Grundforløb for tidsbegrænsede personaleudviklingsstillinger

4 days ago


Copenhagen, Copenhagen, Denmark Politi Denmark Full time

Grundforløb for tidsbegrænsede personaleudviklingsstillinger (pb/pa) i National enhed for Særlig Kriminalitet

Vil du styrke dine efterforskningskompetencer og måske kickstarte din karriere som efterforsker? Så er det 3-årige PU-grundforløb inden for efterforskning i National enhed for Særlig Kriminalitet netop noget for dig.

I NSK dyrker vi efterforskningsdisciplinen, når vi bekæmper kompleks organiseret kriminalitet, økonomisk kriminalitet og når vi understøtter de andre politikredse i sager om IT-relateret økonomisk kriminalitet. I vores arbejde har vi stort fokus på effektiv drift, læring og tværfaglighed.

Din nye hverdag
I NSK har vi sammensat et 3-årigt grundforløb inden for efterforskning, hvor du får mulighed for at udvikle og styrke dine grundlæggende efterforskningskompetencer, ligesom du vil få indsigt i de forskellige efterforskningsværktøjer og metodikker som eksempelvis indgreb i meddelelseshemmeligheden, edition og ransagning.

Du vil desuden få mulighed for at styrke din systematiske og metodiske tilgang gennem hele sagsbehandlingskæden fra anmeldelse og visitation til eventuel varetægtsfængsling og arrestant-sagsbehandling.

Vi prioriterer fagligheden, og vi samarbejder i en fleksibel hverdag, hvor der er balance mellem arbejde og privatliv.

Grundforløb i NSK, øst

Med et grundforløb i NSK vil du få mulighed for at få kendskab til og erfaring med IT-relateret økonomisk kriminalitet, organiseret kriminalitet og/eller økonomisk kriminalitet.

Grundforløbet er inddelt i to delforløb, hvor du først er i ét center i halvandet år og herefter halvandet år i et andet center. Det kan enten være Nationalt Center for IT-kriminalitet, Center for Organiseret Kriminalitet og/eller Center for Økonomisk Kriminalitet.

Nationalt Center for IT-kriminalitet (NCIK) har den nationale opgave med at modtage anmeldelser med henblik på politiets efterforskning af IT-relateret kriminalitet. I NCIK får du dybt indblik i driftsopgaven med håndtering af meget store sagsmængder, visitation og sammenkædning af sager, samt med indledende efterforskning i relation til den IT-relaterede økonomiske kriminalitet.

Center for Organiseret Kriminalitet (COK) arbejder primært med proaktiv efterforskning mod forskellige områder af den organiserede kriminalitet. I COK får du blandt andet mulighed for at beskæftige dig med efterforskningsgreb som aflytning, observationer og ransagninger.

Center for Økonomisk Kriminalitet (CØK) arbejder med den mest komplicerede økonomiske kriminalitet inden for bedrageri, skattesvig og hvidvask. Du vil på disse områder få kendskab og indblik i metode og systematik til at efterforske større sager om økonomisk kriminalitet.

CØK varetager derudover opgaver inden for sporing, beslaglæggelse og konfiskation af udbytte fra kriminalitet, visitation af straffesager, herunder af anmeldelser vedrørende krænkelser af intellektuelle rettigheder, børskriminalitet og overtrædelser af konkurrence- og hvidvasklovgivningen. På disse områder vil du – ud over de nævnte metoder og systematikker – endvidere få indblik og erfaring med eksempelvis sporingsarbejde, viden om finansielle instrumenter samt internationalt myndighedssamarbejde og internationalt politiarbejde.

Vores nye kollega

Du skal have en politifaglig uddannelse (Politiets Basisuddannelse). Måske har du allerede efterforskningserfaring og brænder for efterforskningsdisciplinen. Det kan også være, at du lige nu er i en operativ afdeling, eller måske er du netop blevet færdiguddannet på Politiskolen og gerne vil finde ud af, om en karriere som efterforsker er noget for dig. Vigtigst er det, at du er motiveret og ønsker at dygtiggøre dig bredt inden for efterforskningsområdet.

Det er et plus, men ikke et krav, hvis du har erfaring med anvendelse af de basale efterforskningsværktøjer.

Vi forventer, at du motiveres af opgaveløsning igennem samarbejde med flere forskellige faggrupper. Du arbejder struktureret og har et godt overblik.

Derudover er det vigtigt, at du har evne og vilje til at lære nyt med appetit på fortsat udvikling.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er til besættelse 1. september 2025.

Du stationeres tidsbegrænset i National enhed for Særlig Kriminalitet i 3 år.

Du lønindplaceres efter klassificeringsaftalen (som pb/pa) og eventuelle lokallønstillæg lukkes efter gældende bestemmelser.

Efter det 3-årige grundforløb vil du som udgangspunkt returnere til din hjemkreds, men du har også mulighed for at søge et specialiseringsforløb i NSK inden for et kriminalitetsområde, som du har interesse for.

Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til stillingens nødvendige sikkerhedsniveau – HEMMELIG. Ansættelse i politiet er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.

Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål vedrørende Center for Økonomisk Kriminalitet , er du velkommen til at kontakte vicepolitiinspektør Erik Hald Jensen på telefon 6112 1692.

