E-commerce Coordinator

1 day ago


Kolding, Denmark PeopleLink Full time
HANDS-ON ROLLE I EN MARKEDSLEDENDE VIRKSOMHED PÅ EN DIGITAL VÆKSTREJSE

Kolding

Ansøgningsfrist: 24.09.2024

Er du skarp til at eksekvere kampagner, skabe engagerende indhold og optimere webshops? Har du erfaring med e-commerce og lyst til at være en vigtig del af dagligdagen hos en markedsledende virksomhed? Så er du måske den E-commerce Coordinator, vi søger til Palby Marine

Hop ombord på en spændende digital rejse hos Danmarks største maritime grossist

Palby Marine er en veletableret handelsvirksomhed, der gennem mere end 30 år har opbygget en succesfuld forretning og opnået en markedsledende position. Virksomheden importerer bådudstyr fra producenter og grossister både nationalt og internationalt, som sælges videre til bådudstyrsbutikker, værksteder og værfter. Hovedmarkederne er Danmark, Færøerne og Grønland. Med over 15.000 unikke varenumre er Palby Marine Danmarks største og mest komplette marinegrossist.

Palby Marine er en del af Nautec Group, som ud over Palby også omfatter to andre store nordiske bådudstyrsgrossister, Flak i Norge og Nautec i Sverige. Der er et tæt samarbejde mellem de tre virksomheder, hvilket betyder, at du vil have daglig kommunikation og sparring med dine kolleger i både Sverige, Norge og naturligvis på det danske kontor i Kolding. I denne rolle vil du referere til den danske E-commerce Manager.

Palby har udarbejdet en strategi, der indebærer en betydelig digitalisering af forretningen, som nu skal implementeres, hvilket skaber behov for din praktiske erfaring. Som E-commerce Coordinator vil du få en central rolle i teamet, hvor du vil arbejde med driften og optimeringen af forhandlerwebshoppen samt produktionen af indhold til både webshoppen og hjemmesiden.

Dine primære opgaver er:

  • Udvikling og eksekvering af kampagner målrettet B2B-forhandlere
  • Skabe og vedligeholde indhold på webshoppen og hjemmesiden, herunder produktdata, tekster, m.m.
  • Overvågning og optimering af e-mail marketingkampagner
  • Drift, optimering og udvikling af forhandlerwebshoppen
Erfaren e-commerce profil med stærk forretningsforståelse

Vi søger en person med erfaring og interesse indenfor e-commerce, der har arbejdet med lignende hands-on opgaver og har både en stærk forretningsforståelse samt praktisk erfaring med drift og vedligeholdelse af webshops.

Du har skarpe analytiske evner og er vant til at arbejde datadrevet, hvor du løbende justerer dine indsatser baseret på analyser og resultater. Du er handlekraftig, eksekverer effektivt på dine opgaver og tager initiativ i en travl hverdag.

Du trives med at skabe engagerende indhold og har erfaring med indholdsproduktion til webshops. Kendskab til de nordiske sprog er en stor fordel, da du vil have daglig kommunikation med kolleger i både Sverige og Norge.

Bliv en del af en markedsledende virksomhed med en stærk kultur

Som E-commerce Coordinator hos Palby Marine bliver du en del af Nordens største grossistvirksomhed inden for bådudstyr, hvor du vil arbejde sammen med 35 dygtige kolleger i Kolding og i alt 90 medarbejdere på tværs af den nordiske koncern.

Virksomhedskulturen er kendetegnet ved ambitiøse målsætninger i en afslappet og imødekommende atmosfære. Det sociale liv spiller en stor rolle, både i hverdagen og gennem årets forskellige arrangementer. Hos Palby vægtes åbenhed og ærlighed, og du vil opleve en arbejdsplads med frihed under ansvar og en høj grad af fleksibilitet.

Klik på ’søg stillingen’ og send os dit CV allerede i dag, eller kontakt PeopleLinks konsulenter, Mikkel Nielsen på +45 4031 8113 eller Maj Marie Larsen på +45 2819 9166, hvis du vil vide mere. Ansøgningsfrist er d. 24. september 2024.

Vi ser frem til at høre fra dig

Læs mere om Palby Marine

Palby Marine A/S er en del af Nautec Group, som udover Palby Marine, også omfatter Flak AS (NO) og Nautec AB (SE). Sammen udgør de den største og mest komplette marinegrossistgruppe i Norden. Palby Marines sortiment er sammensat på baggrund af mange års erfaring og viden om markedet og består altid af mere end 15.000 unikke varenumre. Fra lageret i Kolding plukkes og pakkes alle ordrer til hurtig levering i Danmark og Sverige. Som led i at effektivisere forretningen har Palby Marine i 2023 opgraderet deres lagersetup med avanceret robotteknologi og automatiseret lagerplukning. Læs meget mere på .

#J-18808-Ljbffr
  • E-commerce Coordinator

    11 hours ago


    Kolding, Denmark Gabba Denim Full time

    E-commerce koordinator med Shopify-erfaring til dansk modehus, Kolding Er du begejstret for mode og digital handel? Har du erfaring med Shopify og elsker at optimere webshop-oplevelser? Så er det måske dig, vi leder efter til vores nye E-commerce team. Yab Yum Clothing Company er et familieejet dansk modehus med de populære herremærker Gabba og Blue de...


  • Kolding, Kolding Kommune, Denmark PeopleLink Full time

    Vi søger en erfaren og kreative e-commerce profil til at blive en del af vores team som E-commerce Coordinator hos Palby Marine. Som E-commerce Coordinator vil du have en central rolle i at udvikle og implementere en strategi, der indebærer en betydelig digitalisering af forretningen. Dette indebærer drift, optimering og udvikling af forhandlerwebshoppen...


  • Kolding, Kolding Kommune, Denmark PeopleLink Full time

    Om stillingenHos Palby Marine søger vi en erfaren e-handelsprofil til at hjælpe med at implementere vores nye strategi for digitalisering af forretningen. #### Beskrivelse af arbejdsopgaverne Som E-commerce Coordinator vil du have en central rolle i teamet, hvor du vil arbejde med driften og optimeringen af forhandlerwebshoppen samt produktionen af indhold...