Uddannelsesleder
2 days ago
Vi søger i afdelingen Ledelse, Business og Organisation en ny uddannelsesleder som har ansvaret for en lang række uddannelser inden for business-området (it og merkantile uddannelser). Uddannelserne er både på akademi- og diplomniveau. Uddannelseslederen forventes at have stærk erfaring med strategisk udvikling og kvalitetssikring af efter- og videreuddannelser.
I rollen som uddannelsesleder har man også personaleansvaret for et stærkt og erfarent team af konsulenter og undervisere, hvorfor erfaring med at lede tværfaglige teams vægtes højt.
Uddannelseslederen skal have erfaring med både salgsbesøg ved virksomheder, studie- og karrierevejledning samt indgående viden om RealKompetenceVurdering (RKV). Der forventes også erfaring med udvikling af nye uddannelser. I rollen ligger også et ansvar for systematisk bearbejdelse af data til at understøtte en lang række af de beslutninger, som løbende tages i forhold til udvikling og udbud.
Stillingen indebærer ligeledes projektledelse ifm. forsøgs- og udviklingsprojekter i relation til uddannelserne, hvorfor erfaring med nationale udviklingsprojekter og et netværk til arbejdsmarkedets parter er en fordel.
Vi udbyder i vores afdeling over 20 uddannelser på akademi- og diplomniveau, ligesom vi arbejder med en bred portefølje af konsulentopgaver og netværk.
Vores arbejdsområde dækker primært Fyn og Trekantområdet, men der er også landsdækkende aktiviteter, så rejsetid må forventes.
Så hvis du brænder for eftervidereuddannelsesområdet samt for at vejlede vores eksisterende og kommende kunder samt studerende, og er du vild med ledelse, udvikling, systematik har overblik? Så er det måske dig, som vi er på udkig efter.
Dine opgaver
Stillingen kan deles op i følgende større dele: Planlægning, udvikling og projekt- og personaleledelse
Dette udmønter sig i en række forskellige opgaver, hvor nogle af disse er:
- Udbudsplanlægning: Du vil udarbejde og implementere udbudsplaner for de pågældende uddannelser, der tager højde for både studerendes behov og arbejdsmarkedets efterspørgsel. Dette vil involvere tæt samarbejde med afdelingens øvrige ledelse, undervisere og eksterne samarbejdspartnere
- Personaleledelse: Du vil koordinere og facilitere samarbejdet mellem undervisere og konsulenter for at sikre en smidig planlægning og gennemførelse af undervisningsaktiviteter, eksamensforløb og øvrige studieaktiviteter, samt bidrage til udvikling, trivsel og psykologisk tryghed
- Uddannelsesudvikling: Du vil være med til at udvikle og forbedre vores uddannelser inden det merkantile og IT-fagområde, for at sikre, at de møder nutidens og fremtidens udfordringer og krav til erhvervslivet, dette sker i tæt samarbejde mellem relevante personer i UCL samt ved deltagelse i nationale uddannelsesnetværk
- Projektledelse: Ansvarlig for ansøgning, gennemførsel og afrapportering af relevante Forsøgs- og Udviklingsprojekter i relation til uddannelserne
- Analyse: Du vil være central person ift. dataanalyse i afdelingen, men også bredt i efter- og videreuddannelsesområdet, hvorfor stærke kompetencer i datadrevet beslutningsstøtte og anvendelse af Excel er nødvendige.
- Kvalitetsarbejde: Du vil være ankerperson ift. vores kvalitetsarbejde på uddannelserne
Din profil
Du har:
- Gode ledelses-, koordinerings- og samarbejdsevner kombineret med administrativ flair
- Indgående kendskab og erfaring med til det vertikale efteruddannelsessystem fra AMU til Master – særligt indenfor det merkantile og IT-faglige område
- Stærkt netværk blandt arbejdsmarkedets parter, Uddannelses- og Forskningsstyrelsen samt andre uddannelsesinstitutioner
- Stærke analytiske kompetencer, fx ved anvendelse af Excel
- Persontræk som teamplayer, proaktiv, innovativ og kvalitetsbevidst med dokumenteret evne til at drive udviklingsprocesser og sikre kvalitet.
- Dokumenteret erfaring med salg, RKV-processer og vejledning
- Lyst til både at lede, udvikle, koordinere, gennemføre salgsbesøg på virksomheder samt at vejlede
- En master-/kandidatuddannelse
Vi tilbyder
En spændende stilling med ansvar og indflydelse på uddannelsesområdet, hvor der i høj grad er mulighed for at bidrage til udviklingen af vores attraktive uddannelser.
Du bliver en del af en dynamisk og innovativ organisation med kompetente og engagerede kolleger, en stærk forankring i uddannelsessektoren og tætte samarbejder med vigtige aktører i såvel offentlige som private erhverv. Vi har en stærk udviklingsdagsorden, og det vil være en fordel, hvis du kan bidrage til at realisere denne.
