Pædagogisk leder til dobbeltledelse i Rosa på Amager

8 hours ago


København, Denmark Københavns Kommune Full time

Område:

Ledelse

Pædagogik

Ansøgningsfrist:

Arbejdstid:

Fuldtid

Jobtype:

Fastansættelse

Har du allerede ledererfaring, er du i et ledertalentforløb eller drømmer du om at afprøve pædagogisk ledelse? Og vil du være ledermakker med en stærk pædagogisk leder, som i samarbejde med medarbejderne og sin ledermakker er i fuld gang med at skabe høj faglig kvalitet for alle børn og medarbejdere i Rosa? Så læs med her – vi søger nemlig en pædagogisk leder i børnehaven, som i fællesskab med den nuværende leder i vuggestuen skal lede vores dejlige daginstitution.

I Rosa har vi to ledere, som samarbejder om at skabe en rigtig god hverdag med høj faglighed for alle børn og medarbejdere. Du vil primært få ansvar for at lede børnehaven, og den anden leder har det primære ledelsesansvar for vuggestuen. Men I er et fælles team, som sammen skal fortsætte den faglige udvikling, der allerede er igangsat og dermed løfte en høj kvalitet i hele huset.

I skal begge have et godt greb om både faglige opgaver og administrative opgaver. Dog er der opgaver, som er fordelt mellem de to nuværende ledere, hvor deres kompetencer udnyttes bedst muligt ifm. den kerneopgave de skal løse sammen. Faglig ledelse og personaleledelse af medarbejderne er den vigtigste opgave, når du starter i Rosa. Vi har mange nye og dygtige medarbejdere, og vi er i fuld gang med at kapacitetsopbygge viden og praksis og gøre medarbejderne trygge og modige i deres pædagogiske arbejde. Vi arbejder blandt andet med at øve os på feedback, for at skabe høj faglighed i hverdagen. Og det er vigtigt, at den linje, der lige nu er lagt ift. kvalitet, struktur og faglig retning – også fortsættes.

Vores ønsker til dig

Du er uddannet pædagog, og måske har du også erfaring med ledelsesopgaver i et dagtilbud – og du kan evt. have en lederuddannelse – det er dog ikke afgørende for os. Det afgørende er, at du er afklaret med, at du vil gå ledelsesvejen, og at du har mod på opgaven, både når det går rigtig godt, og når der er udfordringer.

Da I skal være et ledelsesteam, er det vigtigt, at du er samarbejdsorienteret og trives med at arbejde tæt sammen med din lederkollega. Opgaverne er fordelt mellem jer, så der er endnu mere tid til den faglige ledelse tæt på personalet. Det betyder, at du skal kunne give opgaver fra dig og have tillid til din kollegas beslutninger.

Vi ønsker os en leder, som brænder for pædagogikken og børnene og vil arbejde mod vores mål om at blive et højkvalitetsdagtilbud. Der ligger en opgave i at videreføre de mange faglige og strukturelle tiltag, vi allerede har igangsat – herunder arbejdet med KIDS-forbedringer.

Du skal have lyst til at løse de mange forskelligartede opgaver, det indebærer at være leder i et stort dagtilbud med mange børn og medarbejdere – alt fra faglige udviklingsopgaver til personaleledelse, forældreinddragelse og administrative opgaver. Selvfølgelig i samarbejde med din ledermakker og med sparring fra din klyngeleder og resten af ledelsesteamet i klyngen.

Vi kan tilbyde

En fagligt dygtig ledermakker, som vil være tæt på dig og understøtte dig i ledelsesopgaven i Rosa.

Du bliver en del af et rigtig godt og tæt ledelsesteam sammen med lederne fra de fem andre institutioner i vores klynge. Vi har ugentlige fælles ledelsesmøder, hvor vi arbejder på klyngens fælles tiltag og sparrer med hinanden, og når der er brug for hjælp i en institution, fordeler vi opgaverne mellem os og giver en hånd med, hvor vi kan.

Når du starter hos os, vil din ledermakker sørge for, at du kommer godt fra start og bliver en del af vores gode arbejdsfællesskab. Derudover vil du få tæt sparring med vores klyngeleder, Majbrit, som også vil sørge for, at du bliver godt klædt på til at gribe ledelsesopgaven i Rosa.

Om Rosa

Rosa består af fire vuggestuegrupper, en nyligt etableret vughave og tre børnehavegrupper og normeringen er 136 børn. Ledelsen af vughavens personale ligger hos dig som leder i børnehaven. Dog er der et delt ansvar i ledelsen for denne gruppe, da det stadigvæk er under udvikling.

Vi har et dejligt og velholdt hus med masser af muligheder for leg og læring. Udendørs har vi fire legepladser og en bålplads, og vi ligger i skønne naturomgivelser lige ved Amager Strandpark, hvilket giver anledning til mange sjove udflugter. P.t. er børnehaven ved at få etableret en ny legeplads.

Rosa er en del af Klynge H på Amager, som også består af Sandslottet, Hundredemeterskoven, Havkatten, Himmelblå og Børnenes Poppelhus.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi referencer samt straffe- og børneattest.

Lederstillingen er gældende fra 1. februar 2026 eller hurtigst muligt derefter – evt. 1. marts 2026.

Har vi fanget din interesse?

