Forsyningsstrategisk Medhjælper
4 days ago
Udvik opgaver for et fremtidigt vand- og spildevandsforsyningssystem
Kan du se dig selv som en del af at udvikle strategier for Danmarks største forsyningsvirksomhed? Så er dette job til dig.
I området Forsyningsstrategi Vand/Spildevand arbejder vi i et politisk landskab og skaber fundamentet for at løse fremtidige opgaver for vand- og spildevandsforsyningen. Lige nu arbejder vi med en række indsatser, der skal sikre nok og rent drikkevand i fremtiden, en effektiv grøn omstilling i vores ejerkommuner, og at stadigt kraftigere skybrud belaster byen mindst muligt.
Som vores nye studentermedarbejder skal du understøtte vores strategikonsulenter med opgaveløsningen af forskellige strategiopgaver. Du kommer til at arbejde tæt sammen med resten af teamet, der vil sørge for, at du får en grundig oplæring. På sigt kommer du også til at få ansvaret for udvalgte opgaver.
Mere konkret bliver dine arbejdsopgaver at:
- Udarbejde analyser og sammensætte konklusioner baseret på mange input
- Opspore og behandle data, og omsætte det til brugbar information, der kan anvendes til det politiske og strategiske arbejde
- Finde og gennemlæse notater, rapporter og udarbejde opsamlinger til brug i det politiske og strategiske arbejde
- Bistå sektionens medarbejdere med planlægning af diverse processer, arrangementer og opgaver
- Løse diverse administrative og ad hoc-opgaver