I afdelingen for Ledelse, Business og Organisation arbejder fast 27 konsulenter/uddannelsesfaglige medarbejdere samt en række timelærere og samarbejdspartnere. Ledelse, Business og Organisation er en ud af seks afdelinger i området for Kompetence- og Organisationsudvikling. Fire af de seks afdelinger har primært fokus på efter- og videreuddannelse.
Arbejdssted
Dit primære arbejdssted vil være UCL, Seebladsgade 1 i Odense, men arbejdsstedet kan variere, da opgaver gennemføres både på UCL's øvrige matrikler i Jelling, Vejle og Svendborg samt i UCL's dækningsområde i Region Syddanmark.
Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er en fast stilling og uden højeste arbejdstid med tiltrædelse 1. december 2025 eller snarest derefter. Du kommer til at referere til uddannelseschef Kim Hass Rubin.
Du bliver ansat i henhold til Cirkulære om aftale om ansættelse af chefer ved institutioner inden for undervisning, uddannelse og forskning på Uddannelses- og Forskningsministeriets område.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål vedr. stillingen er du velkommen til at kontakte Kim Hass Rubin på mobil
Vi forventer at holde samtaler i uge 48.
Ansøgning
Kan du genkende dig i ovenstående beskrivelse så send din ansøgning og CV via vores rekrutteringssystem på senest den 23. november 2025.
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole er en videregående uddannelsesinstitution, som udbyder over 40 fuldtidsuddannelser inden for de pædagogiske og socialfaglige, sundhedsfaglige og teknisk-merkantile områder. Vi tilbyder også efter- og videreuddannelser samt deltager i en bred række af forsknings- og udviklingsprojekter.
Vores strategiske ambition er, at vi - sammen med vores studerende og samarbejdspartnere - vil være et omdrejningspunkt for bæredygtig vækst og velfærd og skabe løsninger, der gør en forskel.
Vi har hovedsæde i Odense på Niels Bohrs Allé, men aktiviteterne er fordelt på syv campusser i Odense, Svendborg, Vejle, Fredericia og Jelling.
Fakta
- 10.500 fuldtidsstuderende fordelt på over 40 uddannelser
- 15.000 årlige kursister fordelt på over 35 akademi- og diplomuddannelser
- 1.400 medarbejdere på UCL
- 800 millioner kr. omsætter UCL for om året
Vi er den syvende største uddannelsesinstitution i Danmark målt på optag, og den tredje største professionshøjskole i Danmark målt på optag.
Ansøgningsfrist:
- november 2025
Ansættelse:
- december 2025
-
Studentervejleder
2 days ago
Odense, Odense Kommune, Denmark UCL erhvervsakademi og professionshøjskole Full time 250,000 - 350,000 per yearVil du gøre en forskel for dine medstuderende? Som studentervejleder bliver du bindeleddet mellem de studerende og socialrådgiveruddannelsen – og hjælper med at skabe overblik over deres muligheder, regler og vigtige valg under deres uddannelse. Samtidig får du en unik chance for at styrke dine kompetencer inden for formidling og kommunikation, bygge...
-
Uddannelses- og studiekoordinator
4 days ago
Odense, Odense Kommune, Denmark SDU Career Site Full time 450,000 - 550,000 per yearDet Naturvidenskabelige Fakultet søger fra 1. januar 2026 en engageret, selvstændig og struktureret uddannelses- og studiekoordinator til at understøtte og udvikle Biologisk Instituts uddannelsesaktiviteter. Om stillingen Du vil få en central rolle i den daglige og strategiske understøttelse af uddannelseslederen og i det daglige uddannelsesarbejde....
-
Uddannelses- og studiekoordinator
4 days ago
Odense, Odense Kommune, Denmark University of Southern Denmark Full time 350,000 - 550,000 per yearDet Naturvidenskabelige Fakultet søger fra 1. januar 2026 en engageret, selvstændig og struktureret uddannelses- og studiekoordinator til at understøtte og udvikle Biologisk Instituts uddannelsesaktiviteter.Om stillingenDu vil få en central rolle i den daglige og strategiske understøttelse af uddannelseslederen og i det daglige uddannelsesarbejde....
-
Studentermedhjælper
4 days ago
Odense, Odense Kommune, Denmark UCL erhvervsakademi og professionshøjskole Full time 439,360 - 552,800 per yearVed Automationsteknologiuddannelsen i Odense søger vi pr. 1. januar 2026 en studentermedhjælper.Om stillingerneDu vil indgå i arbejdet i vores automationslab, hvor dine opgaver blandt andet vil være service, vedligeholdelse og klargøring af udstyr i vores automationslab.Vores ønsker til digDu skal være studerende på 3. semester på automation.Du kan...
-
Instruktorer til BMB, SDU
2 weeks ago
Odense, Odense Kommune, Denmark University of Southern Denmark Full time 250,000 - 400,000 per yearInstruktorer til BMB, SDUKunne du tænke dig at undervise andre studerende, og er du interesseret i at blive fagligt skarpere, hjælpe andre på vej og bidrage positivt til studiet? Så har du nu mulighed for at blive instruktor på Institut for Biokemi og Molekylær Biologi (BMB).BMB søger flere instruktorer til varetagelse af undervisning i holdtimer på...