Karriererådgiver til Føringsstøtteregimentet

2 months ago


Ballerup, Ballerup Kommune, Denmark Forsvarsministeriets Personalestyrelse Full time
Om stillingen

Som karrierekonsulent vil du være en central del af vores pilotprojekt og få muligheden for at forme, afslutte og implementere dialogbaserede karriereplaner på tværs af Føringsstøtteregimentet. Du vil spille en vigtig rolle i at sikre, at medarbejdere placeres i de rette stillinger, hvor deres færdigheder og ambitioner/mål matches med organisationens behov. Stillingen giver dig også indblik i strategisk HR-arbejde på styrelsesniveau.

Dine primære arbejdsopgaver:
  • Drive udviklingen og implementeringen af karriereplaner ved Føringsstøtteregimentet.
  • Støtte ledere og chefer i at guide medarbejdere til de rette karriereveje.
  • Sikre klarhed om karriere- og uddannelsesspor for både medarbejdere og ledere.
  • Planlægge og gennemføre bemandingsmøder, herunder dokumentation.
  • Uddanne og forberede kommende karrieresamtaleledere og medarbejdere.
Om dig

Du har en baggrund inden for HR – uanset om du er akademiker, kontoruddannet eller fx seniorsergent. Det er nyttigt, hvis du har erfaring med rekruttering og HR-systemer som SAP, Workzone og BAS. Kendskab til Forsvaret eller Føringsstøtteregimentet er et stort plus.

Dine nøglekompetencer:
  • Du er ekstrovert og dygtig til at skabe og vedligeholde relationer.
  • Du har en høj grad af integritet og kan håndtere personfølsomme oplysninger professionelt.
  • Du er selvstændig, men trives også med tværfagligt samarbejde.
  • Du har let ved arbejdet med IT og erfaring med personeladministrative systemer.
Ansættelsesvilkår

Stillingen er både slået op militært og civilt. Du skal være omfattet af nogle særlige vilkår, herunder sikkerhedsgodkendelse og mulighed for deltagelse i internationale operationer.