Junior Konsulent

5 days ago


Taastrup, Denmark DSB Full time

Junior Konsulent (Studentermedhjælper) til DSB Ejendomme Facility Management

Forestil dig at tage med på en spændende rejse, hvor endestationen er en mere bæredygtig fremtid, og hvor du udvider din erfaring indenfor administration og rapportering.

Lige nu har du mulighed for at blive en del af DSB’s Soft Facility Management team, hvor du er med til at sikre og følge op på leverancer indenfor drift af grønne arealer, snerydning, kantinedrift, togrengøring, graffitibekæmpelse, bygningsrengøring og affaldshåndtering.

Velkommen til DSB’s Soft FM Team

Vi ser frem til at byde dig velkommen i DSB’s Soft FM-team. Vi er otte kollegaer med tekniske og administrative færdigheder. Vi har en stor kontaktflade til resten af DSB-organisationen.

Vi lægger vægt på et uformelt og godt arbejdsmiljø, hvor du får rig mulighed for at få indflydelse og gøre en forskel.

Afdelingen er en del af DSB Ejendomme.

Vi forestiller os, at du arbejder ca. 15-20 timer ugentligt. Vi planlægger din arbejdstid under hensyntagen til dine eksamensperioder m.v.

Du får et spændende og udviklende job, hvor du arbejder i krydsfeltet mellem flere forskellige funktions- og fagområder, såsom økonomi og drift samt andre interessenter i DSB.

Dine opgaver bliver en god blanding af administration og udviklingsopgaver. Du er med til at påvirke både løsninger og metoder.

Du er i dialog med interne brugere hos DSB og får stor støtte fra dine kolleger i Soft FM.

Dine opgaver bliver at

  • Følge op på kvaliteten af leverancer - ude på stationer og ud fra dokumentation
  • Varetage kundehenvendelser i vores sagsbehandlingssystem ServiceNow
  • Udarbejde datapræsentationer og -analyser
Hvem er du?

Du er i begyndelsen af din videregående uddannelse. Du er interesseret i at afprøve dine evner inden for arbejdet med kvalitet og bæredygtige løsninger for drift af grønne arealer og affaldssortering samt få indblik i økonomistyring for disse områder.

Du kan nikke genkendende til følgende

  • Erfaring/interesse for data og præsentationer af resultater.


Vi lægger vægt på at du

  • Trives med at arbejde ved skrivebordet og at komme ud på vores lokationer og stationer.
  • Har en struktureret tankegang og tilgang til opgaverne.
  • Er nysgerrig og motiveret for at lære.
  • Trives med at yde god service overfor kunder og samarbejdspartnere.
Hvad tilbyder DSB?

Vi tilbyder alle vores studerende, kandidater, praktikanter og unge nyuddannede at blive en del af vores Young Professionals Network .

En af vores nuværende kandidater tog initiativ til at lancere et internt netværk for unge fagfolk, som nu er fuldt implementeret, understøttet af HR og selvstændigt drevet af medlemmerne.

Her mødes I til socialt samvær, forretningsmæssige input og faglige diskussioner.

Vi tilbyder dig et togkort til DSB, så du kan komme gratis på arbejdet – Du kan også bruge dit togkort i din fritid.

Du kan se frem til

  • Udvikling af dine talenter og færdigheder
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde efter aftale
  • Træning i DSB’s eget fitnesscenter og PureGym
  • Ansættelse efter gældende overenskomst, herunder pension

Ansøgningsfristen er d. 26. januar 2025 .

Vi afholder løbende interviews og er klar til at ansætte med kort varsel. Så skynd dig at søge. Vi vil gerne se dit CV, en ansøgning (som dokument eller kort video) og dit uddannelsesbevis.

I DSB bliver du en del af en selvstændig offentlig virksomhed, der investerer milliarder i nye elektriske tog, tryggestationer og attraktive produkter og services. Vi er fælles om viljen til at give vores kunder den bedste rejseoplevelse og til at skabe et grønnere og mere sammenhængende Danmark.

Vi er en alsidig arbejdsplads, der har fokus på, at du kan vokse fagligt og personligt. Derfor tilbyder vi attraktive vilkår, hvor du får indflydelse og medbestemmelse, samt en kultur, hvor der er rum til initiativ og nytænkning.

Hos os arbejder vi aktivt med ligestilling og inklusion og ser mangfoldighed som en styrke for vores organisation. Vores arbejdsplads skal afspejle den diversitet, der kendetegner det danske samfund. Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge vores stillinger uanset alder, køn, handicap, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold.

#J-18808-Ljbffr