Fremtidens Handelsstrateg
2 weeks ago
**Vigtig rolle i en virksomhed med dybe rødder i den maritime industri.**
Weilbach har gennemført en omfattende digital transformation, hvor softwareudvikling og innovative løsninger til skibsfarten er i fokus.
Weilbachs nye Senior Commercial Manager bliver drivkraften i denne globale, digitale strategi. Du får ansvar for den globale kommercielle strategi og ledelsen af en international salgsorganisation. Dit fokus vil være at øge Weilbachs globale tilstedeværelse og løfte virksomhedens omsætning over de kommende år.
Weilbachs fondsejerskab i ryggen sikrer en langsigtet og stabil udvikling, og fokus er på både organisk vækst og opkøb af teknologivirksomheder for at udvide virksomhedens kompetencer og markedsposition.
Du vil spille en central rolle i at udvide kundebasen for virksomhedens WENDIS-produkter, styrke distributionsnetværket og udvikle nye markeder inden for forsvarsindustrien.
Ansvaret:
- Ledelse af den globale salgs- og marketingorganisation på i alt 6 medarbejdere.
- Udvikling og implementering af kommercielle strategier på tværs af markeder.
- Sikre opnåelse af ambitiøse KPI'er, herunder vækst i onlineforretning og udviklingskontrakter.
- Direkte ansvarlig for salg til større Key Accounts samt udbygning af distributørnetværk.
- Tæt samarbejde med ledelsesgruppen for at sikre en fælles retning i virksomheden.