Bliv klubfrivillig for familieoplevelsesklub Blågårdsplads
3 days ago
Har du lyst til at blive frivillig i en af Red Barnets klubber? Og brænder du for at gøre en forskel for børnefamilier? Så er du måske vores nye klubfrivillige i familieoplevelsesklubben på Blågårdsplads.
I Red Barnet Hovedstaden er klubberne vores største frivillige sociale indsats. I vores familieoplevelsesklubber mødes børn, familier, og frivillige i et aktivt fællesskab, hvor nye venskaber opstår og stærke bånd skabes i trygge og inkluderende rammer. Klubberne mødes en lørdag eller søndag én gang om måneden til aktiviteter og udflugter i lokalområdet, som varer cirka 3-4 timer. Du skal regne med at skulle deltage i mindst halvdelen af aktiviteterne og i de planlægningsmøder, frivilligteamet holder.
Som klubfrivillig i familieoplevelsesklubben på Blågårdsplads får du et stort kendskab til din specifikke klub - både til børnene, familierne, men særligt også til de andre frivillige. Du får glæden af at være med til at afvikle aktiviteterne for familierne det kan være alt fra skovture, fisketure, kreative aktiviteter og fejring af højtider som fastelavn, påske og jul. I klubben er der plads til grin og gode samtaler, som du selvfølgelig bliver en vigtig del af.
Som klubfrivillig vil dine vigtigste opgaver:
Planlægge og afvikle sjove, trygge og inkluderende aktiviteter for lokale børnefamilier.
Deltage i aktiviteterne med de andre klubfrivillige.
Være med til at gøre en positiv forskel for børn, unge, familier og fællesskaber.
Have lyst til at bruge 2-4 timer ugen på frivilligt arbejde.
Vi forventer at du:
Deltager i aktiviteter ca. én gang i måneden, som ofte foregår i weekenderne.
Deltager i planlægningsmøder i frivilligteamet.
Er indstillet og have lyst til at være frivillig i mindst 1 år.
Kan kommunikere på dansk, både skriftligt og mundtligt.
Det vi kan tilbyde dig til gengæld for din tid og dit engagement, er:
Erfaring med at udvikle og organisere stærke frivillige fællesskaber for børn og familier.
Kompetenceudvikling, rådgivning og kurser i pædagogisk og socialt arbejde.
Magiske og mindefulde øjeblikke med børn og deres familier.
En vigtig rolle i verdens største uafhængige børnerettighedsorganisation.
Er du interesseret?
Send os din ansøgning, dit CV og eventuelle spørgsmål til stillingen via knappen "Kontakt organisation" her på siden.
Vi glæder os til at høre fra dig
I stærke fællesskaber gør vi børn stærkere.
Kontakt Organisation
På finder du frivilligt, ulønnet arbejde.
Frivilligt arbejde er for alle – og opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.
-
København Ø, Denmark Center for Ledelse Full timeHar du har erfaring med markedsudvikling og opsøgende salgsstrategier? Vil du kombinere din kommercielle erfaring med en ny rolle som konsulent indenfor ledelsesudvikling? Så har vi et spændende job med stor mulighed for personlig udvikling, ansvar og indflydelse. Du møder på arbejde på Østerbro i København og oplever smilende kollegaer, en uformel...