Salgschef for foodservice-divisionen

13 hours ago


Århus, Århus Kommune, Denmark Foodjob Nordic ApS Full time

Fojob Nordic søger en erfaren salgsleder til Lantmännen Unibake Danmark, markedsledende leverandør af brødprodukter til institutioner, kantiner, hoteller, cafeer og restauranter.

Lantmännen Unibake Danmark har et stort fokus på foodservice og udvider positionen i markedet. Med over 1 mia. kr. omsætning årligt er virksomheden en betydningsfuld spiller i den danske fødevarebranche.

Stillingen omfatter ansvar for at udvikle kunder på kæde-/grossistniveau samt ledelse af det erfarne salgsteam i Foodservice. Hovedopgaverne indeholder:

  • Udarbejdelse og eksekvering af salgsstrategi
  • Udarbejdelse og opfølgning på budget
  • Sikre opsøgende salg til kæder og grossister
  • Ledelse og udvikling af team på 5 distriktschefer
  • Salgsarbejde – herunder kampagneplanlægning, årsplaner og kundemøder

Det forventes, at du som Salgschef kan tage ejerskab for både kunderne og teamet, og bliver målt på din evne til at forsvare og forbedre markedslederrollen i de store foodservicekanaler. Dertil skal du kunne fastholde medarbejdertilfredsheden på det nuværende høje niveau.

Vi søger en erfaren og forhandlingsvant salgsleder med et analytisk og kommercielt mindset og stærke kommunikative evner. Markedsforståelse og netværk vægtes højt, og vi forventer, at du har solid erfaring med salg til foodservice eller fra en relevant kommerciel rolle i detail. Du værdsætter et veludviklet digitalt kundesamarbejde og anvender gængse IT-værktøjer på et godt brugerniveau.

Som person er du proaktiv med et højt drive og gennemslagskraft, og du går gerne forrest og viser vejen. Du er samtidig en holdspiller, der formår at skabe resultater via dit team og dine øvrige kolleger, og du forstår værdien af at opbygge faglige og sociale netværk.