Datalogi Udviklingskoordinator
3 days ago
Læser du datalogi eller IT-produktudvikling, og har du lyst til at bidrage til at gymnasieelever og sabbatister kan få indblik i hverdagen som studerende på Institut for Datalogi? Så har du mulighed for at blive besøgskoordinator for vores formidler-team af studerende i det vi kalder Besøgsservice.
Startdatoen er den 1. november 2024 eller snarest muligt herefter.
I formidler-teamet har vi studerende fra begge instituttets uddannelser til at varetage forskellige formidlingsopgaver, herunder afholde workshops og rundvisninger mm. Som besøgskoordinator er det din opgave at planlægge og koordinere aktiviteter ifm. gymnasiebesøg med dette formidler-team, f.eks. planlægge dato, program, bemanding mm. Ved hvert besøg skal der også bookes lokaler samt udføres andet praktisk arbejde.
Arbejdsopgaver:- At være koordinator for og planlægger af faglige oplæg, workshops, rundvisninger mm. for besøgende gymnasieklasser.
- At hjælpe med at koordinere og udføre praktiske opgaver ifm. arrangementer som f.eks. Studiepraktik, u-days mm.
- Mulighed for at bidrage til udvikling af Besøgsservice som tilbud og instituttets tilbudte aktiviteter for gymnasieelever og sabbatister.
- Studerende ved Institut for Datalogi.
- Lyst til at lave koordinerende arbejde og planlægning.
- Koordinerende arbejde og dialog med andre studerende over mail.
- Ansvarsfuld, venlig og imødekommende.
- God mail-respons og ansvar for kommunikationen.