropa i dag. Du har stor kommerciel indsigt og erfaring med svineproducenter, staldmekanisering eller relaterede produkter i Østeuropa. Du ved, hvordan det opsøgende salg tilrettelægges og gennemføres og har erfaring med at opbygge og vedligeholde et forhandlernetværk på de relevante markeder. Du kender både de formelle, uformelle og kulturelle betingelser for succes.

Du har et omfattende netværk i regionen, ikke mindst blandt relevante personer og beslutningstagere i svineproduktionen. Som person er du naturligt tillidsvækkende og kommunikerer åbent, direkte og ubesværet på alle organisatoriske niveauer. Du er struktureret, arbejdsom og inddragende med et stort personligt drive til at gøre tingene færdige, ligesom du er i besiddelse af særdeles gode analytiske egenskaber og prioriteringsevner.

Du er en ærlig, vedholdende og robust personlighed. Du er selvkørende og trives med stor rejseaktivitet.

Virksomheden tilbyder:

KJ Klimateknik A/S tilbyder en nøgleposition i en vækstorienteret virksomhed, der giver råderum og handlefrihed, med fokus på trivsel. Der er gode muligheder for både personlig og faglig udvikling. Organisationen er kendetegnet ved et åbent, direkte og uformelt miljø, hvor ansættelsesvilkårene forhandles individuelt.

Ansøgning:

Vi arbejder på at besætte stillingen hurtigst muligt og vil løbende vurdere de indkomne ansøgninger – derfor er der ingen ansøgningsfrist.

Du kan søge stillingen ved at klikke på ”søg stilling” på denne side.

#J-18808-Ljbffr