Strategisk Konsulent

2 months ago


Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Hansen Toft Full time

Geia Food A/S
Geia Food er bindeleddet mellem fødevareproducenter og detailkæder, fødevareproducenter, conveniencekæder samt foodservice. Virksomheden har et stort markedskendskab indenfor udvikling af fødevarekoncepter til både Retail- og Out of Home-markedene. Alle førende nordiske detaljister er kunder hos Geia Food. Med et attraktivt leverandørnetværk af ca. 400 producenter, en bred produktportefølge og tilstedeværelse i hele Norden, dækker Geia Food alt fra idégenerering af nye fødevarekoncepter til emballagedesign og lancering i butik.

Geia Food har 180 ansatte med hovedkontor i Aalborg og afdelinger i København, Middelfart, Skælskør, Oslo, Karlstad og Naantali. Virksomheden er særdeles velkonsolideret med en ambitiøs vækstplan om en omsætning på DKK 7+ mia. i 2030. Geia Food omsatte i 2023 for DKK 3,1 mia.

Strategisk Konsulent
Vil du være med til at styrke virksomheden som strategisk sparringspartner?
Har du mod på en nøgleposition i en vækstorienteret og velkonsolideret fødevarevirksomhed med fokus på bæredygtighed? Så er her et ideelt springbræt for den ambitiøse kandidat.

Geia Food er på en spændende udviklingsrejse, hvor man ser frem mod ambitiøs vækst de kommende år. Dette vækstpotentiale inkluderer både organisk ekspansion såvel som strategiske opkøb. Ambitionerne er store og med kapitalfonden Triton i ryggen, skal virksomheden tages til det næste niveau. For at styrke strategiteamet søger vi nu en Strategisk Konsulent til en nyoprettet stilling.

Spændende karrieremulighed med stor strategisk indflydelse

Med reference til Head of Strategy and M&A, der er en del af virksomhedens øverste ledergruppe, bliver det din opgave at drive, udvikle og implementere strategiske projekter på tværs af koncernen. De interne, strategiske projekter er det primære, og derudover supporterer du på M&A-processer, herunder opkøbsprocesser og integration.

Du vil få en bred snitflade rundt i hele virksomheden, og af vigtige nøgleopgaver kan nævnes:

  • Strukturere, drive og følge op på strategiske projekter i tæt samarbejde med f.eks. lokale landeledelser eller koncernledelsen.
  • Udarbejde og præsentere business cases og oplæg for koncernledelsen og bestyrelsen.
  • Indsamle, analysere og præsentere data for at skabe analyser til vurderings- og beslutningsoplæg.
  • Drive integrationsprocesser efter M&A for at optimere implementering og afdække mulige synergier på tværs i koncernen.

Solid forretningsindsigt kombineret med skarp analytisk sans

Du har formentligt erfaring fra et førende konsulenthus eller sidder i en rolle, hvor du har erfaring indenfor strategi og forretningsudvikling i en større virksomhed. Du har forståelse og erfaring med forretningsanalyser og business cases. Derudover besidder du stærke kvantitative og analytiske færdigheder, der gør dig i stand til at præsentere beslutningsoplæg.

Du har en naturlig gennemslagskraft, som gør, at du kan drive projekter bredt i virksomheden, og som gør dig i stand til at udarbejde og præsentere materiale for ledelsen og bestyrelsen. Som person er du udadvendt, og du møder folk i øjenhøjde med god energi. Du trives i et dynamisk miljø i en ambitiøs virksomhed, hvor der er kort vej fra tanke til handling.

Det forventes, at du har en erhvervsøkonomisk uddannelse på kandidatniveau, f.eks. cand.merc. i finansiering, international business eller lignende. Du kommunikerer flydende på dansk og engelsk og skal forvente 10-15 rejsedage i Norden om året. Du kan være bosiddende i hele landet, men ideelt kan du være til stede på hovedkontoret i Aalborg to dage om ugen. Der vil også være mulighed for at arbejde ud af Aarhus.

Strategisk indflydelse i en succesfuld og innovativ virksomhed

Du tilbydes en stilling med mulighed for at udvikle dit potentiale i en succesfuld virksomhed, hvor troværdighed, loyalitet og bæredygtighed er vigtige nøgleord. Derudover bliver du en del af en mindre virksomhed, hvor korte beslutningsgange og en flad struktur giver plads til innovation og tæt samarbejde.
Der er flere opkøb på vej, og stillingen har stor strategisk betydning, hvorfor din indsats har stor indflydelse på den fremtidige succes.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Research Consultant Charlotte Christensen på tlf. 2724 7851. Vær opmærksom på, at hun holder ferie t.o.m. d. 14. august.

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.



  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Aalborg Universitet (AAU) Full time

    JobbeskrivelseSøger du et arbejde, hvor du kan bruge dine kompetencer til at bidrage til en målrettet organisation med mange spændende snitflader og et godt kollegialt miljø? Opgaver og ansvar:Koordinere og drive projekter på tværs af organisationen både på fakultets- og universitetsniveau. Forberede præsentationer og løbende dialog med Det...


  • Aalborg, Denmark Aalborg Universitet Full time

    BUILD søger en digital forretningskonsulent til team Innovation og Impact Vil du være med til at gøre en forskel for byggebranchen? Har du flair for digitale processer og lyst til at arbejde med bæredygtig omstilling? BUILD søger en dedikeret og ambitiøs konsulent som digital forretningsudvikling til vores team for Innovation og Impact. Denne stilling...


  • Aalborg, Denmark Norlys Full time

    Lokation: Aalborg. Tidsbegrænset ansættelse: 1 år. Har du det som en fisk i vandet ved at være helt tæt på et forretningsområde og være det naturlige bindeled til People & Culture? Så har vi en spændende midlertidig stilling til vores division Norlys Energi. Som kundevendt division får vores kunder i strategiperioden 2024-2027 en tydelig...