2 systemudviklere

2 months ago


København, Denmark Aalborg Universitet København Full time

Er du softwareudvikler og kunne du tænke dig at arbejde med udvikling af programmer som skal understøtte den grønne omstilling for det danske samfund? Har du interesser indenfor bygningsrelaterede beregningsværktøjer og kan du tænke dig en hverdag med et bredt samarbejde med dedikerede forskere indenfor bæredygtigt og energieffektivt byggeri? Så er du måske en af vores nye programmører. Stillingen ønskes besat 15.9.2024 eller snarest muligt derefter.

Department: Institut for Byggeri, By og Miljø

Sektionen for Energi og Bæredygtighed i Byggeriet arbejder med udvikling af metoder og værktøjer til vurdering af bygningers klimabelastning og energiforbrug. Sektionen ligger på BUILD, som er en del af Aalborg Universitet København. Du vil blive en del af et tværfagligt team i et dynamisk arbejdsmiljø, som fokuserer på udvikling af værktøjer til bæredygtigt byggeri og en række evalueringer af miljøpåvirkninger og ressourceforbrug fra bygningers livscyklus. Dit arbejde vil bl.a. bestå i at understøtte udviklingen af afdelingens mange forskellige projekter til LCA- og energiberegninger for bygninger. Du bliver en del af et team med engagerede kollegaer, som lægger vægt på høj kvalitet og faglighed, men hvor der samtidig er en uformel omgangstone og en høj vægtning af de sociale relationer i gruppen.

Minimum Requirements:

Den rette kandidat har enten en kandidatuddannelse i byggeri og med godt kendskab til programmering, eller en kandidatuddannelse indenfor programmering og med kendskab til byggeri. Kandidaten har desuden viden om LCA-beregninger, bygningers miljøbelastning, er god til at arbejde selvstændigt og glad for at arbejde med forskelligartede opgaver.

Arbejdssted:

BUILD er en fleksibel arbejdsplads som lægger vægt på trivsel og fokus på balance mellem arbejdsliv og privatliv. Du bliver ansat på BUILD– Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitets campus i København (A. C. Meyers Vænge 15, 2450 København). Aalborg Universitet har 600 medarbejdere og 4.000 studerende på universitetets campus i København, der ligger i moderne lokaler i Sydhavnen. BUILD skaber forskningsbaseret viden, der forbedrer byggeriet og det byggede miljø. Læs mere om vores mission, vision og værdigrundlag på

Yderligere oplysninger:

Du er velkommen til at kontakte Sektionsleder og Professor Harpa Birgisdottir ( ) for at få yderligere oplysninger om stillingen.

Ansættelse og aflønning iht. overenskomst for akademikere i staten. Der er mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.

Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.

Aalborg Universitet skal modtage din ansøgning elektronisk vedhæftet CV, eksamensbevis og anden relevant dokumentation. Åbn linket "søg stillingen online" og udfyld ansøgningsformularen.

AAU ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

#J-18808-Ljbffr