Udenrigsministeriet søger erhvervsdiplomater til økonomisk diplomati
3 days ago
Har du lyst til at bistå danske virksomheder med at navigere og se muligheder i en tiltagende uforudsigelig verden med nye og omskiftelige regler for global handel? Hvis ja, så tilbyder vi spændende karrieremuligheder som erhvervsdiplomat i Udenrigsministeriet.
Om jobbet
Som erhvervsdiplomat bliver du en del af Danmarks globale indsats for at skabe vækst og bæredygtig omstilling til gavn for dansk erhvervsliv. Du er med til at åbne markeder, skabe partnerskaber og styrke danske virksomheders muligheder i en verden præget af forandring.
Som erhvervsdiplomat får du en central rolle i at omsætte Danmarks erhvervs- og udenrigspolitiske målsætninger til konkrete resultater, og du vil komme til at beskæftige dig med en bred vifte af opgaver inden for det politisk-kommercielle område. Du vil arbejde med alt fra rådgivning om internationalisering af små og mellemstore virksomheder, geopolitisk virksomhedsrådgivning, og adgang til globale innovationsmiljøer, tiltrækning af udenlandske investeringer til Danmark, bæredygtige værdikæder og internationale rammebetingelser. Alt sammen med det formål at udbrede Danmarks kommercielle styrkepositioner globalt og herigennem bidrage til Danmarks velstand, sikkerhed og værdier.
I København arbejder vi på tværs af hele Udenrigsministeriet med at udvikle produkter og aktiviteter, der understøtter danske virksomheders internationalisering. Vi hjælper vores repræsentationer ude i verden med markedsføring og kontakt til dansk erhvervsliv, planlægger eksportfremstød i udlandet i samarbejde med de danske erhvervsorganisationer og rådgiver minister og direktion i dialogen med bl.a. danske virksomheder og erhvervsorganisationer samt varetager danske økonomiske interesser vedr. fx grøn omstilling, life science og forsvarsindustri i samarbejde med andre myndigheder. Vi afdækker muligheder for udenlandske investeringer i Danmark samt varetager og udvikler innovationsområdet i samarbejdet med Uddannelses- og Forskningsministeriet.
På sigt vil du blive udstationeret til én af Udenrigsministeriets repræsentationer i udlandet. Her vil du lede arbejdet inden for fx handel eller tiltrækning af investeringer til Danmark og indgå i et regionalt samarbejde med udsendte og lokale kolleger. Du skal kunne arbejde strategisk med at fremme danske virksomheders interesser i verden, lige såvel som du skal kunne rådgive både små og store virksomheder på tværs af sektorer. Du skal samtidig have forståelse for de skiftende internationale politiske rammevilkår og være i stand til at bringe bredden i Udenrigsministeriets politiske indsigter i spil til gavn for de danske virksomheder. Uanset hvilke opgaver du skal løse, skal du trives med udfordringer og en omskiftelig hverdag. Desuden skal du være indstillet på, at dit arbejdssted gennem hele din ansættelse vil veksle mellem Udenrigsministeriet i Danmark og de danske repræsentationer i udlandet.
Om dig
Der kan være flere veje ind i stillingen som erhvervsdiplomat. Vi ser derfor på det samlede billede – din faglige baggrund, erfaringer og motivation for at arbejde i krydsfeltet mellem erhvervsliv og udenrigspolitik.
Vi lægger bl.a. vægt på, at du har:
- Videregående akademisk eller merkantil uddannelsesbaggrund.
- Erfaring med fremme af kommercielle interesser fra tidligere ansættelser, gerne gennem ophold i udlandet og med ledelsesansvar.
- Kendskab til danske virksomheders muligheder og udfordringer i forbindelse med internationalisering.
- Evne til at skabe tætte kunderelationer.
- Gerne kendskab til Udenrigsministeriets arbejde med at fremme internationalisering af dansk erhvervsliv.
Som Person Er Du Endvidere
- Engageret med både handleevne og situationsfornemmelse.
- En klar teamspiller med fokus på at skabe fælles resultater.
- Resultatorienteret med øje for, hvordan nye muligheder kan omsættes til konkrete initiativer.
- Omstillingsparat og fleksibel med kulturel forståelse, samt trives i en politisk organisation, hvor dagsordenen kan skifte hurtigt.
Endelig er det en betingelse, at du er dansk statsborger.
