Faglig Ledelseskoordinator
5 days ago
Center for Børn og Unge søger en erfaren rådgiver/formidler, der ønsker at bruge sin faglighed med mulighed for at sætte retning i den fælles praksis og sikre en høj faglig standard i arbejdet med børn og unge.
">">Funktionen omhandler deltagelse i teammøde, arbejde med at sikre ensartet serviceniveau på tværs af områder, faglig sparring, deltagelse i komplekse sager, genvurdering af underretninger, løbende sagsgennemgange og ledelsestilsyn, målgruppevurderinger, deltagelse i ledelsesmøder på tværs af teams, modtage og sikre introduktion af nye medarbejdere, dagligdags koordinering, sagsfordelinger, udarbejdelse af skriftlige procedurer, læringsoplæg mv.
">Vi søger en person, der har solid erfaring som socialrådgiver / socialformidler inden for børn og ungeområdet og kan berige os med erfaring fra socialt arbejde – gerne med relevant efteruddannelse. Vi forventer, at du er engageret og har erfaring med at arbejde i og med familier med høj grad af kompleksitet.
">I dette job vil du være med til at sikre sammenhæng og kvalitet i vores arbejde med børn og unge, men også ift. de enkelte medarbejderes arbejdsmiljø. Du vil være med til at udvikle og implementere faglige tiltag, støtte medarbejderne i deres faglige udvikling og arbejde tæt sammen med både interne og eksterne samarbejdspartnere.
">Du skal have god kendskab til Barnets Lov og myndighedsområdet og kunne formidle gældende lovgivning – såvel mundtligt som skriftligt – samt komplekse problemstillinger til familier, netværk og medarbejdere. Derudover skal du være fleksibel ved akutte sager og opgavepres.