Pædagogiske medarbejdere søges til den sikrede behandlingsinstitution Grenen-Dalstrup, afdeling Kronen og afdeling Syd

4 days ago


Århus, Århus Kommune, Denmark Socialområdet i Region Midtjylland Full time

Pædagogiske medarbejdere søges til den sikrede behandlingsinstitution Grenen-Dalstrup, afdeling Kronen og afdeling Syd.,

Er det vigtigt for dig, at du arbejder et sted, hvor du kan gøre en forskel for sårbare og udsatte børn og unge? Vil du være en del af en organisation, hvor du kan specialisere dig og udvikle dine faglige såvel som personlige kompetencer, i en meningsfuld og udfordrende hverdag? Og er du klar til at forpligte dig til faglighed og samarbejde som nøglen til at lykkes med kerneopgaven?
Velkommen til Grenen-Dalstrup
Den sikrede behandlingsinstitution Grenen-Dalstrup er en del af Specialområde Kriminalitetstruede og Dømte Børn og Unge (DOK) i Region Midt. Grenen-Dalstrup består aktuelt af tre sikrede afdelinger (Nord, Kronen og Udsigten) samt en særligt sikret afdeling (Syd), hvor der er plads og hjerterum til i alt 19 børn og unge i alderen 12-18 år.

I specialområdet DOK er kerneopgaven at levere ydelser på et højt specialiseret niveau til nogle af de allermest udsatte børn og unge i Danmark.

Grenen-Dalstrup modtager unge, der primært anbringes på grund af sigtelser for kriminalitet, misbrug eller anden adfærd, der udgør en fare for den unge selv eller andre. Desuden modtager vi ofte unge, der er diagnosticeret med eller skal udredes for psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser, hvorfor der er et tæt samarbejde med DOKs interne psykologafdeling og en ekstern tilknyttet psykiater.

Særligt for afd. Syd er, at her bor unge med alvorlig psykisk afvigende adfærd, der afstedkommer et mere vidtrækkende støttebehov, der ikke kan rummes på de almindelig sikrede afdelinger. De unge er ofte tilknyttet psykiatrien.

Du bliver en del af…
… et dedikeret og engageret arbejdsfællesskab, der hver dag arbejder for at skabe tryghed, stabilitet og trivsel, der fremmer udvikling hos de unge, der bor her, oftest i en kortere periode. Vi stræber efter at sætte positive aftryk i de unges liv og vi møder de unge med
hjertelighed, tydelige rammer og faglighed
, fordi vi tror på, at små forandringer kan få stor betydning. Det kræver noget af os - både som mennesker og som fagpersoner.

Vi Leder Efter Dig, Som
Har faglige og personlige kompetencer til at fungere og lykkes som pædagogisk rollemodel og omsorgsperson. Det indebærer, at du møder vores unge med nærvær og tydelighed samt at du evner at være afstemt, i kontakt og bevare overblikket, også i pressede situationer. Du sætter grænser på en måde, der afspejler ro, modenhed og overskud samt formår at være handlekraftig. I samarbejde med dine kolleger bidrager du til at skabe et miljø, hvor vi sammen hjælper hinanden med at håndtere de høje følelsesmæssige krav, der kan opleves i hverdagen med børn og unge i kaotiske livssituationer. Det med afsæt i viden om belastningspsykologi og relationsarbejde.

Derudover forestiller vi os, at du;

  • formår at arbejde både selvstændigt, i et fast team og i tværfagligt samarbejde, samt betragter samarbejde med kollegaer og ledelse som en pligt på lige fod med din pædagogiske faglighed.
  • Evner at arbejde målrettet og ansvarsfuldt inden for de aftalte rammer og strukturer.
  • har god selvindsigt, og har andres perspektiver og trivsel på sinde.
  • har erfaring med at arbejde ud fra kognitiv adfærdsterapi og miljøterapi eller har lysten til at lære det.
  • er motiveret for at udvikle dine faglige kompetencer.
  • har erfaring med- og lyst til at arbejde i et felt, hvor kendskab til lovgivningen er grundlæggende.
  • er stærk i dokumentation og faglig refleksion samt kan omsætte dine observationer i skriftlighed.
  • kan planlægge, gennemføre, evaluere og videreudvikle pædagogiske aktiviteter og indsatser.
  • har kendskab til IT på brugerniveau og har gerne erfaring med Sensum Bosted-systemet.

Vi ser gerne, at du er uddannet pædagog, men vi hører også gerne fra dig, hvis du har en baggrund som pædagogisk assistent, socialrådgiver, SOSU-assistent, terapeut eller lignende pædagogisk arbejde. Vi ser gerne, at du på sigt har lyst til at uddanne dig til pædagog, hvis du ikke allerede er det.

