Kardiologisk Specialist

4 weeks ago


Hellerup, Gentofte Kommune, Denmark Herlev Hospital Full time

Afdeling for Hjertesygdomme, Herlev Hospital søger en dygtig introduktionslæge til at deltage i udredning og behandling af kardiologiske patienter. Som introduktionslæge vil du have mulighed for at dygtiggøre dig i både bred intern medicin og almen kardiologi, men også få indsigt i højt specialiseret udredning og behandling på det kardiologiske område.

Afdelingen vægter konferencekulturen højt og der lægges stor vægt på høj faglig kvalitet og uddannelse af yngre læger. Som introduktionslæge vil du indgå i et stort forvagtslag som primært varetager vagtfunktion, stuegang, DC-konvertering af indlagte patienter og reservelæge-ambulatorium.

Der er mulighed for oplæring i ekkokardiografi mhp. varetagelse af ekkoambulatorium under supervision af speciallæge samt mhp. at varetage funktionen som tilsynsgående kardiolog i huset. Afdelingen er meget forskningsaktiv med gode muligheder for aktiv deltagelse, herunder opstart af et øb.

Ansættelsesvilkår

Vagt på tjenestestedet tilrettelægges som 2-skiftet tjeneste. Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for underordnede læger, indgået mellem Yngre læger og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.