Chef for Luft- og Rumdivisionen i Forsvarsministeriets Materiel- og indkøbsstyrelse

24 hours ago


Copenhagen, Copenhagen, Denmark Forsvaret Full time 1,030,000 - 1,500,000 per year

Vil du være med til at sætte retningen inden for kampfly, transportfly, helikoptere, droner, anti-dronesystemer, radarer, bomber, missiler, kommando- og kontrol samt kommunikationssystemer, krypto, laboratorier, Electronic Warfare?

Hvis det lyder interessant, er du måske den rette chef for Luft- og Rumdivisionen, hvor du leder ca. 250 skarpe medarbejdere gennem andre chefer.

Om os

Luft- og Rumdivisionen er placeret i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og har som den øverste tekniske myndighed i Forsvarsministeriets koncern systemansvaret for de tilknyttede materielkapaciteter. Divisionen varetager den overordnede opgave vedrørende anskaffelse, udvikling, drift og bortskaffelse samt materielsikkerhed for blandt andet Forsvarets luftfartøjer, luftrumsovervågning og kommunikation samt rumområdet.

Chefen har ansvaret for fire afdelinger bestående af i alt 25 sektioner, herunder divisionens luftdygtighedsorganisation. Divisionen består af ca. 250 medarbejdere, fordelt på ca. ¾ civile og ¼ militære.

Om stillingen

Stillingen er organisatorisk forankret i Materielstaben i FMI. Materielstaben er ansvarlig for tilvejebringelse af materiel og operative IT-systemer til Forsvaret, Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen.

Som divisionschef er du ansvarlig for divisionens materielkapaciteter og tilhørende systemer. Du vil desuden dels fungere som styregruppeformand ved udvalgte materielprojekter; dels være chefens nærmeste rådgiver i tekniske og kommercielle spørgsmål inden for divisionens områder.

Sammen med resten af direktionen i Materielstaben giver du desuden den sammenhængende materielstrategiske rådgivning i den givne operative og sikkerhedspolitiske kontekst.

Opgaven som divisionschef dækker et fagligt bredt område med en stor kontaktflade nationalt såvel som internationalt – militærfagligt såvel som kommercielt. Du vil selvstændigt få ansvaret for ledelse, koordinering og prioritering af opgaveløsningen, der er både mangfoldig og varieret.

På luftdygtighedsområdet skal du kunne certificeres som Accountable Manager inden for rammerne af Danish Military Airworthiness Requirements.

Om dig

Stillingen kan søges af militære og civile medarbejdere.

Som militær har du en officersbaggrund med cheferfaring fra bred og varierende tjeneste i Forsvarsministeriets område, herunder gerne i Flyvevåbnet. Herigennem har du opbygget et solidt kendskab til Flyvevåbnets operative kapaciteter og vilkårene for deres anvendelse. En viden du supplerer med grundig forståelse for både det værnsfælles område og dynamikkerne på det politiske niveau.

Som civil har du en akademisk baggrund med relevant erfaring fx fra Forsvarsministeriets område med politiske og operative områder eller med anden relevant teknisk baggrund. Henset til stillingens karakter er erfaring på niveauet at foretrække.

Der vil blive lagt vægt på gode ledelses- og samarbejdsevner, en helhedsorienteret forståelse for Forsvarets virke og stærke analytiske anlæg. Det forventes, at du tager ansvar, er handlekraftig, innovativ, beslutningsdygtig og vedholdende. Du kan kommunikere klart og præcist både skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk.

Du udstråler autoritet, er struktureret og omstillingsparat. Du skaber resultater gennem en sikker evne til at nedbryde og formidle opgaver gennem dine underlagte chefer, som du vægter at motivere og udvikle. Du kan bevare overblikket i en travl og omskiftelig hverdag, hvor dine daglige beslutninger kan have direkte indflydelse på særligt Flyvevåbnets evne til at løse sine opgaver. I den forbindelse trives du med at balancere interessenters ønsker og behov i spændingsfeltet mellem politiske rammer og operative hensyn uden at tabe målet af syne.

Du tager selvstændigt initiativ og ansvar, og indgår i en direktion og en chefkreds, hvor vi i høj grad har brug for at tænke på tværs af fagligheder og opgaver.

Ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår forhandles efter rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten. Den endelige lønpakke vil afhænge af din baggrund og dine kvalifikationer, men stillingen er indplaceret i løngruppe 2. Derudover er der mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer ligesom, at der kan være mulighed for besættelse ved åremål. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiver finansieret pension.

Hvis du i forvejen er tjenestemand, er der mulighed for, at ansættelsen kan ske som tjenestemand i lønramme 38 efter en konkret vurdering. Ansøgningen skal stiles til Hans Majestæt Kongen, medmindre du allerede er indplaceret i lønramme 38.

