Enestående mulighed … I Hæmatologisk afdeling, afsnit M, Sjællands Universitetshospital søger vi en sygeplejerske til 1 års vikariat

5 days ago


Køge, Køge Kommune, Denmark Region Sjælland Full time 450,000 per year

Enestående mulighed … I Hæmatologisk afdeling, afsnit M, Sjællands Universitetshospital søger vi en sygeplejerske til 1 års vikariat

Kære kommende kollega

Vi skal til at give CAR-T (Chimeric Antigen Receptor T-cells) som 2. linje behandling til patienter med Myelomatose. Det er en rigtig spændende og lærerig proces, men også en krævende proces, hvorfor vi er blevet opnormeret … vi har brug for dig.

Vi søger pr. den 1. januar, februar 2026 eller efter aftale, en sygeplejerske til et 1-års vikariat i vores sengeafsnit. Stillingen er med weekendvagt hver 3. weekend, og er som udgangspunkt på 37 timer pr. uge, men kom gerne med et alternativ, hvis du har et andet ønske.

Når du træder ind som sygeplejerske på vores afsnit, vil du mærke stoltheden over vores fag og hvor dedikerede alle er for at udføre den bedst mulige sygepleje for patienter med en hæmatologisk sygdom. Sygeplejegruppen består af ca. 32 sygeplejersker og 4 social- og sundhedsassistenter, som har alt fra 1 år til over 12 års erfaring. Vores kompetencer udvikles i fællesskab og flere har erfaringer fra andre steder i sundhedsvæsenet – det gør os unikke. Vi værdsætter et kulturbærende arbejdsmiljø, hvor der er plads til alle. Spørgsmål og refleksioner er en del af vores hverdag. Dem kan der aldrig blive for mange af. Du kan følge med i både vores faglige og sociale hverdag på vores Instagram profil: @haematologiskafsnit.m_suh.

I afsnit M varetager vi plejen og behandling til patienter med myelomatose, akut leukæmi og benigne hæmatologiske sygdomme. Vi prioriterer, at hvert patientforløb er individuelt og tværfagligt tilrettelagt samt at det sker i et tæt samarbejde med patienten og dennes pårørende. Den gode relation, kontinuitet og medinddragelse er essentielle begreber i vores sygepleje.

Udvikling af sygeplejen samt det at have mod og turde at tænke nyt til gavn for patienterne, de pårørende, organisationen, hinanden og os selv er en stor del af vores hverdag. Vi er meget inspireret af aktionslæring og arbejder ud fra en personcentreret tilgang. Hvilket betyder, at når vi arbejder med opgaver og projekter, gør vi det praksisnært og ud fra et sygeplejefagligt, patientorienteret og organisatorisk perspektiv. Alle, uanset funktion og stilling, kan være med til at udvikle, forandre og forbedre sygeplejen. Med stolthed kan vi også fortælle, at afdelingen i januar 2020 indledte et samarbejde med professor i sygepleje Brendan McCormack.

Specialet og afdelingen rummer ubeskrivelig mange muligheder for læring og kompetenceudvikling … det er kun din fantasi, der sætter grænsen. Hos os bliver du en rigtig dygtig sygeplejerske.

Vi tilbyder dig:

Onboarding – introduktion til hæmatologi

  • 1 års individuelt tilrettelagt Onboardingprogram med mentorordning. Vi tager udgangspunkt i, hvad du kommer med af erfaring, samt hvilke kompetencer du skal udvikle og videreudvikle hos os. De første 6 uger vil du følges i alle vagtlag med din mentor.

Reboarding – mulighed for evig udvikling

  • At være en del af FIG-gruppe indenfor dit interesseområde f.eks. Akut sygepleje, Palliation, Ernæring, HDT m.m.
  • Oplæring i alle afsnittes funktioner herunder vores ambulatorie og dagafsnit.
  • Oplæring i ultralydsvejledt PVK.

Samskabende kultur

  • Tværfaglige konferencer, sygeplejefaglige møder, tværfaglig stuegang m.m.
  • Kolleger, både monofagligt og tværfagligt, som brænder for specialet, og som alle føler, at vi har en pligt til at bidrage til kerneopgaven og det sociale fællesskab.
  • Anerkendende og lyttende ledere, hvor medansvar og medledelse er centrale begreber.

Kurser

  • Et højt prioriteret læringsmiljø med tre hæmatologiske grundkurser.
  • Årlig SKILLS-dag, sidste år var emnerne CVK, Sepsis og Respiration. I år var det Palliation og Dokumentation.
  • Kursus i medicinsk kræftbehandling, der består af et teoretisk E-learningskursus og praktisk oplæring i håndtering af kemoterapi undervejs og afslutningsvis en praktisk oplæringsdag sammen med vores klinisk sygeplejespecialist.

Fokus på arbejdsmiljø:

  • Et omsorgs- og tillidsfuldt psykisk arbejdsmiljø, hvor vi prioriterer trivsel, dialog og samvær meget højt. Ved behov har vi supervision ved hospitalets præst og/eller psykolog.
  • Vi er meget opmærksomme på at kombinere faglighed og det at have det sjovt sammen. Scan QR koden og se et dejligt spontant opslag fra vores Instagram profil:

Den 4. oktober 2026 skal afdelingen flytte til Køge. Det er en stor forandring og en spændende proces, som det er vigtigt, at du har lyst til at være en del af. Sammen skal vi finde ud af, hvordan vi bedst får flyttet afdelingen til Køge.

Vi håber, at du er blevet fristet til at søge en stilling hos os. Hæmatologisk erfaring er ikke en forudsætning for at søge. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære specialet at kende. Så finder vi ud af resten sammen.

