Styr(k) politiets kontrakter og vær med til at sikre tryghed og orden i samfundet

2 weeks ago


Copenhagen, Copenhagen, Denmark Rigspolitiet Full time
Styr(k) politiets kontrakter og vær med til at sikre tryghed og orden i samfundet

Join to apply for the Styr(k) politiets kontrakter og vær med til at sikre tryghed og orden i samfundet role at Politi

Bliv contract manager i hjertet af dansk politi. Politiet har for alvor fået øjnene op for værdien af kontrakstyring, så vi udvider derfor vores team. Vi søger dig, der er i starten af karrieren og som ønsker et job i et fagligt stærkt miljø, der understøtter din udvikling, og hvor du hurtigt får mulighed for at få opgaver med et selvstændigt ansvar.

Din nye hverdag

Som contract manager i Koncernindkøb kommer du helt tæt på politiets store kontraktportefølje og spiller en central rolle i at understøtte politiets kerneopgave om at sikre tryghed, sikkerhed, fred og orden i samfundet. Din primære opgave vil være at hjælpe med at styre og følge op på politiets mange kontrakter, deltage i leverandørdialog og rådgive om kontraktstyring. Du bliver også inddraget i udbudsprocessen for at optimere aftaler og sikre, at de bedst muligt understøtter politiets opgaver og mål.

Du bliver en del af en sektion, som består af seks contract managers og en sektionsleder. Sektionen er en del af Koncernindkøb, hvor vi er ca. 35 medarbejdere med forskellige faglige baggrunde, og vi prioriterer tværfagligt samarbejde højt. Koncernindkøb har det overordnede ansvar for indkøb i politiet og for at sikre, at politiet overholder de indkøbs- og udbudsretlige regler. Det er også Koncernindkøb der gennemfører udbud og annonceringer af alle større anskaffelser i politiet, og bistår i den efterfølgende implementering og styring af kontrakter.

Eksempler På Arbejdsopgaver
  • Leverandørdialog – sikring af effektiv kommunikation og samarbejde med leverandører
  • Håndtering af tvister – rådgivning og konfliktløsning vedrørende krav eller priser i politiets aftaler
  • Risikoidentifikation – opdage og håndtere risici i politiets aftaler for at sikre optimal kontraktstyring
  • Rådgivning – rådgive om aftale-, udbuds- og kontraktretlige spørgsmål
  • Kompetenceudvikling – bidrage til at udvikle kontraktstyringskompetencerne i politiet
Vores nye kollega

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men vi efterlyser flere juridiske kompetencer i sektionen. Det vil derfor være en fordel, hvis du har en uddannelse som cand.jur, cand.merc.jur eller lignende. Vi forestiller os også, at du har interesse for kontrakt- og leverandørstyring og de forretningsmæssige og juridiske aspekter i kontrakter, eller har dokumenteret erfaring med kontraktstyring.

Du arbejder selvstændigt, planlægger og prioriterer effektivt. Det er naturligt for dig at skabe samarbejdsrelationer på tværs af faggrupper, og du sætter en ære i både at lære og dele din viden. Du udviser ansvar for egen udvikling, og er proaktiv i din videndeling og sparring med kollegaer på tværs af sektioner og centre.

Ansættelsesvilkår

Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Du bliver indplaceret som fuldmægtig, specialkonsulent eller chefkonsulent på baggrund af kvalifikationer.

Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst. Du bliver indplaceret som assistent, overassistent eller kontorfuldmægtig på baggrund af kvalifikationer.

Dit arbejdssted bliver Rigspolitiet med adresse på Polititorvet 14, 1780 København V. Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse. Rigspolitiet har røgfri arbejdstid.

Yderligere information

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Eva Svensson på tlf. 9135 7680. Du kan læse mere om vores ansættelsesproces og politiet som arbejdsplads her. Vi ønsker som arbejdsplads at afspejle mangfoldigheden i samfundet, og vi opfordrer derfor alle interesserede til at søge uanset baggrund.

Du behøver ikke nødvendigvis vedhæfte en ansøgning, men du kan evt. skrive et par sætninger i starten af dit CV om, hvorfor du søger lige præcis denne stilling. Det vigtigste er, at du sender dit CV inden for fristen. Så kan vi altid få uddybet din motivation og dine kompetencer til en eventuel samtale.

Ansøgningsfrist: 31. marts 2025. Vi forventer at afholde 1. samtaler den 4. april 2025 og 2. samtaler den 9. april 2025.

