Administrationspecialist

2 months ago


Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Vismaenterprise Full time
Er du struktureret, serviceminded og interesseret i at fremtidssikre din karriere?

I Visma Enterprise søger vi en dygtig og motiveret kontorelev med speciale i administration, der kan hjælpe os med at udbetale korrekt og rettidig løn til vores kunder. Du vil være en del af vores team på Aalborg kontoret og få din egen oplæringsansvarlig, som også vil fungere som din mentor.

Du vil følge et introprogram, hvor du bliver introduceret til vores organisation, systemer, værktøjer og processer. Udover sparring med dine kolleger på Aalborg kontoret, vil du også jævnligt være i online kontakt med vores dygtige specialister fra vores andet kontor i København.

Dine skoleforløb via Niels Brock vil hovedsageligt foregå online, dog ofte med en enkelt dag med fysisk tilstedeværelse i København. Her sørger vi for transport og evt. overnatning hvis det ønskes.

Når du er færdig, kan du være stolt af, at du har...
  • bevist, at du er talminded og analytisk og er blevet superbruger af en lang række programmer og systemer
  • lavet alt fra indberetning og bogføringer til at finde svar på spørgsmål om ferie, pension og sygdom
  • videreudviklet dine kommunikationsevner, og bevist at du forstår at afkode budskaber og lytte til kunderne
  • fået indsigt i det danske erhvervsliv på kryds og tværs af virksomheder i Danmark, for du har lavet løn for stort set alle typer
  • skærpet dine evner til at skabe værdi hos kunderne ved at hjælpe dem til at finde og vælge de rigtige løsninger

Efter endt elevuddannelse er der gode muligheder for at fortsætte din karriere i Visma Enterprise.

Vi søger en person, der...
  • har afsluttet eller afslutter sin HHX/STX/HF/HTX med eventuelt supplerende tillægskurser
  • kan lide at arbejde med tal og data
  • elsker at nørde i it-systemer og bliver glad af Excel filer
  • har kommunikationsevner, der er helt i top
  • kan overholde deadlines og er mødestabil
  • er serviceminded og ikke bange for tale med vores kunder
  • taler og skriver dansk på et højt niveau
Sund work-life balance og gode udviklingsmuligheder

Du får stadig tid til familie og venner Hos os går vi op i, at dit arbejdsliv og privatliv er i harmoni. Derfor har du rig mulighed for at arbejde hjemmefra, når det giver mening. Derudover får du gode karriere- og udviklingsmuligheder, som vi understøtter med din individuelle udviklingsplan, kurser og videndeling på tværs af hele Visma.