Vi håber at høre fra dig.

Mange hæmatologiske hilsener

Sygeplejegruppen på afsnit M, Hæmatologisk afdeling, Sjællands Universitetshospital

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Navn

Britta Louise Schack

Email

Stilling

Oversygeplejerske

Telefon

ARBEJDSSTED

Sjællands Universitetshospital, Roskilde

QUICKNR.

047055

JOBTYPE

Fuld tid

OPSLÅET

  1. november 2025

ANSØGNINGSFRIST

  1. november 2025

ANSÆTTELSESSTARTDATO

  1. januar 2026


  • Køge, Køge Kommune, Denmark Region Sjælland Full time 350,000 - 450,000 per year

    Sygeplejerske i fast stilling til Fertilitetsklinikken, Sjællands UniversitetshospitalHjælp os med at hjælpe næste generation til verden.Få et spændende job i et speciale i rivende udvikling, med et engageret og erfarent personale, som glæder sig til at byde dig velkommen.Vi søger:1 sygeplejerske, 37 timer om ugen i fast stilling, med funktion i...


  • Køge, Køge Kommune, Denmark Region Sjælland Full time 400,000 - 600,000 per year

    Sygeplejerske til Opvågningsafsnittet, Sjællands Universitetshospital. Nykøbing F.Opvågningsafsnittet søger sygeplejerske pr. 1. februar 2026, 37 timer pr. uge eller efter aftale.Trives du med at arbejde i et dynamisk arbejdsmiljø med højt patientflow og korte patientforløb?Har du lyst til at arbejde med opvågningssygepleje på et højt fagligt...


  • Køge, Køge Kommune, Denmark Region Sjælland Full time 600,196 - 600,900 per year

    Speciallæge til hofte-alloplastik sektionen, Ortopædkirurgisk afdeling, Sjællands Universitetshospital KøgeSpeciallæge til hofte-alloplastik sektionen, Ortopædkirurgisk afdeling, Sjællands Universitetshospital KøgeVed Ortopædkirurgisk afdeling, Sjællands Universitetshospital Køge (SUH Køge), er en stilling som speciallæge i hofte-alloplastik...


  • Køge, Køge Kommune, Denmark Region Sjælland Full time 900 - 1,100 per year

    Speciallæge, fuldtid, Dermatologisk afdeling, Sjællands Universitetshospital RoskildeDermatologisk afdeling, Sjællands Universitetshospital Roskilde, søger en speciallæge i dermatologi til en fast stilling 37 timer/uge med start eller snarest herefter.Hudafdelingen, Sjællands Universitetshospital er den eneste dermatologisk afdeling i Region Sjælland....


  • Køge, Køge Kommune, Denmark Region Sjælland Full time 800,000 - 1,400,000 per year

    Cheflæge til Dermatologisk Afdeling, Sjællands UniversitetshospitalCheflæge, Dermatologisk AfdelingVil du stå i spidsen for en højt specialiseret og velfungerende dermatologisk afdeling? Og samtidig være en central aktør i udviklingen af fremtidens dermatologi i Region Østdanmark? Så læs videre her…Dermatologisk Afdeling på Sjællands...


  • Køge, Køge Kommune, Denmark Region Sjælland Full time 45,000 - 60,000 per year

    Vi søger en VVS-tekniker til et stærkt tværfagligt teamEr du VVS'er med lyst til at arbejde i et dynamisk miljø, hvor samarbejde og fleksibilitet er nøgleord? Så er du måske vores nye kollega i Teknisk Afsnit på Sjællands Universitetshospital i Køge.Om osTeknisk Afsnit står for drift og vedligehold af bygninger, energiforsyninger og tekniske...


  • Køge, Køge Kommune, Denmark Region Sjælland Full time 240,000 - 360,000 per year

    Social- og Sundhedsassistent til Intensiv afsnit, Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F.Har du lyst til at være en del af det intensiv speciale? Tage din sygepleje til næste niveau for patientens skyld? Søger du nye græsgange, eller drømmer du bare om at finde den rette hylde, hvor du kan føle dig hjemme? Så overvej at søge en stilling som...


  • Køge, Køge Kommune, Denmark Region Sjælland Full time 400,000 - 600,000 per year

    Reservelæge i introduktionsstilling, Ortopædkirurgisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F.Introduktionsstilling i ortopædisk kirurgi er ledig til besættelse Er du praktisk anlagt og har lyst til at gøre en markant forskel for patienter med bevægeapparatsproblemer, så er ortopædkirurgi noget for dig. Vi kan tilbyde en...


  • Køge, Køge Kommune, Denmark Region Sjælland Full time 720,000 - 960,000 per year

    Medicinsk Afdeling, SUH Roskilde søger en flyttekoordinator pr. 1. februar 2026 eller efter aftale.Medicinsk Afdeling, SUH Roskilde søger en flyttekoordinator pr. 1. februar 2026 eller efter aftale.Medicinsk Afdeling på Sjællands Universitetshospital Roskilde søger en struktureret, imødekommende, fleksibel og samarbejdsorienteret flyttekoordinator til...


  • Køge, Køge Kommune, Denmark Region Sjælland Full time 450,000 - 550,000 per year

    SSA til afsnit for mave- og tarmsygdommeSocial- og sundhedsassistent til afsnit for mave- og tarmsygdomme, Medicinsk Afdeling SUH Nykøbing Falster.En unik mulighed for en stilling blandt de bedste kollegaer og med en synlig ledelse i et medicinsk og kirurgisk sengeafsnit. Arbejdsmiljø, faglighed og fællesskab er i fokus. Det skal være udviklende, sjovt...