I Politiet arbejder vi alle sammen for tryghed og sikkerhed

I politiet arbejder mere end 16.000 medarbejdere sammen om at forebygge og forhindre kriminalitet. Vi er alle dybt engagerede i at sikre, at Danmark er et trygt og sikkert sted at bo og leve – uanset om vi arbejder med den nære politiindsats som betjent, som efterforsker eller om vi bidrager til en af de mange andre vigtige funktioner i politiet. Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for Danmarks i alt 15 politikredse fordelt på 12 kredse i Danmark, politiet i Grønland og på Færøerne samt National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). I Rigspolitiet udvikler vi strategier, koordinerer politiets arbejde på landsplan og arbejder med en lang række opgaver blandt andet økonomistyring, it-udvikling, juridisk rådgivning, presse og kommunikation, politisk betjening, indkøb af politiets udstyr og køretøjer samt HR-opgaver.

#J-18808-Ljbffr

  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark beBee Careers Full time

    I rollen som Styring af politiets kontrakter for tryghed og samfundets sikkerhed vil du spille en central rolle i at understøtte politiets kerneopgave om at sikre tryghed, sikkerhed, fred og orden i samfundet.Din primære opgave vil være at hjælpe med at styre og følge op på politiets mange kontrakter, deltage i leverandørdialog og rådgive om...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark beBee Careers Full time

    Vi søger en erfaren Politikontraktstyrer, der kan hjælpe med at styre og følge op på politiets mange kontrakter, deltage i leverandørdialog og rådgive om kontraktstyring. Som contract manager vil du spille en central rolle i at understøtte politiets kerneopgave om at sikre tryghed, sikkerhed, fred og orden i samfundet.Din primære opgave vil være at...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Rigspolitiet Full time

    Kontraktspecialisten ved KoncernindkøbSom kontraktspecialist vil du spille en central rolle i at understøtte politiets kerneopgave om at sikre tryghed, sikkerhed, fred og orden i samfundet.Din primære opgave vil være at hjælpe med at styre og følge op på mange kontrakter, deltage i leverandørdialog og rådgive om kontraktstyring.I dette role vil du...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Rigspolitiet Full time

    Rigspolitiet søger en særlig og kompetent politikontrakt-manager, der kan styrke politiets kontrakter og sikre tryghed og orden i samfundet. Du skal være dygtig til at identificere og håndtere risici i politiets aftaler og have erfaring med at rådgive om aftale-, udbuds- og kontraktretlige spørgsmål.TilflytningDit arbejdssted vil være Rigspolitiet...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark beBee Careers Full time

    Som Contract Manager i Koncernindkøb kommer du helt tæt på politiets store kontraktportefølje og spiller en central rolle i at understøtte politiets kerneopgave om at sikre tryghed, sikkerhed, fred og orden i samfundet.Din primære opgave vil være at hjælpe med at styre og følge op på politiets mange kontrakter, deltage i leverandørdialog og...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Rigspolitiet Full time

    Rigspolitiet søger en dygtig politikontrakt-manager, der kan styrke politiets kontrakter og sikre tryghed og orden i samfundet.JobbeskrivelseVi søger en erfaren og selvstændig person, der kan hjælpe med at styre og følge op på politiets mange kontrakter. Din primære opgave vil være at hjælpe med at optimere aftaler og sikre, at de bedst muligt...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark beBee Careers Full time

    JobbeskrivelseVi søger dygtige jurastuderende til spændende juridiske opgaver i Politioområdet.Arbejdet som juridisk studentSom studentermedhjælper i Politioområdet bliver du en del af en organisation, der spiller en vigtig rolle i samfundet. Juristerne i Politioområdet understøtter nogle af politikets kerneopgaver, og som studentermedhjælper hos os...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Politi Denmark Full time

    Bliv platform engineer i PET og vær med til at sikre Danmarks digitale sikkerhed Tryk på Tab for at skifte til Gå til indholdslinkAlle ledige stillinger Fagområder Politiskolen Fra kandidat til kollega Min profil Jobbeskrivelse Start ansøgning Bliv platform engineer i PET og vær med til at sikre Danmarks digitale sikkerhedHar du lyst til at bidrage...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark beBee Careers Full time

    Talstærk AnalytikerVil du være med til at analysere kriminalitetsudviklingen i Danmark og styrke ledelsesinformationen til topledelsen i dansk politi?Koncernledelsessekretariatet er rigspolitichefens sekretariat, der bistår hver dag med ledelsen og styringen af dansk politi.Vi søger en medarbejder med samfundsvidenskabelig eller anden relevant akademisk...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Politi Denmark Full time

    Økonomisk profil til analyser og strategisk økonomistyringEr du en grundig analytiker med stærke formidlingsevner? Gør du en dyd ud af, at beslutningsoplæg baserer sig på solide økonomiske forudsætninger, og vil du bidrage til, at politiet kan løse fremtidens udfordringer? Så er du måske vores nye kollega.Om stillingenVi søger en ambitiøs...