Konsulent til Kontor for Rådhusdrift på Københavns Rådhus

3 days ago


København, Denmark Københavns Kommune Full time 450,000 - 600,000 per year

Område:

Politik og administration

Ansøgningsfrist:

Arbejdstid:

Fuldtid

Jobtype:

Fastansættelse

Interesserer du dig for betjening af ledere og medarbejdere? Er du en dygtig generalist med procesforståelse og gode samarbejdsevner? Trives du i en afvekslende hverdag, hvor teamwork, tværfagligt samarbejde, højt serviceniveau og selvstændighed er i højsædet. Så er du måske vores nye kollega.

Om os

Vi er en del afØkonomiforvaltningen på Københavns Rådhus, der i samarbejde med Københavns Kommunes øvrige syv forvaltninger arbejder for, at København skal være for alle og være verdens bedste by at leve i.

Du bliver en del af et kontor, der består af otte medarbejdere med administrativ baggrund incl. teamleder, som på daglig basis indgår i tæt sparring og samarbejde med kollegaer, kontorchefer og øvrige medarbejdere i på Rådhuset og i Økonomiforvaltningen samt diverse eksterne samarbejdspartnere.

Dit kommende kontor, Kontor for Rådhusdrift, servicerer Økonomiforvaltningens ca. 350 medarbejdere og ca. 16 kontorchefer på Københavns Rådhus, igennem en bred vifte af forskelligartede allround administrative opgaver. Vi mangler en AC-generalist, der kan samle administrative tråde på tværs af Rådhuset, og som kan se sig selv i at være ene AC'er blandt vores dygtige HK'ere. Stillingen er nyoprettet funktion, så du får mulighed for selv at påvirke arbejdsform og indhold i stillingen.

Vi tilbyder

Du får en arbejdsplads på Rådhuset i hjertet af København i et udfordrende, ambitiøst, afvekslende og løsningsorienteret arbejdsmiljø.

I vores kontor får du mulighed for en ugentlig hjemmearbejdsdag, i det omfang vores arbejdsopgaver tillader det. Vores kontor har en bred samarbejdsflade, og vi er organisatorisk placeret i et center (Center for Stab) med højt engagement og et fagligt stærkt fundament. Din konkrete portefølje vil afhænge af dit erfaringsniveau og dine kompetencer.

I kontoret har vi fokus på en stærk faglighed og et højt serviceniveau i eksekvering af vores opgaver. Vi prioriterer vores trivsel, og vi går op i, at vi samarbejder professionelt med vores kollegaer. Vi lægger vægt på et stort overblik, grundighed, selvstændighed og godt humør, og vi synes, at det er vigtigt, at det skal være sjovt at gå på arbejde. Du kan forvente en hverdag, hvor fleksibilitet, ambitioner og tæt ledelse er i højsædet, og hvor vi forventer, at du kan forvalte mange udfordringer på samme tid.

Om opgaverne

Dine opgaverbestår i at skabe overblik over – og bidrage til udviklingen af administrative og driftsmæssige opgaver med særligt fokus på at understøtte driften af Økonomiforvaltningen på Rådhuset. Vi er i kontoret ved at overtage en række administrative opgaver fra andre kontorer og enheder i Økonomiforvaltningen, og der skal i den sammenhæng skabes sammenhænge, udarbejdes tværgående standarder, og der skal holdes snor i fx lønforhandlinger og arbejdsmiljøorienterede opgaver på Rådhuset. Opgaverne i kontoret, som primært varetages af det administrative personale, spænder bredt, men indebærer blandt andet

  • personaleadministration herunder indberetning af ansættelser, fratrædelser, ferie og sygdom i vores selvbetjeningsløsning
  • generel servicering og administrativ støtte til kontorchefer og medarbejdere i Økonomiforvaltningen
  • understøttelse af ledelsestilsyn og diverse kontroller
  • indkøb og fakturabehandling for hele Rådhuset igennem vores indkøbssystem og økonomisystem Kvantum
  • håndtering af IT-udstyr til hele Rådhuset, herunder også Borgerrepræsentationen
  • lokaleadministration for hele Økonomiforvaltningen på Københavns Rådhus, herunder også Borgerrepræsentationens medlemslokaler m.m.
  • bistand ifm. lønforhandlinger, udarbejdelse- og gennemførsel af ledelsestilsyn i samarbejde med kollegaer i 'Center for Økonomistyring'
  • diverse ad hoc-opgaver

