Current jobs related to Urinvejskirurgisk Afdeling - Esbjerg, Esbjerg Kommune - Region Syddanmark
-
Ledelse af Urinvejskirurgisk Specialitet
2 weeks ago
Esbjerg, Esbjerg Kommune, Denmark Region Syddanmark Full timeForskning og udviklingVi søger en cheflæge, der ønsker at udvikle og understøtte forskning på Urinvejskirurgisk Afdeling. Enheden er involveret i mange forskelligartede projekter, og ambitionerne er store. Vi søger en ledende udtrykksform som du klarer det komplekse synspunkt om sygehusets forsøgsfelter uden tab.
-
Esbjerg, Esbjerg Kommune, Denmark Region Syddanmark Full timeSygeplejerske til Urinvejskirurgisk Afdeling, Esbjerg Sygehus Nu er der mulighed for at komme ombord på en arbejdsplads, hvor vi sætter faglighed og godt arbejdsmiljø i højsædet. Vi søger en sygeplejerske, der prioriterer høj faglighed, samt har interesse for det urologiske og karkirurgiske speciale. Du skal have lyst og evne til at medvirke til, at...
-
Sygeplejerske til Urinvejskirurgisk Afdeling
2 days ago
Esbjerg, Esbjerg Kommune, Denmark Region Syddanmark Full timeOm osVi søger en dygtig sygeplejerske til at deltage i vores team på Urinvejsafdelingen, hvor vi prioriterer høj faglighed og et godt arbejdsmiljø. Vores afdeling er en specialafdeling for lidelser i urinvejene, og vi modtager ca. 12.000 indkaldte eller akutte patienter årligt. Vores sygeplejersker udgør et stærkt fagligt team af læger og...
-
Urologiske Lederpladser
2 weeks ago
Esbjerg, Esbjerg Kommune, Denmark Region Syddanmark Full timeOm stillingenCheflægen har ansvar for at lede og udvikle Urinvejskirurgisk Afdeling, samt sikre høj kvalitet i patientbehandlingen. Dette inkluderer faglige aktiviteter, patientforløb og patientsikkerhed.Afdelingsledelsen har et fælles ansvar for rekruttering og tilknytning til afdelingen. Cheflægen har dog et særligt ansvar for at sætte den lægelige...
Urinvejskirurgisk Afdeling
2 weeks ago
Om afdelingen
Urinvejskirurgisk Afdeling er en mindre afdeling, der modtager både elektive og akutte patienter og varetager udredning og behandling inden for det urologiske speciale. Vi sætter udvikling højt og har blandt andet etableret robotassisteret kirurgi og ambulant laserbehandling af blæretumorer.
Afdelingen består af:
- Urinvejskirurgisk Ambulatorium, der er et velfungerende ambulatorium, hvor der udføres cirka 12.500 ambulante besøg årligt. En stor del af patienterne har en kræftdiagnose, og mange af disse patienter har ofte et længerevarende ambulant kontrolforløb.
- Sengeafsnit D5, der varetager indlæggelser og behandling af urologiske patienter, ligesom der er tilknyttet et palliativt sengeafsnit. Sengeafsnittet rummer også kirurgiske patienter, hvorfor de sygeplejefaglige opgaver varetages af kirurgisk afdeling. De lægefaglige urologiske opgaver varetages af Urinvejskirurgisk Afdeling.
- Operationsgang, hvor der dagligt opereres på såvel central operationsgang som i dagkirurgisk regi. Dette drives i godt samarbejde med Bedøvelse og Intensiv.
I afdelingen vægter vi forskning, uddannelse og kompetenceudvikling højt, da vi ser det som en uundgåelig del af vores strategi for at sikre høj kvalitet i patientbehandlingen. Vores ambition er at være en afdeling, der ikke kun leverer fremragende patientbehandling, men også er i front med forskning og uddannelse af fremtidens sundhedsprofessionelle. Vi arbejder målrettet på at udvikle vores uddannelsesprogrammer og skabe et læringsmiljø, der både udfordrer og støtter de studerende og vores personale. Vi prioriterer uddannelse af yngre læger højt, og har fået stor anerkendelse for netop dette ved seneste inspektorbesøg og fra vores yngre kollegaer. Derudover søger vi hele tiden at supplere vores viden og følge med udviklingen. Det gælder både teknologi, patientforløb samt pædagogiske principper.
I afdelingen er der ansat en forskningsleder og tilknyttet en projektsygeplejerske. Afdelingen er involveret i mange forskelligartede projekter, og ambitionerne er store. Vi er på kort tid lykkedes med at få forskning integreret som en naturlig del af afdelingens opgaveportefølje, men vi ønsker at udvikle forskningsenheden endnu mere. Enheden er i en meget positiv udvikling, og har du de gode ideer, og brænder du for at udvikle og understøtte forskning, så er Urinvejskirurgisk Afdeling i Esbjerg det rigtige sted at være.
På sygehuset er der et velfungerende og godt samarbejde på tværs af specialer, med henblik på at løse den fælles kerneopgave, hvor vi sætter patienten først.
Siden 2022 har Esbjerg Grindsted Sygehus i samarbejde med SDU haft en central rolle i medicinstuderendes kandidatuddannelse. Vi er stamafdeling for kandidatstuderende og har således studerende tilknyttet vores afdeling, hvor vi understøtter deres uddannelse og kandidatspecialer.
