Kommunikationsansvarlig til Frederiksbergmuseerne

1 week ago


Frederiksberg, Frederiksberg Kommune, Denmark Frederiksbergmuseerne Full time
Om stillingen

Frederiksbergmuseerne søger en barselsvikar til stillingen som kommunikationsansvarlig. Som kommunikationsansvarlig på Frederiksbergmuseerne er du en del af et lille og dynamisk team bestående af en drifts- og marketingkoordinator, en kommunikationsmedarbejder – og dig.

Du vil være ansvarlig for at formidle museernes udstillinger, arrangementer og publikumstilbud gennem strategisk og praktisk udvikling af museernes kommunikation. Du bliver også ansvarlig for at videreføre og omsætte kommunikationsstrategier til konkrete resultater.

Dine arbejdsopgaver
  • Planlægge og eksekvere kommunikation og markedsføring af museernes udstillinger, arrangementer og publikumstilbud.
  • Varetage pressehåndtering, herunder udarbejdelse af pressemeddelelser samt proaktiv kontakt til medier og journalister.
  • Producere og formidle engagerende tekster, video og foto til SoMe, flyers/skiltning, skærme og website m.m.
  • Måle effekten af indhold og omsætte resultaterne til handling.
  • Udarbejde og vedligeholde museernes invitationslister samt udsende til disse.
  • Indtaste arrangementer og udstillinger på egne og eksterne platforme i samarbejde med kommunikationsmedarbejderen samt håndtere forespørgsler og kommentarer online.