Dine opgaver bliver i den sammenhæng blandt andet at

  • understøtte kontorchefen i kontoret med både strategiske prioriteringer og drøftelse af håndtering af sager på vej op
  • udarbejde standarder og 'service level agreements' for både politikere, kontorchefer og medarbejdere på det administrative område på Rådhuset
  • udarbejde arbejdsgangsbeskrivelser for kritiske områder i den administrative drift
  • være tovholder og procesleder for fx udarbejdelse og godkendelse af delegationsbeskrivelser for Rådhusets kontorchefer m.fl.
  • være tovholder og procesleder for Rådhusets årlige lønforhandlinger og lignende processer i samarbejde med både kollegaer i kontoret, og kollegaer i 'Center for Økonomistyring'
  • igangsætte og følge op på bestillinger fra direktionen internt i Økonomiforvaltningen, fra vores medarbejderinddragelsesorganisation og fra vores arbejdsmiljøorganisation m.fl.

Der vil løbende opstå nye og uforudsete opgaver, som du skal være klar til at gribe.

Hvem er du?

Vi mener ikke, at din konkrete akademiske baggrund er det vigtigste, men det er afgørende, at du har interesse for at arbejde med at balancere organisationsforståelse, procesoverblik og dét at dykke ned i processerne. Du kan fx have en kandidat i statskundskab, administration, sociologi, antropologi, kommunikation eller humaniora. Vi forestiller os, at du har erfaring fra fx en kommune eller et ministerium og har flair for ledelsesbetjening i en politisk ledet organisation.

Vi vil herudover lægge vægt på, at du

  • har minimum tre til fem års erfaring i en politisk ledet organisation
  • tager ansvar for processer, fastholder overblikket og trives med mange bolde i luften
  • har en god forståelse for organisatoriske kontekster og processer
  • er god til at planlægge processer, hvor du har brug for input fra samarbejdspartnere for at nå i mål med dine opgaver
  • har en skarp pen og kan formulere beslutningsoplæg og notater klart og tydeligt
  • trives med mange samarbejdsflader og har let ved at skabe relationer på tværs af organisationen
  • er imødekommende, lyttende, løsningsorienteret og kan samarbejde med kollegaer med forskellige baggrunde – både internt og eksternt
  • er god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt
  • er glad for en hverdag, hvor du skal levere inden for faste deadlines

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst afhængigt af kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Stillingen er en fastansættelse på fuld tid. Tiltrædelse den 1. februar 2026 eller efter nærmere aftale.

Ansættelsesstedet er Københavns Rådhus.

Vil du vide mere?

Så er du velkommen til at kontakte kontorchef Katrine Skovdal Larsen på eller teamleder Sanne Abel på

Du bedes sende din motiverede ansøgning, CV, karakterudskrift og eventuelle referencer.

Søg via linket senest tirsdag den 9. december 2025

1. samtale og 2. samtale forventes afholdt i uge 50 og 51.

Om Økonomiforvaltningen

Økonomiforvaltningen er en af Københavns Kommunes syv forvaltninger. Der arbejder i alt ca personer i Økonomiforvaltningen, hvoraf ca. 300 af os har kontor på rådhuset. De fysiske rammer for dit arbejde vil således være Københavns historiske og smukke rådhus. Her betjener vi overborgmesteren, Borgerrepræsentationen og Økonomiudvalget, og vi er tæt på det politiske liv i kommunen. Sammen har vi fokus på at skabe værdi for københavnerne og København. Du vil på rådhuset blive en del af et spændende arbejdsmiljø, hvor motivation, trivsel og det gode samarbejde er i højsædet og med gode muligheder for kompetenceudvikling.

Intern side

Mangfoldighed

I Københavns Kommune arbejder vi for at gøre livet i København endnu bedre. Det giver vores hverdag mening og mulighederne er mange.

Københavns Kommune arbejder aktivt med ligestilling og inklusion og ser mangfoldighed som en styrke for organisationen. Vores arbejdspladser skal afspejle den diversitet, der kendetegner byen, og som alle medarbejdere bidrager til med deres særlige baggrund, personlighed og evner.



  • København, Denmark Københavns Kommune Full time 450,000 - 550,000 per year

    Område:Politik og administrationAnsøgningsfrist: Arbejdstid:FuldtidJobtype:FastansættelseVi søger en udadvendt og ambitiøs kollega.Som vores nye kollega skal du trives i en afvekslende hverdag, hvor teamwork, højt serviceniveau, og selvstændighed er i højsædet.Vi er en del af Økonomiforvaltningen på Københavns Rådhus, der i samarbejde med...


