Finansøkonom- eller Finansbachelorpraktikant

13 hours ago


Aarhus, Denmark Newsec i Danmark Full time

Newsec, som er en af Nordens førende virksomheder inden for ejendomsadministration, søger finansøkonom- eller finansbachelorpraktikant til vores kontor i Aarhus med opstart august 2025.

Som praktikant i Newsec får du rig mulighed for at tilegne dig en masse praktisk erfaring inden for ejendomsadministration. Du vil fra første dag få tilknyttet en mentor og få en grundig introduktion til jobbet som ejendomsadministrator og Newsec.

Du vil blive tilknyttet vores afdeling Invest:
I Invest får du gode kolleger, som varetager de opgaver, der udspringer af lejekontrakten - lejevarslinger, fællesregnskaber, varmeregnskaber og meget andet - i de erhvervsejendomme og boligejendomme, vi administrerer for vores investeringskunder.

Unik erfaring og viden:
Som praktikant i Newsec kommer du til at arbejde tæt sammen med kolleger på tværs af afdelinger med det overordnede mål at skabe værdi til vores kunder. Vi vægter faglighed højt og er gode til at lytte til kundens ønsker og behov. Det er derfor vigtigt, at du trives godt med at være opsøgende blandt dine kolleger og i forhold til løsningen af de enkelte opgaver.

Vi arbejder med både administration og udvikling af ejendomme. Opgaverne er mangfoldige, og vi besidder en unik erfaring og viden, som vi ser frem til at dele med dig. Vi kan derfor garantere dig, at din praktikperiode bliver lærerig, spændende og udfordrende.

Vi prioriterer din uddannelse højt, og i forbindelse med din opgaveskrivning vil du få mulighed for at vælge et aktuelt emne fra Newsec, ligesom du kan trække på de forskellige kompetencer i huset for at komme i mål med opgaven.

Hos os får du ikke en uddannelse, du tager en uddannelse:
Det betyder, at vi forventer, at du allerede fra starten af din praktikperiode tager ansvar for din egen læring og går til opgaverne med nysgerrighed, engagement og godt humør.

Du får en praktikplads med gode og engagerede kolleger og en travl hverdag, hvor vi også har tid til at have det sjovt sammen. Mange af vores praktikanter bliver efterfølgende fastansat.

Vil du med på en rejse ind i Newsec kulturen?
I Newsec er vi kendte for at være der for hinanden, og vi sætter medarbejderen først, da vi er overbeviste om, at tilfredse medarbejdere giver tilfredse kunder - vi kalder det passion for colleagues and clients.

Newsec er i en rivende udvikling, både forretningsmæssigt og kulturelt. Vores medarbejdere har mange forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, hvilket giver en stor mangfoldighed i dagligdagen, hvor ekspertise, integritet og innovation vægtes højt.

Vi glæder os til at høre fra dig
Vil du vide mere om at være praktikant i Newsec, så ring til os på 4526 0102 og spørg efter Anne Mikkelsen.

Respekt, mangfoldighed og plads til alle
Hos Newsec sætter vi mangfoldighed og respekt højt. Vi tror på, at et inkluderende arbejdsmiljø, hvor alle føler sig velkomne og værdsatte, skaber de bedste resultater. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede kandidater, uanset baggrund eller overbevisning, til at søge stillingen.

#J-18808-Ljbffr

  • Aarhus, Denmark Hs Mittweida Full time

    Level of hire : Junior Firmabeskrivelse Med vores mere end 3000 ansatte er Deloitte Danmarks største revisions- og rådgivningshus. Vi skræddersyer løsninger på tværs af revision, skat, finansiel rådgivning, enterprise risk services, teknologi og transformationer.Læser du til finansøkonom eller financial controller? Og har du lyst til at prøve...


  • Aarhus, Denmark Lidl Danmark KS Full time

    IntroduktionBrænder du for at indgå i en regnskabsafdeling, hvor kommunikation både, internt i virksomheden og med eksterne samarbejdspartnere, bliver en del af din hverdag? Vil du være med til at sikre compliance omkring vores regnskabsprocesser og understøtte Lidl Danmarks forretning i Danmark?  Eller vil du skifte retning efter flere års erfaring?...


  • Aarhus, Denmark Voresadministration Full time

    Er du nyuddannet inden for økonomi og administration og brænder for at starte din karriere inden for ejendomsadministration? Hos Vores Administration tilbyder vi nu en unik mulighed for at blive Ejendomsadministrator Trainee i et af Danmarks hurtigst voksende administrationshuse. Vi administrerer kun med foreningsejendomme, og arbejder hver eneste dag for...