Senior Økonomistyringsleder

2 weeks ago


Gladsaxe, Gladsaxe Municipality, Denmark Toyota Danmark Full time
Stillingsbeskrivelse

Vær en nøglespiller i Toyotas økonomiske landskab.

I denne centrale rolle i Finance & Accounting-teamet bliver du en væsentlig bidragsyder og en drivende kraft inden for dine ansvarsområder. Dit bidrag vil være afgørende og bidrage til at skabe merværdi i tæt samarbejde med andre afdelinger med det overordnede formål at forbedre virksomhedens økonomiske præstation og understøtte operationelle såvel som strategiske målsætninger.

Som Senior Financial Controller vil du blandt andet være ansvarlig for monitorering af økonomisk business performance, tæt opfølgning og årsagsforklaringer, samt drive din del af budget- og estimatprocessen. Derudover vil du også være 'window person' i forhold til compliance, hvor Toyota Danmark er underlagt SOX-reglerne.

Dine primære ansvarsområder vil inkludere:

  • Månedsafslutning, inklusive planlægning, udførelse og sign-off.
  • Cost Controlling, herunder tæt opfølgning med ansvarlige for cost centre og månedlige executive summaries til ledelsen.
  • Cash management, herunder månedlige cash flow forecasts.
  • Sikring af compliance med SOX og driving af audits i forbindelse med interne kontroller.
  • Tæt samarbejde med eksterne revisorer i forbindelse med eksternt årsregnskab og revision.
  • Corporate tax og Transfer Pricing.
  • Business partner for Lexus Copenhagen (internt regnskab og financial controlling).

Du vil arbejde tæt sammen med Finance & Accounting Manager, som du også refererer direkte til. Du bliver en del af et team på i alt fem personer plus vores SSC i Polen, hvor samarbejde og succes går hånd i hånd.

Hvem er du?

Vi søger en engageret og initiativrig person med en vedholdende karakter. Du er dygtig til at skabe relationer, brænder for at optimere forretningsprocesser, og du har en naturlig nysgerrighed efter, hvordan ny teknologi kan udnyttes. Med din evne til at arbejde selvstændigt og struktureret tager du proaktivt fat på opgaverne, og du sikrer, at roller og ansvar er kendte, for at levere kvalitet til tiden i tæt samarbejde med øvrige teams og afdelinger.