Tilbudsleder til det højt specialiserede døgntilbud, Grankoglen i Allingåbro

4 days ago


Århus, Århus Kommune, Denmark Socialområdet i Region Midtjylland Full time 120,000 - 180,000 per year

Tilbudsleder til det højt specialiserede døgntilbud, Grankoglen i Allingåbro,

Vil du stå i spidsen for et botilbud, som gør en forskel for en helt særlig målgruppe – mennesker med Prader Willi-Syndrom? Er du en nærværende og inddragende leder, som brænder for at skabe de bedste rammer for borgernes udvikling og medarbejdernes trivsel? Så har vi en spændende mulighed til dig.

Vi søger en
tilbudsleder til Grankoglen i Allingåbro.
Som tilbudsleder på Grankoglen kommer du til at stå i spidsen for landets største botilbud til mennesker med Prader Willi-Syndrom. Et sjældent syndrom, som omkring 150 danskere lever med. Grankoglen leverer højt specialiserede indsatser, hvor vores fokus er at få sundheds-indsatser og systematiseret pædagogisk faglighed til at gå hånd i hånd med borgeren i centrum.

Du får det overordnede ansvar for drift og udvikling af tilbuddet, hvor den samlede ledelse består af tilbudsleder samt to afdelingsledere. Grankoglen har tre afdelinger med plads til 20 borgere og ca. 70 medarbejdere. Driftsbudgettet ligger på afhængigt af takstindskrivninger.

Grankoglen er en del af
Specialområde Udviklingshandicap (SUA
). Region Midtjyllands samlede tilbud til voksne med udviklingshandicap. I SUA er vi optaget af at levere og udvikle indsatser til voksne med komplekse problemstillinger, som med udgangspunkt i borgerens ressourcer skaber udvikling til øget selvstændighed.

SUA består af fem tilbud geografisk spredt i Region Midtjylland. Vi har plads til 111 borgere og er samlet set ca. 400 medarbejdere.

SUAs øverste ledelsesorgan er Områdeledelsen, hvor du indgår sammen med områdechef, viceområdechef, områdeleder samt tilbudsledere fra de øvrige tilbud.

Tilbudslederen referer til viceområdechefen.

Vi kan tilbyde dig en plads i vores lederfællesskab
På Grankoglen bliver du en del af en organisation funderet i ordentlighed og høj faglighed.

I SUA bliver du en del af et lederfællesskab, hvor du altid kan sparre med dine lederkolleger – Samtidig bliver du en del af det samlede socialområde i Region Midt, hvor sparring og samarbejde på tværs er en del af kulturen, for at opnå bedst mulig kvalitet i udviklingen af såvel de højtspecialiserede indsatser som drift, organisering og ledelse.

Du bliver også en del af en organisation, hvor vi er seriøse omkring ledelse. Vi tror på, at ledelse er en holdsport. At god ledelse er afgørende for, at vores dygtige medarbejdere kan lykkes med kerneopgaven; At støtte borgerne i deres udvikling mod øget selvstændighed.

Du får et introduktionsprogram og løbende ledersparring, der understøtter din egen udvikling som leder.

Det, vi er sammen om
Som tilbudsleder på Grankoglen er du med til at sætte retning. Det gælder også for SUA, hvor du som en del af områdeledelsen er med til at tegne den overordnede strategi for vores specialområde.

Her leder vi efter dig, der kan bevare det strategiske blik, se med nye øjne på organisationen, være tæt på afdelingsledere, borgere og medarbejdere, samle holdet og sætte retning.

Den tværgående strategiske opgave består bl.a. i:

  • At arbejde med strategiudvikling i et samspil mellem de tre ledelsesniveauer i SUA.
  • At være strategisk sparringspartner for områdechef, viceområdechef og områdeleder.
  • At bidrage med strategiske perspektiver til udviklingen af SUA og Socialområdet i Region Midtjylland.

Om ledelsesopgaven på Grankoglen
Som tilbudsleder på Grankoglen er det dit ansvar at sikre den overordnede drift og sammenhæng mellem afdelingerne i tråd med SUAs organisatoriske knagerække, vision, mission og værdistjerne samt Socialområdets visions- og udviklingsplan.

