Kommunikations-og Informationssystembefalingsmand ved Arktisk Kommando i Frederikshavn
12 hours ago
Chefsergent til J6 ved Arktisk Kommando i Frederikshavn
Har du en stor viden om kommunikations- og informationssystemer generelt og samtidig kender til de udfordringer et arktisk klima har af indflydelse på disse, så er der et super spændende job til dig ved Arktisk Kommando.
Om os
Arktisk Kommando er direkte underlagt Forsvarskommandoen som en NIV II-myndighed på linje med Hær-, Søværns-, Flyver- og Specialoperationskommandoen. Vi er inddelt i en modificeret J-struktur, som er baseret på NATOs standardiserede stabsstruktur. Du bliver en del af J6 (Communication and Informations Systems), der indgår i Operationsstøtteafdelingen sammen med J1 (Administration og Drift), J4 (Logistik) og Stations- og Patruljetjenesten (SPG). Samlet set er der ca. 80 kolleger i Arktisk Kommandos hovedkvarter. Du vil til dagligt referere til chefen for J6.
Om stillingen
Det arktiske områder har fået stor betydning de seneste år både nationalt som internationalt. Derfor er området blevet opprioriteret og tilført flere midler. Arktisk Kommando skal have mere fokus på at være et operativt hovedkvarter, hvad deraf følger for behov for informations- og kommunikationssystemer. Samtidig skal vi til stadighed opretholde ansvaret for at være Joint Rescue Coordination Center for Grønland og have kontakt til de operativt indsatte enheder som f.eks. Siriuspatruljerne, luftgruppen og inspektionsskibene/ –fartøjerne.
Stillingen er slået op som kommunikations- og informationssystembefalingsmand (CISBM) på M232-niveauet, men kan evt. også søges af en M231, såfremt du har de, nødvendige erfaring og kompetencer. Du vil indgå i J6, der ud over en chef også indeholder en informationssikkerhedsofficer og en sikkerhedsofficer.
Dine opgaver som CISBM i J6 ved AKO vil blandt andet omfatte:
- Bidrager til definering af AKO krav til modernisering, udvikling, anskaffelse og anvendelse af operative og klassificerede CIS på taktisk, operativt og strategisk niveau
- Giver bidrag til planlægning af AKO CIS støtte på det strategiske, operative og taktiske niveau til kommende og igangværende operationer, herunder også den daglige drift.
- Koordinerer deltagelse i Fact Finding, Site Surveys, tekniske arbejdshold samt kontaktbesøg ved AKO i relation til CIS området.
- Bidrager til CIS input til AKO direktiver og operationsordrer til de enheder, der skal indsættes i AKO AOR, samt for enheder til beredskabsbidrag.
- Støtter udarbejdelse og opdatering af AKO SOP/SOI på CIS området, herunder generiske SOP/SOI for CIS ved indsatte enheder.
- Bidrager til FKO/J6 prioritering af Forsvarets militære og civile SATCOM-kapacitet.
- Varetager rollen som AKO Frekvensmanager i samarbejde med og efter bemyndigelse af NARFA.
- Bidrager til sagsbehandling i forhold til Cyber/Computer Network Operations (CNO) og Elektromagnetiske Operationer (EMO).
- Deltager i relevante nationale og internationale CIS-fora, der understøtter AKO opgaveløsning.
- Virke som TASO på et eller flere klassificerede systemer.
Med en forventet opbygning af nyt hovedkvarter for Arktisk Kommando, skal du forvente at skulle indgå i projektgrupper i forhold hertil.
Om dig
Vi forestiller os, at du chefsergent (M232). Du kan også være en erfaren seniorsergent (M231), med de rette kompetencer inden for området. Du vil i så fald bestride stillingen som funktion i højere stilling.
Du har erfaring med opbygning af kommunikation- og informationssystemer, hvor transmissionsdelen har stor fokus. Da du har mange udadvendte opgaver, hvor du skal rådgive og bistå dine kollegaer, skal du have let ved at skabe og vedligeholde relationer. Du skal være en udpræget holdspiller og være klar til at arbejde sammen med andre, samt sparre for at finde de bedst mulige løsninger, uden at kompromittere sikkerheden eller opstille hindringer for den operative opgaveløsning.
Du må meget gerne have erfaring med signaltjeneste fra forsvarets operativt indsatte enheder ved alle kommandoer, uanset hvilket værn du selv kommer fra. Du skal kunne formidle et svært teknisk og på nogle områder meget teoretisk fagområde på en enkel og let forståelig måde, for dermed at skabe en forståelse for brugen af signalmidlerne. Du kommunikerer klart og tydeligt og i øjenhøjde med modtageren, også når det handler om komplekse problemstillinger, således der ikke er tvivl om hvilke signalmæssige retningslinjer der skal arbejdes ud fra.
