Assisterende Crew Officer

2 weeks ago


København, Denmark Kommunikationsforum Full time

Kunne du tænke dig at blive en vigtig del af vores crewing-team, hvor du vil spille en central rolle i at sikre, at vores skibe er bemandet med højt kvalificerede og engagerede besætningsmedlemmer?

Så er her din chance for at gøre en forskel, hvor du er med til at sikre driften af vores danske flåde.

Be part of the movement - and play your part

Om stillingen

Som Assisterende Crewing Officer vil du være en nøgleperson i det team, der håndterer bemandingen af DFDS' nordiske flåde, og vil til dagligt fungere som bindeled mellem sø og land. Du kommer til at spille en central rolle og dine opgaver vil bl.a. inkludere:

• Rådgivning og støtte information til vores søfarende

• Sikre at ændringer og udskiftninger i bemandingen sker uden problemer.

• Samarbejde med andre afdelinger og kollegaer om bemandingsrelaterede aktiviteter

• Varetage rekrutteringsprocessen og sikre kvalificeret besætning på skibene.

• Vedligeholde og opdatere af data og dokumentation.

• Opretholde DFDS's høje standarder inden for sikkerhed, compliance og professionalisme.

Vi søger en kandidat, som brænder for at blive en del af vores dygtige og engagerede crewing-team på DFDS' hovedkontor i København.

Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med HR og bemanding i den maritime sektor - erfaring som søfarende er en fordel.
  • Har kendskab til relevant lovgivning og regulativer. Omfattende forståelse af bemandingsprocesser, maritime regler, ansættelsesregler og anerkendte 'best practice'
  • Er empatisk af natur og har gode kommunikationsevner på både dansk og engelsk
  • Har skarp sans for detaljer og forståelse for drift af skibe
  • Trives med at organisere og håndtere flere opgaver samtidigt.
  • Er problemløsende i din tilgang til de daglige udfordringer. Vi hjælper hinanden på tværs af afdelinger og ansvarsområder, når der er brug for det.

Vi tror på, at de stærkeste teams er mangfoldige og rummelige. Hos os er der plads til forskellige meninger, færdigheder og personligheder, og vi ser frem til, at du bliver en del af vores team.

Vi tilbyder:

  • Udviklingsmuligheder i en organisation med over 12.000 ansatte på verdensplan
  • Et samarbejdende og inkluderende arbejdsmiljø med plads til forskellighed
  • Muligheden for at være en del af en velanset virksomhed med en stærk maritim tradition
  • Fleksible arbejdsbetingelser og en god balance mellem arbejdsliv og privatliv
  • Central beliggenhed i moderne kontor, 5 minutters gang fra Nordhavn station
  • Frokostordning med noget for alle smagsløg
  • Rabataftaler, adgang til feriehuse, fri-ture for dig og din familie på vores passagerruter m.m.

Vi bakker op om din udvikling og tror på, at læring primært sker gennem praktisk erfaring på jobbet. På sigt tilbyder vi også træning og kurser, der kan hjælpe dig med at udvikle dig i din rolle.

Om DFDS:

DFDS er en førende færge- og logistikoperatør i Nordeuropa med en rig maritim arv. Vi tilbyder pålidelige og effektive transport- og logistikløsninger til både passagerer og virksomheder.

Med mere end 150 års erfaring har DFDS opbygget et stærkt ry for sikkerhed, innovation og høj servicekvalitet. Vores flåde af moderne skibe og omfattende netværk af ruter forbinder mere end 20 lande og spiller en central rolle i at forbinde markeder og mennesker. Hos DFDS er vi stolte af vores dedikerede medarbejdere, der arbejder sammen for at levere en enestående kundeoplevelse.

Hos DFDS har vi forpligtet os til at tilbyde et dynamisk og støttende arbejdsmiljø, hvor dine bidrag bliver værdsat. Du får mulighed for at arbejde med et dedikeret team, bidrage til succes for vores operationer og udvikle din karriere i den maritime industri.

Er vi et match? Hvad venter du på? Ansøg nu.

STARTDATO : 1. september eller snarest derefter.

Hvis din personlighed, kompetencer, erfaring og ambitioner matcher denne stilling, vil vi meget gerne høre fra dig.

Vi inviterer løbende til samtaler og lukker stillingen, så snart vi har fundet den rette kandidat.

Vi ser frem til at høre fra dig

#J-18808-Ljbffr