Produktionsleder (barselsvikariat)
2 months ago
Odense Teater søger en produktionsleder med ansvar for teatrets egenproduktioner; fra kunstnerisk idé i form af en skalamodel og råskitser til den færdige forestilling, der står produceret på scenen.
Din vigtigste opgave er at forstå og balancere de kunstneriske ambitioner med de økonomiske og praktiske rammer.
Som barselsvikar bliver du ansvarlig for de planlagte produktioner i sæson 24/25 samtidig med, at du medvirker til planlægningen af sæson 25/26. Sæson 25/26 bliver en spændende sæson, hvor teatret renoveres og forestillingerne skal derfor produceres og spilles på andre lokationer.
Du har selvstændigt budgetansvar for teatrets produktioner. Budgetrammen og bæredygtighed er styrende for din rådgivning og dit valg af løsninger, og du er overordnet ansvarlig for den enkelte forestillings scenografiske og tekniske produktion. Dine kreative input og tekniske forståelse er vigtig i alle produktionens faser.
Dine samarbejdspartnere er skiftende freelancere på hver produktion, teatrets faste stab af teknikere og håndværkere samt ikke mindst dine nærmeste kollegaer; producent, teamchef for Kost og mask, teamchef for Scene og -Dekoteam og teamchef for Lyd, Lys og Arrangementer.
- Erfaring med produktion og konstruktionsprincipper og måske en baggrund i håndværk, teknik eller konstruktion.
- God til at samarbejde med mange faggrupper og håndtere modsatrettede krav og forventninger.
- Dyb interesse for teater og ser det som din opgave at medvirke til at opnå det maksimale kunstneriske udbytte indenfor budgetrammen.
- Struktureret og god til at overholde tidsfrister.
- God til at bevare overblikket i overlappet mellem de forskellige produktionsprocesser.
- God til mødeledelse.
- Erfaring med teaterproduktion og teaterteknisk viden, vil være en fordel.
At du bliver en del af en spændende og udfordrende arbejdsplads med høje kunstneriske ambitioner og hvor hver dag indeholder nye udfordringer og opgaver. Du vil indgå i tæt samarbejde med teatrets værksteder og afdelinger samt teatrets producent, den øvrige ledelse og de kunstneriske teams.
ANSÆTTELSESVILKÅR- Ansættelse på kontraktvilkår. Løn efter kvalifikationer.
- Stillingen er 37 timer pr. uge. Du er selv ansvarlig for at planlægge din tid.
- Ansættelsestidspunktet er den 1. maj 2024 – 30. juni 2025. Der vil være en måneds overlap med den nuværende produktionsleder ved opstart.
Spørgsmål til stillingen rettes til økonomidirektør Allan Wissmann på 22 20 16 57 eller , eller produktionsleder Pernille Ekstrand på 54 55 53 58 eller
SÅDAN SØGER DUAnsøgning med CV sendes til Ansøgningsfristen er fredag den 15. marts 2024 kl. 12.00.
#J-18808-Ljbffr