Franchiseindehaver

4 weeks ago


Aalborg, Denmark NYKREDIT MÆGLER Full time

Er du en passioneret og initiativrig ejendomsmægler, der drømmer om at blive selvstændig og drive din egen butik, men samtidig være en del af et stærkt fagligt fællesskab og en ambitiøs kæde i fremgang? Så læs med her.


Hos Ejendomsmæglerfirmaet &LIVING søger vi lige nu en dynamisk indehaver og franchisetager til at opstarte og drive vores butik i Aalborg.


Med kædens stærkt livsstilsbrand i ryggen får du dermed her en rigtig spændende mulighed for at bidrage til at etablere &LIVING som det naturlige valg af samarbejdspartner ifm. køb og salg af bolig i hele Nordjylland.


&LIVING – 50 engagerede kollegaer

Ejendomsmæglerfirmaet &LIVING er en dansk ejendomsmæglerkæde, som udmærker sig ved sit stærke livstilskoncept. Hos &LIVING formidler vi nemlig ikke bare boliger, men boligfortællinger til kunder, som ikke vil nøjes og som er på udkig efter boliger med et unikt særpræg – fulde af detaljer og historier.


Med forretninger fordelt over både Sjælland, Fyn og Jylland, er vi solidt til stede i hele landet. Vi arbejder alle tæt sammen om at realisere vores kunders boligdrømme og gøre en mærkbar forskel, når et hjem skal skifte hænder.


I kraft af det stærke bånd på tværs af vores butikker landet over, har vi derfor mulighed for – og rigtig god succes med – at matche købere og sælgere uanset, hvor i landet de befinder sig og uanset hvor de ønsker at bosætte sig.


Dit kommende job

Dine primære opgaver bliver at:

  1. Opstarte og drive ejendomsmæglerbutikken i Aalborg med støtte fra &LIVING’s kædekontor i København
  2. Udvikle forretningen og sikre vækst i hele Nordjylland
  3. Levere enestående kundeservice
  4. Implementere &LIVING’s livsstilsværdier i dagligdagen

Kvalifikationer

Hos vores indehavere og franchisetagere – og alle ansatte i butikkerne – værdsætter vi først og fremmest ordentlighed, højt engagement og evnen til at sikre kunderne en god og tryg oplevelse, hvor de føler sig taget i hånden og mødt på lige netop deres præmisser.


Følgende kvalifikationer og kompetencer ser vi samtidig som vigtige i forhold til at sikre, at vores kommende indehaver og franchisetager, er godt rustet til at drive og udvikle en succesfuld ejendomsmæglerforretning:

  1. Uddannet ejendomsmægler – gerne med lokalkendskab og erfaring med ejendomshandel i Nordjylland.
  2. Stærke salgs- og forhandlingsevner.
  3. God til at opbygge og vedligeholde relationer med kunder og samarbejdspartnere, og med en stærk forståelse for kundebehov og evnen til at levere en førsteklasses kundeoplevelse, der skaber loyalitet og tilfredshed.
  4. Fleksibilitet og evne til at tilpasse sig ændringer i markedet og reagere på udfordringer og muligheder på en proaktiv måde.
  5. Dygtig til økonomisk planlægning samt at håndtere budgetter og regnskaber for at sikre en sund drift af butikken.
  6. Erfaring med forretningsdrift og personaleledelse – herunder strategisk planlægning, rekruttering og udvikling af medarbejdere – er en fordel, men ikke et krav, vi hjælper dig med uddannelse og sparring.

Ansøgningsproces

Har opslaget vakt din nysgerrighed – og er du klar til at tage det næste skridt i din karriere? Så send en motiveret ansøgning inkl. CV til kædedirektør Thomas Boye Jensen på eller læg ud med en uforpligtende samtale på tlf. 21 36 73 28.


Stillingen ønskes besat pr. 1. december og har ansøgningsfrist d. 1. oktober.


Vi ser frem til at høre fra dig

#J-18808-Ljbffr