Ansættelsesområdet er Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder og institutioner.

Som ansat under Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne i hele din ansættelsesperiode.

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Dit daglige tjenestested er i Ballerup.

Du skal kunne opfylde Forsvarets helbredskrav til deltagelse i internationale missioner samt kunne bestå fysiske tests i henhold til Forsvarets krav.

Såfremt du er udpeget til INTOPS skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Kontakt og ansøgning.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Chefen for Materielstaben, direktør Grith Sandst Poulsen på telefon Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR-Konsulent Julie Søgaard Grevsen på telefon

Vi vil bede dig søge stillingen via nedenstående link. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Ansøgningsfristen er den 11. januar 2026, og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet. FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.



  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Forsvaret Full time 1,000,000 - 2,500,000 per year

    Vil du stå i spidsen for salget og den strukturerede afvikling af Danmarks mest succesrige kampfly? Har du mod på at lede en højt specialiseret medarbejdergruppe i en omskiftelig periode? Så er stillingen som chef for F-16 salgskontoret noget for dig.Om osForsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) understøtter Forsvarets opgaver ved at...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Forsvaret Full time 300,000 - 600,000 per year

    Vil du bidrage til Ukraines frihedskamp? Trives du i en dagligdag med tæt dialog med mange samarbejdspartnere, høj strategisk vigtighed og eksekveringsmæssigt fokus? Så er dette job måske noget for dig.Om osUkraineenheden er centrum for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses donations- og støtteindsats til Ukraine, herunder donationer,...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Forsvaret Full time 450,000 - 550,000 per year

    Vi søger en Risk Manager, der kan omsætte teori til praksis, skabe overblik og hjælpe kolleger med at arbejde systematisk med risici. Din indsats bliver en vigtig del af grundlaget for effektiv forvaltning, robust styring og tillid i Forsvarets samlede virke.Vil du være med til at styrke risikostyringen i en organisation, der arbejder for Danmarks...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Forsvaret Full time 900,000 - 1,200,000 per year

    Kan du træffe beslutninger i krydsfeltet mellem behovet for åbenhed og hensynet til rigets sikkerhed? Og kan du se det udfordrende ved at arbejde i et unikt krydsfelt af politiske, militære, juridiske og kommercielle interesser tæt på den øverste ledelse i en styrelse, som understøtter den største oprustning af dansk forsvar i nyere tid? Så er du...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Forsvaret Full time 600,000 - 800,000 per year

    Er du klar til en spændende og udfordrende stilling, hvor du får en central rolle i at forme fremtidens simulationssystemer? Hos os får du mulighed for både at præge fremtidens drift, udvikling og anskaffelser – og blive en nøglespiller i den teknologiske udvikling af soldaternes træning.Om osVi er et team på seks medarbejdere i en sektion i hastig...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Forsvaret Full time 900,000 - 1,200,000 per year

    Vil du gennem ledelse af mellemledere og fagspecialister medvirke til at beskytte Forsvarets mest kritiske informationer og it-systemer mod nutidens og fremtidens cybertrusler?Vi søger en afdelingschef, der som Chief Information Security Officer (CISO) kan stå i spidsen for afdelingen, som bl.a. har ansvaret for den overordnede informationssikkerhed,...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Forsvaret Full time 60,000 - 80,000 per year

    Er du interesseret i at tage del i EU's forsvarsdimension i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse?Motiveres du af et dynamisk internationalt miljø, hvor networking, samarbejde og kvalitet er nøgleordene? Så er du måske på vej til et spændende job i Materieldirektørens kontor hos Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse i...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Forsvaret Full time 550,000 - 850,000 per year

    Vil du bruge din erfaring til at styrke god forvaltning i en organisation, der arbejder for Danmarks sikkerhed? Hos Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) får du mulighed for at arbejde med komplekse og samfundskritiske complianceopgaver i et stærkt fagligt miljø. Vi søger en erfaren konsulent, der kan bidrage til at sikre, at FMI og...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Forsvaret Full time

    Er du skarp på detaljerne, og samtidig i stand til at bevare helhedsperspektivet? Vil du præge udviklingen af forsyningsprocesser i Forsvarsministeriets Koncern, herunder være med til at forny brugen af vores SAP system? Så er det dig, vi leder efter til vores Indkøbs- og forsyningssektion.Hvem er vi?Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse...


  • Copenhagen, Copenhagen, Denmark Forsvaret Full time 450,000 - 600,000 per year

    Administrativ medarbejder og næstkommanderende til Forretningsområde Køretøjer i Forsvarsministeriets Materiel- og IndkøbsstyrelseVi søger en initiativrig og struktureret administrativ medarbejder, som ud over at indgå i den daglige drift også vil fungere som næstkommanderende til chefen for Drifts- og Støttesektionen. Stillingen er en...