Har du spørgsmål vedrørende Center for Organiseret Kriminalitet , er du velkommen til at kontakte vicepolitiinspektør Lars Feldt-Rasmussen på telefon 6155 3891.

Har du spørgsmål vedrørende Nationalt Center for IT-kriminalitet , er du velkommen til at kontakte vicepolitiinspektør Allan Løvsteen Lørup på telefon 5114 9328.

Stillingen søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem på og job i politiet.

Du skal vedhæfte CV og vedhæfte en motiveret ansøgning (følgebrev).

Bemærk , at opslaget er et internt landsdækkende stillingsopslag i politiet. Du skal være politiuddannet.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 13 og 14.

Ansøgningsfrist: Den 12. marts 2025

OM NATIONAL ENHED FOR SÆRLIG KRIMINALITET
National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) er en landsdækkende enhed, hvor de mest specialiserede kompetencer i politi og anklagemyndighed er samlet. Det gælder inden for organiseret kriminalitet, økonomisk kriminalitet og digital kriminalitet samt efterforskningsunderstøttelse. NSK har egen anklagemyndighed, der fører enhedens straffesager.

De komplekse sager, som NSK efterforsker og strafforfølger, kan være inden for eksempelvis organiseret hvidvask, organiseret skatteunddragelse, bandekriminalitet, organiseret narkotikakriminalitet samt digital kriminalitet.

NSK understøtter desuden hele dansk politi med specialiseret ekspertise inden for blandt andet kriminalteknik, it-efterforskning samt analyse- og efterretningsarbejde.

NSK's efterforskning og strafforfølgning er målrettet de sager, hvor kriminaliteten gør størst skade på samfundet, og hvor indsatsen har den største effekt, så enheden bedst muligt beskytter Danmark mod de største kriminalitetstrusler på både kort og lang sigt.

Der er cirka 1.200 ansatte i NSK. Enheden har hovedsæde i Ejby ved Glostrup og har derudover lokationer i Aarhus, Fredericia, Randers og København samt en midlertidig lokation i Silkeborg.

#J-18808-Ljbffr

  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Rigspolitiet Full time

    Grundforløb for tidsbegrænsede personaleudviklingsstillinger (pb/pa) i NSK Join to apply for the Grundforløb for tidsbegrænsede personaleudviklingsstillinger (pb/pa) i NSK role at Politi Grundforløb for tidsbegrænsede personaleudviklingsstillinger (pb/pa) i National enhed for Særlig Kriminalitet Vil du styrke dine efterforskningskompetencer og...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Rigspolitiet Full time

    Specialiseringsforløb, tidsbegrænsede personaleudviklingsstillinger (pb/pa) i POP, NSK Join to apply for the Specialiseringsforløb, tidsbegrænsede personaleudviklingsstillinger (pb/pa) i POP, NSK role at Politi . Specialiseringsforløb, tidsbegrænsede personaleudviklingsstillinger (pb/pa) i Politiets Online Patrulje - Nationalt Center for...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Rigspolitiet Full time

    Jobbeskrivelse for SpecialiseringsprojektRigspolitiet søger en dygtig politimand til tidsbegrænsede personaleudviklingsstillinger i National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). Vi søger en kandidat, der ønsker at specialisere sig inden for efterforskning af komplekse sager med fokus på IT-relateret økonomisk kriminalitet. Kandidaten skal have en...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Rigspolitiet Full time

    Specialiseringsforløb, tidsbegrænsede personaleudviklingsstillinger (pb/pa) i NSK, NCIK Join to apply for the Specialiseringsforløb, tidsbegrænsede personaleudviklingsstillinger (pb/pa) i NSK, NCIK role at Politi . Specialiseringsforløb, tidsbegrænsede personaleudviklingsstillinger (pb/pa) i National enhed for Særlig Kriminalitet, Nationalt Center...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Politi Denmark Full time

    Om National Enhed for Særlig KriminalitetNational enhed for særlig kriminalitet er en landsdækkende enhed, hvor de mest specialiserede kompetencer i politi og anklagemyndighed er samlet.Det gælder inden for organiseret kriminalitet, økonomisk kriminalitet og digital kriminalitet samt efterforskningsunderstøttelse. NSK har egen anklagemyndighed, der...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Politi Denmark Full time

    Specialiseringsforløb, tidsbegrænsede personaleudviklingsstillinger (pb/pa) i National enhed for Særlig Kriminalitet, Nationalt Center for IT-kriminalitet National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), Glostrup Ønsker du at specialisere dig inden for IT-relateret økonomisk kriminalitet? Vil du have en fleksibel arbejdsplads, hvor der er mulighed for...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Politi Denmark Full time

    Fokus på efterforskningskompetencerI dette grundforløb vil du få mulighed for at udvikle og styrke dine grundlæggende efterforskningskompetencer. Du vil blive introduceret til nye værktøjer og metoder, der vil hjælpe dig med at sikre en effektiv efterforskning.Der vil blive undersøgt hvordan du anvender dine analytiske og problemløsningsferdigheder,...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Politi Denmark Full time

    Jeres rolle i organisationenI Nationalt Center for IT-kriminalitet søger vi en dygtig efterforskningsarbejder, der ønsker at bidrage til at opbygge og udvikle en stærk og effektiv it-relateret efterforskningsenhed.Dine ansvarsområder:Efterforske og undersøge sager vedrørende it-relateret økonomisk kriminalitet