Karrierekicker til Inkassosag
2 days ago
Få en spændende karriere i et af Danmarks største forsikringskoncerner, hvor du kan udvikle dine faglige og personlige kompetencer.
Arbejdet med inkasso er udfordrende og omfatter mange forskelligartede sager.Blandt andet arbejder vi med inddrivelse via fogedretten, konkurser og tvangsauktioner – både i privat og erhvervsregi.
Som studentermedhjælper hos Alm. Brand Groups inkassoafdeling har du mulighed for at prøve kræfterne af i praksis og udvikle dine kompetencer.
- Behandling af skriftlige og telefoniske henvendelser fra kunder.
- Oprette sager, indhente adresseoplysninger, notere fundamenter mv.
- Håndtering af konkurssager, opgørelser til tvangsauktioner og lignende.
- Udarbejdelse af anmodninger til fogedretterne og deltagelse i fogedretsmøder.
- Udarbejdelse af udkast til stævninger og processkrifter, deltagelse i forberedende retsmøder eller lign. juridiske opgaver.
Du vil arbejde min. 15 timer om ugen. Arbejdstiderne er fleksible og tilpasses dit studie og dine eksaminer, hvor der i eksamensperioder vil være mulighed for at have færre timer op til eksaminerne. Arbejdstiden fordeles med to hele eller én hel og to halve dage om ugen, alt efter dit skema.
Vilkår og kvalifikationer:Vi søger dig, hvis du:
- Er i gang med en bachelor - enten fra KU, CBS eller lign.
- Har lyst til at dygtiggøre dig og til at bidrage med, at sagerne bliver løst effektivt og korrekt.
- Skal kunne lide at være i kontakt med vores kunder og drive professionelle samtaler.
Som person er du ansvarsbevidst og omhyggelig. Du har lyst til at arbejde med mennesker og evner at formidle dig klart og tydeligt både mundtligt og skriftligt. Du trives i et travlt miljø og er hurtig til at sætte dig ind i nye ting. Du sætter en ære i at lave et godt resultat.