Sprogkompetencer
- C2 i dansk
- C1 i engelsk
Derudover vil det være en fordel, hvis du behersker endnu et hovedsprog (fransk, tysk, spansk, portugisisk, italiensk, russisk, kinesisk eller arabisk) på minimum B1-niveau.
Der henvises til den officielle EU-oversigt: Assessment grid - Danish.
Organisatorisk placering
Stillingerne er placeret inden for den del af Udenrigsministeriet, der arbejder med handel og investeringer og som løser opgaver for private virksomheder inden for eksport, innovation, internationalisering og investeringsfremme.
Hjemmearbejde
Udenrigsministeriet giver mulighed for hjemmearbejde, hvor det er foreneligt med løsning af opgaven.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst mellem staten og den relevante faglige organisation. De udvalgte kandidaters kompetencer og relevante erfaringer vurderes individuelt, hvorfor der kan være et bredt spænd i lønniveau og ansættelsesvilkår. Derudover vil der være mulighed for tildeling af et mindre personligt kvalifikationstillæg med udgangspunkt i relevant erfaring og kompetencer.
Du ansættes med forflyttelsespligt, hvorved forstås, at du forpligter dig til igennem hele din karriere i ministeriet at skifte mellem tjeneste i Danmark og på danske repræsentationer i udlandet. Det betyder, at du - og evt. dine nærmeste – skal være parate til udsendelse til udlandet. Normalt søges stillingerne i udlandet efter internt opslag. Ansættelsen starter med nogle år i Udenrigsministeriet i Danmark. Udsendelser har typisk en varighed af 4 år. Vi vil have forventning om, at du er parat til at bosætte dig flere gange i alle egne af verden – fra Nairobi, til Madrid og Beijing. Der oppebæres et særligt tillæg for forflyttelsespligten. Forflyttelsespligten træder i kraft efter 3 års ansættelse.
Nyansatte i Udenrigsministeriet skal i løbet af de første 2 år af ansættelsen gennemføre en diplomatuddannelse af ca. 9 ugers varighed. Forud for udstationering til udlandet skal medarbejderne endvidere gennemføre et førudsendelsesprogram med sprog og faglige/administrative kurser.
Det er en betingelse for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan opretholde din sikkerhedsgodkendelse i løbet af ansættelsen. Stillingerne er fuldtidsstillinger.
Tiltrædelse
- august 2026
Ansøgningsfrist og kontakt
Ansøgningsfristen er
torsdag den 11. december 2025
. Vi forventer at afholde samtaler umiddelbart efter nytår enten ved fysisk fremmøde i Udenrigsministeriet i København eller via Skype for Business/Teams.
Du søger under "Job" på Du skal indsende en målrettet og motiveret ansøgning på maksimum 1 side og et CV indeholdende oplysninger om uddannelse, tidligere arbejde og øvrige kvalifikationer, niveau for sprogkundskaber, referencer m.v. Vedhæft venligst dit eksamensbevis. Vedhæftning af CV alene betragtes ikke som en ansøgning.
Skulle du have spørgsmål til stillingen, som ikke er besvaret i opslaget eller kan findes på , er du meget velkommen til at kontakte [kontorchef Karen Eva Abrahamsen på tlf , e-mail eller konsulent Marianne Winther på tlf , e-mail Spørgsmål om løn- og ansættelsesvilkår bedes rettet til HR-konsulent Mette Brink på tlf , e-mail
Du kan desuden læse mere om arbejdet med økonomisk diplomati og virksomhedsrådgivning her
Udenrigsministeriet ser mangfoldighed som en styrke og ønsker at beskæftige medarbejdere med forskellig baggrund. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede, uanset personlig baggrund, til at søge en stilling i UM.
Se her hvordan vi behandler dine personoplysninger, når du ansøger en stilling hos Udenrigsministeriet.
-
Copenhagen, Copenhagen, Denmark Ministry of Foreign Affairs of Denmark Full time 400,000 - 800,000 per yearHvad kan vi tilbyde dig?Udenrigsministeriet varetager Danmarks interesser i en globaliseret verden og tilbyder vores medarbejdere unikke muligheder for at opbygge international erfaring og interkulturelle kompetencer.Som ansat i Udenrigsministeriet bliver du en del af en alsidig arbejdsplads med enestående muligheder for at veksle mellem arbejde i Danmark...