  • København Ø, Copenhagen, Denmark Region Hovedstaden Full time 500,000 - 650,000 per year

    Akademisk konsulent til ledelsesbetjening på Psykiatrisk Center KøbenhavnVil du være med til at sikre drift og udvikling af Danmarks største psykiatriske center? Har du sundhedsfaglig forståelse og en skarp pen? Og trives du med en bred palet af store og små opgaver i en spændende reformtid? Så har vi jobbet til dig i Sekretariatet på Psykiatrisk...


  • København, Denmark Københavns Kommune Full time 100,000 - 120,000 per year

    Område:Politik og administrationAnsøgningsfrist: Arbejdstid:Deltid - alt under 37 timerJobtype:Studenterjob/fritidsjobHar du interesse for arkivering?Er du klar til at tage fat og hjælpe med at tømme Københavns Kommune for papir?Så er du måske en af vores nye studenter.Københavns Kommunes administrative papirarkiver skal afleveres til Københavns...


  • København, Denmark Københavns Kommune Full time 55,000 - 120,000 per year

    Område:Politik og administrationAnsøgningsfrist: Arbejdstid:Deltid - alt under 37 timerJobtype:Studenterjob/fritidsjobEr du på udkig efter et fleksibelt studiejob, hvor du får hands on-erfaring med administration, formidling og kommunalpolitik på børne- og ungeområdet, så læs endelig videre.Vi søger en velskrivende, samarbejdsorienteret og effektiv...


  • København, Denmark Københavns Kommune Full time 900,000 - 1,200,000 per year

    Område:LedelseAnsøgningsfrist: Arbejdstid:FuldtidJobtype:FastansættelseVil du stå i spidsen for at udvikle på vagtområdet i landets største kommune?Vagt og Sikring søger en sektionsleder til vagtområdet. Vi er en del af Københavns Ejendomme under Økonomiforvaltningen.Vi oplever et stigende behov på vores serviceydelser, som du har rig mulighed...


  • København, Denmark Københavns Kommune Full time 550,000 - 650,000 per year

    Område:LedelseAnsøgningsfrist: Arbejdstid:FuldtidJobtype:FastansættelseBrænder du for ledelse i en politisk styret organisation, og har du kompetencerne til at lede strategisk direktionsbetjening, budgetforhandlinger og organisationsudvikling? Så er du måske den teamleder, vi leder efter Om jobbetSom teamleder i Ledelsessekretariatet har du ansvaret...


  • København, Denmark Københavns Kommune Full time

    Søg jobbet Område: IT og digitalisering Ansøgningsfrist: 18.12.2025 Arbejdstid: Fuldtid Jobtype: Fastansættelse Søg jobbet I Københavns Kommune ruster vi os til fremtidens digitale kommune, så borgere og medarbejdere oplever en stadigt stigende service. Samtidig ser vi i samfundet en stigning i cyberrelaterede trusler, og vi har derfor et cyber- og...


  • København, Denmark Københavns Kommune Full time 450,000 - 550,000 per year

    Område:SagsbehandlingPolitik og administrationPædagogikAnsøgningsfrist: Arbejdstid:FuldtidJobtype:FastansættelseVil du være med til at udvikle og understøtte den faglige kvalitet på det specialiserede voksenområde? Har du en stærk socialfaglig profil og lyst til at gøre en forskel for borgere med handicap, psykisk sårbarhed og social udsathed?Så...


  • København, Denmark Københavns Kommune Full time 350,000 - 550,000 per year

    Område:SagsbehandlingAnsøgningsfrist: Arbejdstid:FuldtidJobtype:FastansættelseVil du være med til at hjælpe unge københavnere i job? Brænder du for at støtte unge i at finde deres vej ind på det danske arbejdsmarked? Har du overblik over lovgivningen, arbejder du struktureret og trives du i et miljø præget af udvikling og forandring? Så er du...


  • København, Denmark Københavns Kommune Full time

    Område:ØvrigePolitik og administrationAnsøgningsfrist: Arbejdstid:FuldtidJobtype:Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)Motiveres du af at samarbejde med mange forskellige interessenter?Og vil du være med til at implementere Københavns Kommunes nye Klimastrategi 2035 indenfor bygningsområdet?Så er her mulighed for at bidrage til at...