En meningsfuld hverdag
Uanset om de unge har en dom eller er kriminalitetstruede, i misbrug, selvskadende eller har psykiske problemstillinger, har de brug for omsorg, trygge rammer og en motiverende dagligdag.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte, at;

  • skabe struktur og stabilitet i hverdagen gennem forudsigelighed og tydelig dagsstruktur, regler og rammer.
  • støtte de unge i deres sociale-, følelsesmæssige- og personlige udvikling, herunder selvstændighed, vredeshåndtering, regulering, trivsel og mestring af hverdagen, m.m..
  • udarbejde af LA2 planer med udgangspunkt i den unges indefra perspektiv (eller tilstræbte indefra perspektiv)
  • inddrage de unge aktivt, med henblik på at tilstræbe medindflydelse på deres mål og hverdagsliv.
  • ledsage de unge på udgange.
  • deltage i a-møder, supervision og faglig sparring, hvor du reflekterer over praksis og udvikler din faglighed.
  • bidrage til skriftlig dokumentation og udarbejdelse af dagbogsnotater, delmål, statusudtalelser, m.m..
  • sørge for, at de unge kommer til undervisning, i beskæftigelse samt deltagelse i idrætsaktiviteter, eftermiddagsaktiviteter, ADL m.m.. Du deltager også ofte selv.
  • samtaler med de unge.
  • bidrage med faglige observationer ifm. psykologiske udredninger og medicinering i samarbejde med bl.a. psykologer og psykiatere
  • kende og mestre Lov Om Voksenansvar for anbragte børn og unge.

Vi tilbyder

  • et særdeles meningsfuldt arbejde med spændende faglige udfordringer.
  • mulighed for relevant videreuddannelse og kompetenceudvikling.
  • engagerede kollegaer og et godt kollegafællesskab.
  • en ambitiøs arbejdsplads, der vil fastholde og videreudvikle et godt behandlings- og arbejdsmiljø.
  • et grundigt introprogram ved opstart.
  • tid og plads til faglig fordybelse, refleksion og sparring.
  • madordning som kan nydes med dine kolleger.
  • et ambitiøst specialområde, der er udviklingsorienteret, og som ønsker at præge den nationale dagsorden for de sikrede institutioner i Danmark.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt og i henhold til gældende overenskomst på området.

Stillingerne er som udgangspunkt fuldtid.

Arbejdstiden er fordelt på døgn-, dag-, aften-, og weekendtjenester.

På afd. Kronen skal påregnes weekend arbejde i lige uger.

På afd. Syd skal påregnes weekend arbejde i
enten
ulige eller lige uger.

Ansøgning og rekrutteringsproces
Send os din ansøgning og fortæl, hvorfor du vil og skal være vores kommende pædagogiske medarbejder på afd. Kronen eller afd. Syd, Grenen-Dalstrup.

Du bedes anføre, hvis du ansøger til en specifik afdeling.

Det eksempelvis hvis du er særligt optaget af målgruppen på afd. Syd eller hvis du kun ønsker at komme i betragtning til afd. Kronen, hvor du sikres weekendarbejde i lige uger.

Ansættelse snarest muligt og senest d. 31. januar 2026
I forbindelse med ansættelse indhentes børne- og straffeattest.

Kørekort er en forudsætning for ansættelse.

For Yderligere Oplysninger Kontakt
Konstitueret afdelingsleder Rikke Kristensen, tlf eller mail:

Samtaler afholdes løbende, så send din ansøgning og cv hurtigst muligt.
Stillingsopslaget udløber 30. november
Læs mere om Specialområde Kriminalitetstruede og Dømte Børn og Unge på hjemmesiden:

Du kan læse mere om socialområdet på hjemmesiden:

Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt.
Vi glæder os til at høre fra dig.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.



  • Århus, Århus Kommune, Denmark Socialområdet i Region Midtjylland Full time 350,000 - 550,000 per year

    Grenen-Dalstrup Søger vikarer til sikret døgninstitution,Er det vigtigt for dig, at du arbejder et sted, hvor du kan gøre en forskel? Og har du lyst til at udvikle dine faglige kompetencer i et job, der udfordrer dig hver dag? Vi har rammerne, fagligheden og kollegerne til at gøre det til et rigtig godt og meningsfuldt job for dig.Velkommen til...