Om stillingen
Cheflægen har sammen med chefsygeplejersken det overordnede ansvar for bevægelsen fra akutsygehus mod universitetshospital. Herunder ansvaret for faglige aktiviteter og den høje kliniske kvalitet inden for det urologiske område, med overholdelse af aktivitetsmål – patienterne først, budget for afdelingen, patientsikkerhed og patientrettigheder inklusiv kræftpakker. Cheflægen deltager aktivt i afdelingsledelsen og arbejder efter sygehusets strategi og sætter, sammen med chefsygeplejersken, den strategiske retning for Urinvejskirurgisk Afdeling. Det er forventeligt, at der, som følge af den nye sundhedsreform, også på det urologiske område skal arbejdes med transformation af aktiviteterne på sygehuset.
Afdelingsledelsen har et fælles ansvar for rekruttering og tilknytning til afdelingen. Cheflægen har dog et særligt ansvar for at sætte den lægelige retning i forhold til uddannelse og tilknytning af lægelige medarbejdere, herunder varetagelse af karriereudvikling og planlægning for speciallæger og yngre læger. I afdelingen lægger vi vægt på et anerkendende samarbejde og et godt arbejdsmiljø.
Kompetencer og kvalifikationer
Vi søger en cheflæge, der baserer sit lederskab på værdier og kompetencer. Din ledelsesstil skal være synlig, kommunikerende, åben og delegerende, mens arbejdsformen skal være struktureret, systematisk og helhedsorienteret. Dine vigtigste kvalifikationer er dine ledelseskompetencer og dit helhedssyn, hvor du formår at udvikle og implementere nye tiltag, så afdelingens opgaveløsning løbende effektiviseres og forbedres.
Derudover forventer vi, at du:
- Er urolog, gerne med dokumenteret ledererfaring
- Har visioner for specialet, for sygehuset og patienterne først
- Evner at arbejde tværfagligt og sikre sammenhæng i patientforløb
- Er engageret i faglig udvikling og kan implementere nye behandlingstiltag
- Kan arbejde databaseret med kvalitetsudvikling
- Har gode kommunikations- og samarbejdsevner
- Har gode evner i personaleledelse og kan understøtte trivslen samt den gode arbejdsplads
Vi tilbyder
På Esbjerg og Grindsted Sygehus er vi stolte af at være et compassionate hospital, hvor vi blandt meget andet vægter arbejdsmiljøet højt - også for ledere. Vi har en god mentoraftale for nye afdelingsledere og en afdelingsledelseskreds med tæt samarbejde samt mulighed for sparring på samme niveau. Vi har ligeledes en Direktion, derfor tilbyder ledersparring.
Derudover tilbyder vi:
- En spændende og udfordrende lederstilling med mulighed for faglig og personlig udvikling
- Et sygehus med en ekspansiv strategi og store ambitioner på specialernes og patienternes vegne, som ønsker at arbejde proaktivt ind i mulighederne i den nye sundhedsreform
- Klinisk arbejde cirka 3 dage om ugen
- Et dynamisk arbejdsmiljø med fokus på høj faglighed, samarbejde, uddannelse og forskning
- Gode arbejdsforhold i moderne faciliteter på Esbjerg og Grindsted Sygehus
Esbjerg og Grindsted Sygehus er et anerkendt mellemstort sygehus, der er akuthospital og universitetshospital inden for uddannelse og forskning. Der er cirka 3000 medarbejdere, som samarbejder i stærke fællesskaber på tværs af fag og afdelinger. Esbjerg og Grindsted Sygehus har en ambitiøs og ekspansiv strategi og skal netop i gang med at forme en ny strategi, som sammen med sundhedsreformen skal danne grundlag for sygehusets udvikling de kommende år. Vi har tæt samarbejde med uddannelsesinstitutioner og kliniknær uddannelse samt forskning. Vi arbejder med compassion som en strategisk satsning for at skabe bedre trivsel for medarbejdere og bedre forløb for patienterne.
Ansøgningsfrist, samtaler og tiltrædelse
Der er ansøgningsfrist den 8. april 2025, og vi forventer at afholde to samtalerunder henholdsvis den 11. april 2025 og den 23. april 2025. Der bliver gennemført en personprofilanalyse mellem første og anden samtalerunde.
Tiltrædelse er den 1. juni 2025.
Løn– og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold efter forhandling og i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og relevant faglig organisation.
Stillingen er på 37 timer pr. uge, og det fysiske arbejdssted bliver Esbjerg Sygehus.
Cheflæger refererer til direktionen på Esbjerg og Grindsted Sygehus.
Du er også velkommen til at søge yderligere oplysninger om stillingen ved at kontakte:
Vi glæder os til at høre fra dig.
Esbjerg Sygehus Grindsted Sygehus Syddansk Universitetshospital er en attraktiv arbejdsplads med engagerede og fagligt dygtige medarbejdere. Ledelsen sætter udvikling højt på dagsordenen og arbejder hele tiden for gennem dialog, anerkendelse og uddannelse af medarbejdere at sikre borgerne den bedst mulige oplevelse i mødet med sygehuset.
#J-18808-Ljbffr