-
Copenhagen, Copenhagen, Denmark Ministry of Foreign Affairs of Denmark Full time 600,000 - 1,200,000 per yearDanmark har et omfattende udviklingssamarbejde med Palæstina, som både dækker over udviklingsmæssige og humanitære indsatser samt kernebidrag til UNRWA. Indsatserne sigter på at understøtte en fredelig løsning på den israelsk-palæstinensiske konflikt gennem realiseringen af en to-statsløsning samt at forbedre levevilkårene for...
-
Copenhagen, Copenhagen, Denmark Ministry of Foreign Affairs of Denmark Full time 600,000 - 800,000 per yearVi søger økonomispecialister til Udenrigsministeriet. Har du interesse i en spændende karriere i en global organisation og er du motiveret for at arbejde med økonomistyring og tilskudsforvaltning. Så er det måske dig vi leder efter.Udenrigsministeriet søger økonomispecialister med god talforståelse, erfaring med tilskudsforvaltning, veludviklet...
-
Copenhagen, Copenhagen, Denmark Ministry of Foreign Affairs of Denmark Full time 450,000 - 900,000 per yearUdenrigsministeriet søger en informationssikkerhedsspecialist til at styrke vores sikkerhedsprogram som skal beskytte ministeriet og dets informationer imod udefra kommende trusler.Opgaver og ansvarSom en del af Udenrigsministeriets Informationssikkerhedsteam vil du i dit daglige arbejde gøre en forskel for at højne sikkerheden på tværs af ministeriets...
-
Copenhagen, Copenhagen, Denmark Ministry of Foreign Affairs of Denmark Full timeOpgaver og ansvarVi søger en medarbejder til økonomikontorets budget- og bevillingsteam. Teamet har ansvaret for Udenrigsministeriets bevilling, og det er her Udenrigsministeriets bidrag til de årlige finanslove bliver til, og den løbende dialog med Finansministeriet om regeringssager med bevillingsmæssige konsekvenser for Udenrigsministeriet finder...
-
Copenhagen, Copenhagen, Denmark Ministry of Foreign Affairs of Denmark Full time 100,000 - 120,000 per yearBrænder du for global sundhed og internationalt samarbejde, og vil du gøre en forskel i Indien? Så er du måske vores nye sektorrådgiver på ambassaden i New Delhi.Danmark og Indien samarbejder om at styrke sundhedsberedskabet og sikre adgangen til sikker medicin gennem et strategisk myndighedssamarbejde mellem Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Statens...
-
Copenhagen, Copenhagen, Denmark Ministry of Foreign Affairs of Denmark Full time 150,000 - 175,000 per yearVil du være med til at forme fremtidens energisamarbejde mellem Danmark og Moldova?Som sektorrådgiver på den danske ambassade i Chișinău får du en nøglerolle i opbygningen af et nyt partnerskab mellem Energistyrelsen og Moldovas energimyndigheder. Du bliver bindeleddet mellem ambassaden, Energistyrelsen og Udenrigsmisteriet, der sikrer stærke...
-
Copenhagen, Copenhagen, Denmark Ministry of Foreign Affairs of Denmark Full time 180,700 per yearHar du erfaring med vand og bæredygtig byudvikling, og har du lyst til at være drivkraften i et vigtigt myndighedssamarbejde mellem Danmark og Indien? Så er du måske vores nye sektorrådgiver til den danske ambassade i New Dehli.Du vil som sektorrådgiver være en central drivkraft i myndighedssamarbejdet mellem Indien og Danmark inden for vand og...
-
Copenhagen, Copenhagen, Denmark Ministry of Foreign Affairs of Denmark Full timeVil du være med fra starten af et ambitiøst sundhedssamarbejde mellem Tanzania og Danmark og dermed gøre en forskel i et land, som står over for væsentlige sundhedsudfordringer? Så er du måske vores kommende sektorrådgiver i Dar es Salaam.Som sektorrådgiver er du en vigtig drivkraft i det nye sektorsamarbejde. I projektets første fase vil fokus...
-
Copenhagen, Copenhagen, Denmark Ministry of Foreign Affairs of Denmark Full time 100,000 - 120,000 per yearEt helt nyt sektorsamarbejde på Skatteområdet er sat i gang mellem Danmark og Tanzania – et land i rivende økonomisk udvikling, hvor skat spiller en vigtig rolle. Vil du være koordinator på projektet, er du måske vores kommende sektorrådgiver.Du vil som sektorrådgiver være drivkraften i det nye bilaterale samarbejde, hvor projektets første fase...