Produktspecialist
2 days ago
Grønbech Skovlunde, Region of Southern Denmark, Denmark
Er du nysgerrig af natur og god til at holde mange bolde i luften? Har du hands-on erfaring inden for pumper eller lignende og ønsker et job med mere leverandør- og kundekontakt? Så vil vi rigtig gerne høre fra dig.
Du bliver en del af en særdeles succesfuld division, som skaber gode resultater i et spændende område. I rollen som produktspecialist hos Grønbech vil du få ansvar for at rådgive om skræddersyede pumpeløsninger tilpasset kundens specifikke behov. Vores pumper er ikke standardvarer – hver løsning er unik og kræver teknisk indsigt samt forståelse for anlæg og processer.
Ansvarsområder- Rådgive kunder om de bedste tekniske løsninger og afklare tekniske problemstillinger.
- Etablere og vedligeholde leverandørkontakt.
- Arbejde tæt sammen med dine kolleger i et dynamisk pumpeteam, hvor sparring og vidensdeling vægtes højt.
Du vil opleve alsidighed i dine arbejdsopgaver samt en hverdag, hvor ikke to dage er ens. Teamet består af teknisk orienterede kolleger, og I samarbejder både internt i teamet og med resten af divisionens medarbejdere – nogle gange også om andre produkttyper.
Din profil og kompetencerDu kan have flere indgange til rollen, fx en baggrund som maskinmester, VVS-tekniker eller anden tekniker baggrund. Vigtigst er det, at du har en stærk teknisk forståelse, har erfaring med at arbejde hands-on samt en købmandsmæssig indstilling.
Vi forventer, at du:
- Er IT-kyndig og serviceminded.
- Har erfaring med pumper og procesanlæg.
- Er rutineret i teknisk rådgivning og kan skræddersy løsninger til kundens behov.
- Taler og skriver flydende dansk og engelsk.
- Er vant til leverandørkontakt og har flair for købmandskab.
- Har et godt kommercielt overblik og erfaring med prisberegninger.
Du er detaljeorienteret, arbejder struktureret og trives med en afvekslende hverdag. Du har desuden sans for at systematisere informationer og samarbejde med både kollegaer og kunder.
Hvad tilbyder vi?Udover en attraktiv arbejdsplads kan vi tilbyde:
- Frokostordning, sundhedssikring, pension, telefon og IT-udstyr.
- Fleksibilitet i planlægning af dine opgaver.
- Mulighed for at præge din egen hverdag.
- Fri parkering ved kontoret i Skovlunde.
- Et stærkt og imødekommende kollegialt fællesskab.
Hos os er ingen dag ens, og vi vægter både faglighed og godt samarbejde.
Vi har tiltrædelse snarest muligt og holder samtaler løbende. Send dit CV hurtigst muligt, da vi behandler alle ansøgninger fortroligt.
Grønbech & Sønner A/S har siden 1828 været en respekteret og succesrig leverandør på markedet. Med en solid økonomi og en vækststrategi tilbyder vi løsninger af høj kvalitet til kunder i industri- og energisektoren.
Grønbech er en dynamisk organisation med knap 110 medarbejdere fordelt på 5 divisioner, der leverer og servicerer bæredygtige løsninger inden for energi & industri, vand & spildevand, entreprenørmaskiner, stål & metal samt service. I takt med at markedets vilkår er i konstant forandring, er det vores vision at skabe fremdrift med vores løsninger og processer fra planlægning, til idriftsættelse og vedligehold.
Vores produkter repræsenterer nogle af de mest anerkendte internationale producenter, og vi har gennem tiden opbygget et stærkt renommé som en teknisk kompetent og troværdig samarbejdspartner.
Grønbech & Sønner A/S er en arbejdsplads med fokus på trivsel og fleksibilitet. Vi har en stærk virksomhedskultur med vægt på samarbejde, personlig frihed og ansvar, og den rette kandidat bliver en del af et succesfuldt team med gode udviklingsmuligheder.
#J-18808-Ljbffr