Salgsrepræsentant Østjylland
6 days ago
Kyocera Unimerco producerer og sælger skærende værktøjer, måleværktøjer og værktøjer til befæstelse. Vores kvalitetsprodukter og rådgivning optimerer kundernes produktion og reducerer dermed deres omkostninger. Vi er del af den japanske Kyocera koncern med ca. 300 selskaber og 81.000 medarbejdere. I Kyocera Unimerco er ca. 760 medarbejdere i Europa og USA, og vi arbejder som ét godt hold med plads til individualister. Dygtige, interesserede, ansvarlige og humørfyldte medarbejdere er det vigtigste for vores fortsatte fremgang og trivsel. Vil du være en del af vores salgshold?
Salgsrepræsentant ØstjyllandKan du positionere Kyocera Unimerco Fastening yderligere i byggebranchen – så har vi jobbet til dig.
Kyocera Unimerco Fastening - TJEP
Kyocera Unimerco Fastening er førende leverandør til de danske trælastkæder og den professionelle håndværker i byggebranchen og har gennem mere end 60 år præget befæstelsesmarkedet inden for vores produktområde. Vi er specialister i befæstelse og har et komplet koncept, hvor vi i brandet 'TJEP' og i et tæt og loyalt samspil med forhandlerne servicerer og skaber stærke relationer til slutkunderne.
Vores nuværende salgskonsulent i Østjylland flytter til et nyt salgsdistrikt og vi søger derfor hans afløser i det Østjyske.
Du bliver en del af et meget stærkt salgshold, hvor 8 eksterne sælgere har fuldt fokus på salget, det gode købmandskab og de stærke kunderelationer. Du er således 'i marken' hver dag - i byggemarkedet, på byggepladsen eller på projektopgaver. Det er hos kunden du trives, og det er netop der, at du ved, at du skaber de bedste resultater.
Optimalt opbakning fra et stærkt (sammen)holdDet gør du ikke alene. Hele vores organisation forstår kundens behov og den eksterne sælgers situation og bakker dig derfor optimalt op. Du har direkte reference til den eksterne salgschef, som støtter og giver feedback og giver dig stor frihed og et lige så stort ansvar. Og så ved han, at begrænset, men effektiv, rapportering frigiver endnu mere kvalificeret salgstid til kunderne. Din support fra back office består af rutinerede og produktstærke interne sælgere, hvor du kan stole på, at opgaven bliver løst. Når der er behov for dybere indsigt i produkter og applikationer, så står vores produktspecialister og after sales service også klar til med teknisk viden og support – enten telefonisk eller ude hos kunden sammen med dig.
Kort sagt – du er omgivet af humørfyldte, professionelle og engagerede fagfolk, som har samme opfattelse af kundens behov og god service og samme høje arbejdsmoral som dig. Vi ved alle, hvad kunden forventer af os i et konkurrencepræget marked. Derfor løfter vi som et hold – og lykkes.
Du brænder for salg og relationerDu er udadvendt, tillidsskabende og relationstærk og kan lukke en handel – men aldrig på bekostning af den langsigtede og troværdige relation.
Du har formentlig nogen salgserfaring fra byggevareindustrien – optimalt fra værktøjsbranchen/befæstelsesprodukter - og kender og forstår både slutkunden og forhandlerleddet. Din salgsindstilling, dynamik og gode personlighed er dog langt det vigtigste. Resten kan vi udvikle sammen.
Du arbejder med udgangspunkt i eget distrikt og med eget planlægningsansvar, så du har allerede demonstreret, at du kan planlægge og gennemføre en effektiv salgshverdag – og dine resultater er tydelige.
Interesseret?Vil du være en del af markedets stærkeste brand i en velkonsolideret koncern med et langsigtet fokus og ejerskab, så søg nedenfor.
-
Kundeservice Salgsrepræsentant Østjylland
6 days ago
Århus, Århus Kommune, Denmark PARETO SECURITIES AS Full timeKyocera Unimerco Fastening søger en kundeservice salgsrepræsentant til det østjyske salgshold. I denne rolle vil du være ansvarlig for at udvikle og fastholde gode relationer med vores kunder i Østjylland, samt sælge vores produkttilbud til disse kunder.I rollen som kundeservice salgsrepræsentant på Kyocera Unimerco Fastening er du en del af et team,...
-
Århus, Århus Kommune, Denmark PARETO SECURITIES AS Full timeI Kyocera Unimerco Fastening søger vi en salgsrepræsentant til det østjyske salgshold. Som salgsrepræsentant vil du være ansvarlig for at udvikle og fastholde gode relationer med vores kunder i Østjylland, samt sælge vores produkttilbud til disse kunder.I rollen som salgsrepræsentant på Kyocera Unimerco Fastening er du en del af et team, der...
-
Salgsrepræsentant Østjylland
1 day ago
Århus, Århus Kommune, Denmark PARETO SECURITIES AS Full timeVirksomhedens OmfangKyocera Unimerco er en ledende leverandør af skærende værktøjer, måleværktøjer og befæstelsesprodukter til byggemarkedet. Vores kvalitetsprodukter og rådgivning hjælper kunderne med at optimere deres produktion og reducere omkostninger.Vores organisation består af et stærkt salgshold, der arbejder tæt sammen for at opnå de...