Et Udsnit Af Dine Opgaver Kan Være
Strategisk ledelse som:

  • At lægge en tydelig strategi for Grankoglens udvikling og lede den i mål
  • At sikre og skabe udvikling af ledelsen på Grankoglen.
  • At kommunikere den politiske dagsorden og andre beslutninger strategisk og meningsgivende for at skabe følgeskab både på Grankoglen og i SUA

Faglig Ledelse Som

  • At udvikle den faglige retning sammen med afdelingslederne og faglige konsulenter i sekretariatet.
  • At sikre kvaliteten og leve op til SUAs bundlinje for faglighed/sikkerhed.
  • At understøtte og sikre et udviklende og godt arbejdsmiljø for tilbuddets afdelingsledere og medarbejdere, som lever op til sikkerhedskravene på socialområdet.
  • At sikre optimal drift og overholdelse af arbejdstidsregler og rammer i dialog med arbejdstidsplanlægger, AC-medarbejder og afdelingsledere.

Personaleledelse Som

  • Ansvar for HR på Grankoglen.
  • Personaleledelse af afdelingsledere, arbejdstidsplanlægger og TAP-personale.
  • At vurdere lederpotentiale - udvælge, udvikle og træne afdelingsledere.
  • At distribuere ledelsesopgaver til afdelingslederne.
  • At sikre en sund drift herunder at tiltrække, rekruttere og fastholde fagligt kvalificerede medarbejdere gennem understøttelse og ledelse af afdelingsledere.
  • At afholde tilbuddets ledelsesmøder.

Drift Og Økonomi

  • Du har ansvaret for Grankoglens økonomi herunder overholdelse af budgetter og økonomiske rammer.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du har en relevant socialfaglig eller akademisk uddannelse og erfaring og uddannelse indenfor ledelse. Du har erfaring med at være leder for ledere, og du har indgående kendskab til det specialiserede socialområde.

Du Er Den Leder, Der

  • Er ordentlig, ansvarsfuld og omsorgsfuld.
  • Er proces- og indsatsfokuseret med et organisatorisk og holistisk systemperspektiv.
  • Har en empatisk ledelsesstil samt gode kommunikations- og samarbejdsevner, der sikrer motivation for faglig udvikling og evne til at lede andre og få følgeskab.
  • Har økonomisk forståelse.
  • Kan gøre det politisk vedtagne, både på nationalt og regionalt niveau, meningsfuldt for underordnende ledere.
  • Promoverer organisationens vision og værdier gennem handlinger og gennem ledelse af lederne.

Løn- Og Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst indgået mellem Danske Regioner og den forhandlingsberettigede organisation.

Du har kørekort og adgang til bil. Vi er en røgfri arbejdsplads.

Vi indhenter altid straffeattest og referencer inden tilbud om ansættelse.

Forventet opstart den 1. Januar 2026.

Ansøgningsfristen er den 26. oktober 2025.

Vi forventer at afholde samtaler den 3. november 2025 i Hinnerup.

Der kan blive tale om flere samtaler undervejs i ansættelsesprocessen.

Yderligere Oplysninger
Hvis du vil høre mere om stillingen, kan du kontakte:

Viceområdechef Anette Sønderby Jensen på tlf.:

Du kan læse mere om SUA her: Specialområde Udviklingshandicap

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.



  • Århus, Århus Kommune, Denmark Socialområdet i Region Midtjylland Full time 400,000 - 600,000 per year

    Erfaren afdelingsleder til det højt specialiserede tilbud Grankoglen i Allingåbro,Vil du være en del af et botilbud, som gør en forskel for en helt særlig målgruppe – mennesker med Prader Willi-Syndrom? Drømmer du om at bedrive nærledelse og samtidigt være en del af et fagligt stærkt ledelseshold? Så har vi et spændende job til dig.Vi søgeren...


  • Århus, Århus Kommune, Denmark Socialområdet i Region Midtjylland Full time 250,000 - 400,000 per year

    Pædagogisk medarbejder til dagsbeskæftigelsen på Grankoglen, Allingåbro,Brænder du for at skabe læringsmiljøer, der støtter den enkelte til at samarbejde omkring arbejdsopgaver og værkstedsaktiviteter, som vores målgruppe er motiveret for? Kan du se dig selv gøre det inden for det specialiserede socialområde og for en sjælden målgruppe? Så se...


