Marketing praktikant
3 days ago
Om stillingen:
Du får mulighed for at blive en del af et lille, engageret team i en eftertragtet og spændende branche. Her vil du få praktisk erfaring med kreativ markedsføring og indblik i en in-house marketingafdelings mange opgaver. Vi tilpasser opgaverne til dine interesser og kompetencer, så du kan præge din praktikperiode. Om du interesserer dig for grafisk design, content creation, digitale kampagner eller tekstforfatning, er der rig mulighed for at udvikle dig fagligt og styrke din profil hos os.
Dine opgaver kan blandt andet omfatte:
- Planlægning og udarbejdelse af content til sociale medier og andre platforme
- Grafisk arbejde i Adobe-programmer som Photoshop og InDesign
- Kampagneopbygning og eksekvering
- Analyse og rapportering af kampagneperformance
- Interaktion og management af vores online community
- Arbejde med vores hjemmeside i WordPress
- Videoredigering til SoMe og YouTube
- E-mail marketing med værktøjer som MailChimp
Vi forestiller os, at du er en engageret studerende, som har lyst til at udvikle dig i en varieret praktikstilling. Du trives med ansvar og er motiveret for at lære nyt, samtidig med at du vil få god sparring fra dine kollegaer. Vi forventer ikke, at du kan det hele fra start – praktikperioden er en oplagt mulighed for at bygge erfaring.
Din profil kunne se sådan ud:
- Du er i gang med en uddannelse inden for digital markedsføring, grafik, kommunikation eller lignende
- Du er kreativ, passioneret og løsningsorienteret
- Du har lyst til at lære Adobe-pakken, særligt Photoshop og InDesign
Vi tilbyder:
- Mulighed for fleksibilitet inden for din praktikperiode og hensyn til ferier og eksamener
- Gode kollegaer, der støtter dig og giver dig sparring
- Rig mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for markedsføring og SoMe
- Et spændende indblik i en branche, hvor kosmetisk plastikkirurgi er i fokus
- Gode muligheder for et efterfølgende studiejob eller fastansættelse
AGATA er et mindre privathospital, der har eksisteret i 20 år. Vi er beliggende i centrum af Frederikssund, tæt på S-togsstationen. Vi udfører plastikkirurgiske operationer og kosmetiske behandlinger med fokus på smukke, naturlige resultater og sætter en ære i tilfredse patienter.
Praktisk information:
Du vil være tilknyttet vores administrative team i Frederikssund, hvor du vil have din arbejdsplads. Arbejdsugen er fuldtid, typisk ca. 32-37 timer, afhængigt af kravene fra din uddannelse.
Ansøgningsfrist: 7. februar 2025
Samtaler: Uge 8 og 9
Opstart: Gerne fra 3. Marts, ellers efter aftale.
Hvis det lyder som noget for dig, så send en kort ansøgning og dit CV med relevant information til:
Du er også velkommen til at sende eventuelle spørgsmål til samme mailadresse.
Vi glæder os til at høre fra dig og byde dig velkommen i vores team
#J-18808-Ljbffr