Payroll Specialist

3 weeks ago


Vejle, Vejle Kommune, Denmark DS Smith Full time
Jobbeskrivelse

Ved hver dag at producere og levere genanvendelige emballage- og displayløsninger - er vi en aktiv spiller i overgangen til en mere cirkulær økonomi.

Gennem dit engagement og kvalitetsbevidste lønadministration bliver du en vigtig drivkraft til, at vi sammen indfrier løfter i DS Smiths bæredygtighedsstrategi Now & Next, hvor vi blandt andet er forpligtet til at levere cirkulære emballageløsninger til vores kunder og det bredere samfund og gentænke emballage til en foranderlig verden.

Du bliver en del af vores Payroll-afdeling, som udover dig består af 2 erfarne Payroll specialister. I er en del af HR-afdelingen, som består af 2 HR Business Partnere og en Senior Business Partner – sidstnævnte har det overordnede ansvar for HR og Payroll i DK.

For at lykkes og trives i rollen er det vigtigt, at du har et godt overblik og et skarpt øje for detaljer. Du brænder for at bidrage til, at vi spiller hinanden gode i teamet og flytter os til det næste niveau inden for digitalisering og effektive arbejdsprocesser. Du får en bred kontaktflade også internationalt med andre lønspecialister.

Du har solid erfaring i at lave løn til timelønnede og gerne også funktionærer, herunder afstemninger og månedsluk. Herudover er det en fordel, hvis du har arbejdet med HR administrative opgaver såsom onboarding og offboarding af medarbejdere i HR systemer og udarbejdet ansættelseskontrakter og opsigelser.

Stillingen omfatter desuden indberetninger til SKAT, pension, statistik etc. samt refusioner, hvorfor det også vil være en fordel, hvis du har arbejdet med disse opgaver.

Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund og har godt kendskab til overenskomster og lovgivning mv. på lønområdet. Du er vant til at arbejde i løn- og timeregistreringssystemer, og har du erfaring med Lessor, er det en fordel. Det falder dig desuden naturligt at arbejde i excel.

Din kommende arbejdsplads

Du kan forvente en god arbejdsplads med frihed og mulighed for at udfolde sig fagligt. Du får rig mulighed for selvstændig tilrettelæggelse og prioritering af dagens arbejde i et godt arbejdsmiljø med gode kollegaer i alle aldre og nationaliteter. Ligesom alle øvrige DS Smith kollegaer er vi stolte over muligheden for at gøre en bæredygtig forskel i en markedsledende virksomhed, hvor vi i lige så høj grad sætter fokus på den enkelte kollega, og ønsker at bidrage, vi tilbyder derfor:

  • Kontinuerlig feedback på dit arbejde gennem vores medarbejderudviklingsprogrammer
  • Mulighed for at blive en del af vores aktieprogram for kollegaer
  • Stærk sundhedsforsikring
  • Fritvalgsordning

Mangfoldig rekruttering i DS Smith

I DS Smith er vi forpligtet til at rekruttere på tværs af et bredt udsnit af kandidater.

Vi vil være en mangfoldig arbejdsplads, hvor alle kan realisere deres potentiale. Vi ser ligestilling og mangfoldighed som en styrke, og håber, at du vil søge stillingen, selvom du ikke nødvendigvis lever op til alle kravene.

Du skal primært kunne arbejde fra vores lokation i enten Vejle eller Grenå og være fleksibel til at kunne arbejde på vores lokationer i Vejle, Grenå og Taulov 2 – 4 dage om måneden. Der vil også være mulighed for hjemmearbejde.

Send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Samtaler vil blive afholdt løbende. Tiltrædelse snarest muligt.

Vi glæder os allerede til at høre fra dig.

DS Smith er Danmarks og Europas førende producent af genanvendelige emballage- og displayløsninger og opererer på tværs af sektorer, herunder e-handel, forbrugsvarer og industri. DS Smith Danmark har en årlig omsætning på ca. 1.2 mia. kr. og tæller ca. 620 medarbejdere fordelt på fem lokationer. DS Smith Danmark er en del af den engelske og børsnoterede emballagekoncern DS Smith Plc., som har 30.000 medarbejdere i 34 lande.


  • Payroll Specialist

    2 months ago


    Vejle, Vejle Kommune, Denmark DS Smith Full time

    JobbeskrivelseVed hver dag at producere og levere genanvendelige emballage- og displayløsninger - er vi en aktiv spiller i overgangen til en mere cirkulær økonomi. Om stillingenGennem dit engagement og kvalitetsbevidste lønadministration bliver du en vigtig drivkraft til, at vi sammen indfrier løfter i DS Smiths bæredygtighedsstrategi Now & Next, hvor...

  • Payroll Specialist

    4 weeks ago


    Vejle, Vejle Kommune, Denmark DS Smith Full time

    JobbeskrivelseVi søger en erfaren lønadministrator til at træde ind i vores Payroll-afdeling. Som lønadministrator vil du være ansvarlig for at administrere løn og timeregistrering for vores medarbejdere. Du vil være en del af vores HR-afdeling og samarbejde tæt med andre afdelinger for at sikre, at lønnen og timeregistreringen er korrekt og...

  • Payroll Specialist

    1 month ago


    Vejle, Vejle Kommune, Denmark DS Smith Full time

    Din nye rolleVi søger en erfaren lønadministrator til at træde ind i vores payroll-afdeling. Som lønadministrator vil du være ansvarlig for at administrere løn og personaleoplysninger for vores medarbejdere. Du vil være en del af en dynamisk og professionel afdeling, der arbejder tæt sammen for at sikre, at vores medarbejdere får den bedste løn og...

  • Payroll Specialist

    2 months ago


    Vejle, Denmark DS Smith Full time

    Ved hver dag at producere og levere genanvendelige emballage- og displayløsninger - er vi en aktiv spiller i overgangen til en mere cirkulær økonomi. Gennem dit engagement og kvalitetsbevidste lønadministration bliver du en vigtig drivkraft til, at vi sammen indfrier løfter i DS Smiths bæredygtighedsstrategi Now & Next, hvor vi blandt andet er...