Miljøeksperter til Jernbaneudvikling
5 days ago
Vi søger Miljøeksperter, der har faglighed og interesse i at forme fremtidens jernbane. Du bliver en del af en stor og velfungerende arbejdsplads, der udvikler Danmarks fremtidige infrastruktur med en moderne og grøn jernbane. Arbejdet foregår på tværs af naturområder, habitater, skove, forurenede områder, kulturarvsområder og meget mere.
Vores team består af 14 personer, fordelt med 5 i Fredericia og 9 i København. Vi er i vækst, så der er mulighed for at sætte dit eget præg på hvordan vi skal løse opgaverne i teamet. Vi samarbejer tæt med kollegaer med forskellige fagligheder indenfor jura, arealerhvervelse, GIS, miljøkonsekvensvurdering, natur og miljø.
Din arbejdsdag vil være meget varieret og indeholde mange udfordringer. Dine opgaver vil blandt andet omfatte intern afklaring i planlægningsfasen af anlægsprojekternes miljøforhold fra bl.a. jordhåndtering til støjende arbejde og påvirkning af beskyttet natur.