  • Århus, Århus Kommune, Denmark Aarhus University Full time 1,000,000 - 1,200,000 per year

    Institut for Odontologi og Oral Sundhed på Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, søger en afdelingstandlæge til den højt specialiserede behandlingsenhed pr. 1. december 2025 eller snarest muligt derefter. Der er tale om en tidsbegrænset deltidsstilling på 2 timer ugentligt.Institut for Odontologi og Oral SundhedSom...


  • Århus, Århus Kommune, Denmark Socialområdet i Region Midtjylland Full time 350,000 - 450,000 per year

    Koglen søger dygtig pædagogisk medarbejder med opgaver i vores værksted/undervisning,Stillingen er en kombinationsstilling hvor du både er en del af vores undervisningstilbud, og er pædagogisk medarbejder i dagtimerne.Du arbejder i tidsrummet 07:30-15:15 som faglærer i en af vores værksteder og deltager også på afdelingen.Du skal være afklaret med...


  • Århus, Århus Kommune, Denmark Socialområdet i Region Midtjylland Full time 408,835 - 515,044 per year

    Pædagog til Mosetoft,Vil du være med til at gøre en forskel for voksne med udviklingshandicap?Er du pædagog og på udkig efter et job, hvor du kan bruge dine faglige kompetencer i et nærværende, struktureret og humørfyldt arbejdsmiljø?Så er Mosetoft måske din næste arbejdspladsHvem er viMosetoft er en del af Specialområde Udviklingshandicap (SUA)...


  • Århus, Århus Kommune, Denmark Socialområdet i Region Midtjylland Full time 450,000 - 550,000 per year

    Sundhedsfaglig, terapeutisk eller pædagogisk medarbejder til botilbud på Tagdækkervej i Hammel, Specialområde Hjerneskade,Går du med lyst til at blive klogere på borgere med erhvervet hjerneskade? Ønsker du at være med til at sikre faglighed ind i opgaveløsningen og arbejde et sted, hvor trivsel og kompetenceudvikling er i højsæde? Motiveres du af...


  • Århus, Århus Kommune, Denmark Socialområdet i Region Midtjylland Full time 450,000 - 550,000 per year

    GENOPSLAG: Autentisk og nysgerrig social- eller sundhedsfaglig medarbejder til Kollegiet Hinnerup,På Kollegiet ønsker vi os en ny kollega, der er uddannet pædagog, ergoterapeut, socialrådgiver eller SSA. Du må gerne være nyuddannet.Har du også sjove interesser, er kreativ og har lyst til at lære - så tror vi på, at du kan trives hos osVi har brug...


  • Århus, Århus Kommune, Denmark Socialområdet i Region Midtjylland Full time 450,000 - 550,000 per year

    Kollega søges til Pilebakken - En del af Specialområde Socialpsykiatri Voksne, Region Midtjylland,Brænder du for nærvær og relationer til mennesker? Bliv en del af Pilebakken – et specialiseret døgntilbud, hvor vi sammen gør en forskel for voksne med psykiske udfordringer og demens.Som medarbejder på Pilebakken bliver du en del af et engageret...


  • Århus, Århus Kommune, Denmark Socialområdet i Region Midtjylland Full time 350,000 per year

    Tilkaldevikar søges til Sct. Mikkel, Specialområde Socialpsykiatri Voksne, Region Midtjylland,Da vi har udvidet Sct. Mikkel med flere lejligheder, søger vi lige nu social eller sundhedsfaglige vikar til vores teams.Sct. Mikkel søger lige nu en fleksibel tilkaldevikar med en social- eller sundhedsfaglig uddannelse eller som er godt i gang med en social-...


  • Århus, Århus Kommune, Denmark Socialområdet i Region Midtjylland Full time 450,000 - 650,000 per year

    Juridisk konsulent til juristteam i Socialstaben i Region Midtjylland (barselsvikariat),Kan du se dig selv bruge din juridiske faglighed i et driftsnært miljø, hvor du er med til at skabe et af Danmarks stærkeste og mest specialiserede socialområder? Og kan du se dig selv i en stor organisation med tæt og nødvendigt samarbejde på tværs af fagområder...