Grøn Omstillingsekspert

1 week ago


Copenhagen, Copenhagen, Denmark Greenpeace Full time
Greenpeace søger chef til at skabe en grøn fremtid

Mens verden brænder, drukner og sveder, står dansk klimapolitik i stampe. Vi åbner nye oliefelter i Nordsøen og tillader lobbyorganisationer som Landbrug & Fødevarer at føre taktstokken. Den grønne trepartsaftale er blot det seneste eksempel på, at regeringen ikke tør holde forureneren ansvarlig og skabe de grundlæggende ændringer i vores produktions- og forbrugsmønstre som klima, natur og vandmiljø har så hårdt brug for.

I Greenpeace knokler vi for at skabe forandringer, både i Danmark og globalt. Vi kæmper for en hurtig og retfærdig udfasning af fossile brændsler og en omstilling til et grønnere landbrug, der brødføder verden med plantemad i stedet for svin og giver plads til rene fjorde, natur og sundhed.

Vi søger en ny chef til at lede det danske kampagneteam.

For at trives i dette job, er det vigtigt, at du:

  • Har et glødende, grønt hjerte, der banker for en radikal omstilling
  • Har stor kampagnestrategisk forståelse
  • Har ledelseserfaring
  • Har erfaring med mediearbejde, gerne som talsperson
  • Er en holdspiller
  • Er modig, men med et køligt overblik

Til gengæld tilbyder vi:

  • Ett fantastisk arbejdsmiljø med dygtige og dedikerede kollegaer
  • Nordisk og globalt samarbejde
  • En chance for at bidrage til Danmarks grønne omstilling

Jobbet er en fuldtidsstilling på vores kontor i København, og du skal forvente rejseaktivitet og skæve arbejdstidspunkter i ny og næ. Vi tilbyder et salær på cirka 80.000 kr. om måneden.

Hvis du er interesseret, kan du sende en motiveret ansøgning samt CV.