Hvis du har spørgsmål eller er interesseret i at høre mere om stillingen, så ring meget gerne til pædagogisk leder Sandra Lau Bech Kulmbach på eller til klyngeleder Majbrit Møller på Vi håber desuden, du har lyst til at komme på besøg i Rosa og få et indblik i vores hverdag, omgivelser og dejlige børn.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at læse din ansøgning.

Søg via linket senest onsdag den 7. januar 2026

Vi forventer at holde samtaler den 12. januar og anden samtale den 15. januar 2026.

Intern side

Mangfoldighed

I Københavns Kommune arbejder vi for at gøre livet i København endnu bedre. Det giver vores hverdag mening og mulighederne er mange.

Københavns Kommune arbejder aktivt med ligestilling og inklusion og ser mangfoldighed som en styrke for organisationen. Vores arbejdspladser skal afspejle den diversitet, der kendetegner byen, og som alle medarbejdere bidrager til med deres særlige baggrund, personlighed og evner.



  • København, Denmark Amager Lille Skole Full time

    På Amager Lilleskole har du netop nu mulighed for at blive en del af et mindre skolemiljø med et stort fællesskab.


  • København, Denmark Københavns Kommune Full time

    Område:Drift og serviceAnsøgningsfrist: Arbejdstid:Deltid - alt under 37 timerJobtype:FastansættelseVi søger en imødekommende teknisk servicemedarbejder, der har lyst til at arbejde med både de grønne områder udendørs og det tekniske samt praktiske arbejde indendørs.Du vil til tider være blandt nysgerrige og glade børn af alle nationaliteter....


  • København, Denmark Københavns Kommune Full time

    Søg jobbet Område: Pædagogik Ansøgningsfrist: 15.02.2026 Arbejdstid: Fuldtid Jobtype: Fastansættelse Søg jobbet Er du til fordybelse, fokus på børnenes intentioner samt leg og fællesskab for alle, og brænder du for udeliv og bevægelse? Så skal du søge denne stilling Børnehaven Himmelrummet er en del af den integrerede institution Stjernehimlen,...


  • København, Denmark Københavns Kommune Full time

    Område:PædagogikAnsøgningsfrist: Arbejdstid:Deltid - alt under 37 timerJobtype:FastansættelseVi søger en relations- og trivselspædagog til vores fritidsklub på Norgesgade, der vil være med til at skabe inkluderende fællesskaber og meningsfulde relationer for børn og unge.Som pædagog hos os får du mulighed for at arbejde kreativt og pædagogisk...


  • København, Denmark Københavns Kommune Full time

    Område:PædagogikAnsøgningsfrist: Arbejdstid:FuldtidJobtype:FastansættelseEr du til fordybelse, fokus på børnenes intentioner samt leg og fællesskab for alle, og brænder du for udeliv og bevægelse? Så skal du søge denne stillingBørnehaven Himmelrummet er en del af den integrerede institution Stjernehimlen, der er beliggende på Nordre Digevej 2 og...


  • København, Denmark Københavns Kommune Full time

    Matematiklærere evt. matematikvejledere til Amager Fælled Skole Apply for position Position typeLærer Application due25-01-2026 Work hoursFuldtid CategoryFastansættelse Work hours Genopslag Vil du være med til at gøre matematik til udskolingens yndlingsfag på Amager Fælled Skole? Vi er allerede rigtig godt på vej, men vi mangler endnu flere...


  • København, Denmark Københavns Kommune Full time

    Søg jobbet Område: Undervisning Ansøgningsfrist: 25.01.2026 Arbejdstid: Fuldtid Jobtype: Fastansættelse Søg jobbet Genopslag Vil du være med til at gøre matematik til udskolingens yndlingsfag på Amager Fælled Skole? Vi er allerede rigtig godt på vej, men vi mangler endnu flere matematiklærere til udskolingen, som vil indgå i et tæt samarbejde...


  • København, Denmark Københavns Kommune Full time

    Søg jobbet Område: Pædagogik Ansøgningsfrist: 24.02.2026 Arbejdstid: Fuldtid Jobtype: Fastansættelse Søg jobbet Vil du være en del af et hus, hvor bevægelse, nærvær og høj faglighed går hånd i hånd? Vi søger engagerede og nærværende pædagoger til vores vuggestue i Idrætsbørnehuset Jorn. I Idrætsbørnehuset Jorn søger vi pædagoger, som...


  • 2100 København Ø, Denmark International Communication AS Full time

    Danskunderviser søges til undervisning på Østerbro / Amager Freelanceunderviser søges Er du passioneret for dansk sprog og kultur, og har du erfaring med at undervise voksne og børn? Vi søger en engageret og kompetent underviser til undervisning i dansk på Amager, mandage og tirsdage kl. 15:00-17:00. Vi forventer, at du: - Har en læreruddannelse -...


  • København, Denmark Københavns Kommune Full time

    Søg jobbet Område: Pleje og sundhed Ansøgningsfrist: 06.02.2026 Arbejdstid: Deltid - alt under 37 timer Jobtype: Studenterjob/fritidsjob Søg jobbet Hos os er der masser at lave, så vi har brug for en dygtig studerende, der er klar til at give en hjælpende hånd til vores psykologer! Vi søger en studentermedhjælper til ansættelse 20 timer om ugen i...