Produktionschef - Ferrodan Iron A/S
21 hours ago
Ferrodan Iron A/S søger en engageret og kompetent produktionschef til Skjern
For Ferrodan Iron A/S søger vi en erfaren og ambitiøs produktionschef, der kan lede og optimere produktionen. Vi er på udkig efter en leder, der med engagement og faglig dygtighed kan sikre, at Ferrodan fortsat leverer produkter af høj kvalitet, samtidig med at der opbygges stærke strukturer, processer og arbejdsgange.
Ferrodan Iron A/S er et ordreproducerende jernstøberi, hvor fokus er på kvalitet og innovation med henblik på at levere de bedste produkter til kunderne. Fabrikken i Skjern beskæftiger cirka 50 medarbejdere, primært faglærte, som hver dag bidrager til en stabil og effektiv produktion. Vi forventer, at du som produktionschef bidrager med en involverende ledelsesstil, hvor du inddrager, motiverer og skaber sammenhæng mellem de forskellige produktionslinjer og fagdiscipliner. Det er derfor naturligt for dig at bruge en stor del af arbejdsdagen ude i produktionen, hvor du er tæt på medarbejderne og de daglige opgaver.
Som produktionschef bliver du ansvarlig for både den daglige drift og den langsigtede udvikling af fabrikkens processer, strukturer og medarbejdere. Du får samtidig en central rolle i at drive digitaliseringen, sådan at Ferrodan Iron A/S fremtidssikrer produktionen med en endnu højere digitaliseringsgrad med særligt fokus på transparens og kvalitetsopfølgning.
Som ny leder vil du:
- Implementere og drive forbedringer i produktionen, der bidrager til at fastholde og udvikle en skalerbar og stabil produktion.
- Arbejde målrettet med digitalisering for at understøtte virksomhedens produktionsudvikling og sikre den fremtidige konkurrenceevne.
- Sikre en optimal produktionsplanlægning og drive procesoptimeringen med fokus på effektivitet og leveringssikkerhed.
- Lede og motivere fabrikkens medarbejdere og skabe et positivt og sikkert arbejdsmiljø.
- Være ansvarlig for indkøb af materialer og udstyr.
- Samarbejde tæt med vedligeholdelsesafdelingen om at sikre, at det forebyggende vedligeholdelsesarbejde fungerer optimalt.
- Sikre, at produktionen lever op til interne og eksterne kvalitetskrav samt gældende lovgivning.
- Stå for rutinemæssig afrapportering til ledelsen.
Dine kvalifikationer
Vi søger en produktionschef, der har en stærk kombination af teknisk og ledelsesmæssig erfaring. Du har sandsynligvis en baggrund som ingeniør, maskinmester eller tilsvarende, og du har arbejdet med både strategisk udvikling og praktisk implementering i produktionsmiljøer. Har du opnået din erfaring i en virksomhed, der arbejder med sammenhængende procesanlæg, vil det være en fordel.
Din erfaring med at implementere digitale løsninger og udvikle effektive processer sætter dig i stand til at skabe forandringer, der styrker produktionen både på kort og langt sigt. Du evner at engagere og motivere medarbejdere på alle niveauer, og du arbejder struktureret med at omsætte idéer til konkrete forbedringer.
- Du har erfaring fra en lederrolle i produktion eller industriel drift, gerne med ansvar for et team af faglærte medarbejdere.
- Dine stærke kommunikations- og samarbejdsevner sætter dig i stand til at engagere og motivere medarbejderne.
- Du taler – og skriver – flydende dansk og engelsk.
- Din tilgang til opgaverne er struktureret og proaktiv.
- Du har erfaring med at samarbejde på tværs af en organisation (teknik, vedligehold, kvalitet og logistik), hvor du har haft fokus på at skabe synergier og opnå resultater i fællesskab.
- Du har kendskab til moderne produktionsmetoder som Lean eller Six Sigma.
Hvad tilbyder vi?
Hos Ferrodan Iron A/S bliver du en del af en dynamisk virksomhed, hvor vi værdsætter engagement og udvikling. Vi tilbyder:
- En central rolle med stor indflydelse på produktionens retning og resultater.
- Et tæt samarbejde med dygtige kolleger i en organisation, der prioriterer innovation og kvalitet.
- Mulighed for at arbejde med digitalisering og procesoptimering på et strategisk niveau.
- Konkurrencedygtig løn og gode ansættelsesvilkår.
- En arbejdsplads, hvor der er fokus på medarbejdertrivsel og faglig udvikling.
Sådan søger du stillingen
Alle ansøgninger behandles løbende og fortroligt. Hvis denne stilling har din interesse, opfordres du til at søge den hurtigst muligt.
#J-18808-Ljbffr