  • Århus, Århus Kommune, Denmark Socialområdet i Region Midtjylland Full time

    Sundhedsfaglig dagmedarbejder med pædagogisk flair,Er det vigtigt for dig, at du arbejder et sted, hvor du kan gøre en forskel? Har du lyst til at udvikle dine faglige kompetencer i et udfordrende job? Vi har rammerne, fagligheden og kollegerne der gør dette til et rigtig godt og meningsfuldt job for dig.Vi søger en overordnet medicinansvarlig til...


  • Århus, Århus Kommune, Denmark Socialområdet i Region Midtjylland Full time 450,000 - 600,000 per year

    Socialrådgiver til Behandlingsinstitutionen Grenen-Glesborg,Er det vigtigt for dig, at du arbejder et sted, hvor du kan gøre en forskel? Og har du lyst til at udvikle dine faglige kompetencer i et job, der udfordrer dig hver dag?"Det er meget tilfredsstillende at hjælpe unge mennesker i en svær periode af deres liv. Grenen-Glesborg har rammerne,...


  • Århus, Århus Kommune, Denmark Socialområdet i Region Midtjylland Full time 450,000 - 550,000 per year

    Værkstedsunderviser med specialundervisningserfaring søges til Grenen-Glesborg Specialområde Kriminalitetstruede og Dømte Børn og Unge,Grenen-Glesborg er en del af Specialområde Kriminalitetstruede og Dømte Børn og Unge (DOK) i Region Midtjylland. DOK består af behandlingsinstitutionen MultifunC i Århus, de åbne og delvist lukkede afdelinger på...


  • Århus, Århus Kommune, Denmark Socialområdet i Region Midtjylland Full time 960,000 per year

    Afdelingsleder søges til skole-, familie og psykologteamet på den delvis lukkede behandlingsinstitution MultifunC  ,Er det vigtigt for dig, at du arbejder et sted, hvor du kan gøre en forskel? Og har du lyst til at anvende dine ledelsesmæssige kompetencer i et meningsfuldt job, der hjælper udsatte børn og unge?Så skal du søge job hos...


  • Århus, Århus Kommune, Denmark Socialområdet i Region Midtjylland Full time 350,000 - 550,000 per year

    Vi søger to pædagogiske medarbejdere – skab tryghed og stabilitet for udsatte unge på Behandlingsinstitutionen MultifunC,Er det vigtigt for dig, at du arbejder et sted, hvor du kan gøre en forskel? Og har du lyst til at udvikle dine faglige kompetencer?"Det er meget tilfredsstillende at hjælpe unge mennesker i en svær periode. MultifunC har rammerne,...


  • Århus, Århus Kommune, Denmark Socialområdet i Region Midtjylland Full time 40,000 - 60,000 per year

    Økonomimedarbejder til midlertidig stilling,Har du flair for forskellige økonomiopgaver & regnskab, og vil du være en del af vores økonomiteam? Vi søger en økonomimedarbejder til en tidsbegrænset stilling.Vi har i en periode øget controlling-opgaverne, hvorfor du kommer ind i billedet i en midlertidig stilling. Vi ser løbende på vores arbejdsgange...


  • Århus, Århus Kommune, Denmark Socialområdet i Region Midtjylland Full time 350,000 - 450,000 per year

    Koglen søger dygtig pædagogisk medarbejder med opgaver i vores værksted/undervisning,Stillingen er en kombinationsstilling hvor du både er en del af vores undervisningstilbud, og er pædagogisk medarbejder i dagtimerne.Du arbejder i tidsrummet 07:30-15:15 som faglærer i en af vores værksteder og deltager også på afdelingen.Du skal være afklaret med...


  • Århus, Århus Kommune, Denmark Aarhus Universitetshospital Full time 350,000 - 550,000 per year

    Elektrikerlærling ved Teknisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital,Teknisk Afdeling søger en elektrikerlærling.Teknisk Afdeling varetager nybyggeri, ombygning, renovering, vedligeholdelse og drift af hospitalets ca etage m2 fordelt på 3 matrikler.I den del af Teknisk Afdelings organisation, som varetager Teknisk drift Nord, søges en elektrikerlærling...


  • Århus, Århus Kommune, Denmark Psykiatrien i Region Midtjylland Full time 100,000 - 120,000 per year

    Forskningsansvarlig overlæge søges til Afdeling for Psykoser, AUH Psykiatrien,Vi søger en forskningsansvarlig overlæge med klinisk ansættelse på tværs mellem klinik og sengeafsnit.Har du lyst til at være en del af et engageret hold af dedikerede medarbejdere, så glæder vi os til at læse din ansøgning.I Afdeling for Psykoser (AFP) har vi en...