Opgaverne er ofte komplekse og med kort afviklingsfrist, hvorfor du formår at arbejde selvstændigt og samtidig være med at drive og udvikle J6 ansvarsområde.
Hvis du kan se dig selv i ovenstående, så hører vi meget gerne fra dig.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en chefsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en seniorsergent med et godt udviklingspotentiale.
Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre relevante uddannelseskrav. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Udnævnelse til chefsergent kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse.
Dit faste tjenestested vil være i Frederikshavn.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse internationale operationer.
Kontakt og ansøgning
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for J6, major Gert Agner Rasmussen, på FKO-A- eller på telefon /
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Christian Nordbo Eriksson ved Personelkommandoen på telefon eller på mail FPS-.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er 3. december 2025. Samtaler forventes afholdt i forlængelse af fristen. Stillingen er ledig og ønskes besat hurtigst muligt.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Arktisk Kommando
Arktisk Kommando er en operativ kommando med ansvar for alle Forsvarets indsættelser i Nordatlanten og Arktis. Kommandoens ansvarsområde omfatter både Grønland og Færøerne samt omkringliggende havområder.
Arktisk Kommandos mission er at beskytte Kongeriget i Arktis. Det indebærer evnen til at kunne håndtere kriser og ultimativt at gennemføre militært forsvar af Grønland og Færøerne – isamarbejde med andre nationale og internationale hovedkvarterer. I Arktisk Kommando har vi indsat enheder fra Søværnet og Flyvevåbnet i operativ kontrol 24/7, hvilket kræver engagement og en Combined/Joint tilgang til opgaverne. Vi gennemfører overvågning samt suverænitetshævdelse – året rundt. Vi løser samtidig en lang række vigtige operative opgaver fx eftersøgnings- og redningstjeneste, miljøovervågning, fiskeriinspektion og støtte til det civilesamfund. Det kræver forudseenhed og tæt samarbejde med de statslige og militære myndigheder i nabolandene til Grønland og Færøerne. Ved behov kan Kommandoen forstærkes af enheder fra alle værn samt Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen.
Arktisk Kommando har hovedkvarter i Nuuk, hvor der for tiden arbejder omtrent 80 medarbejdere. Derudover har kommandoen personale flere steder på øst- og vestkysten af Grønland, på Færøerne samt i Danmark.
-
Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Forsvaret Full time 500,000 - 700,000 per yearEr du en energisk og kreativ bager eller bagværker, er du måske den person, som vi søger til sejlads med søværnets inspektionsskibe.Om osVores primære opgaver er at forberede det militære forsvar af Grønland og Færøerne herunder at udføre patruljevirksomhed og håndhævdelse af Rigsfællesskabets suverænitet på søterritorierne. Hertil kommer...
-
Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Forsvaret Full time 600,000 - 840,000 per yearBrænder du for forsyning og materiel? Trives du godt med struktur i din dagligdag? Så har vi i 1. Eskadre måske stillingen til dig 1. Eskadres søger en sagsbehandler til stabens tekniske afdeling.Om osEskadre stab er en arbejdsplads, hvor vi med opgaven i centrum søger tværfaglige løsninger. Vi har en uformel og fri omgangstone, men tager vores ansvar...
-
Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Forsvaret Full time 450,000 - 550,000 per yearSouschef til kantinen i Frederikshavn ved Etablissement- og TerrænkommandoenHar du interesse og evner for styring og udvikling og har du lyst til at tage ansvaret for at udvikle og lede kantinedriften?Som Souschef vil du støtte op om køkkenchefen og være en vigtig del af teamet i den daglige opgaveløsning. Lyder det som noget for dig? Så er det nu, du...
-
Operationsofficer til THETIS-kl
4 days ago
Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Forsvaret Full time 80,000 - 104,000 per yearHar du evnen og viljen til at planlægge og lede skibets operationer? Er du lynhurtig til at agere i forhold til de konstante ændrede situationer under indsættelse samtidig med, at du bevarer overblikket over gældende trusler og skibets kapaciteter. Formår du at anvende alt dette i din rådgivning til skibets chef omkring opgaveløsningen?Har du...
-
Kommunikationsgast til søværnets inspektionsskibe
12 hours ago
Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Forsvaret Full time 40,000 - 80,000 per yearEr du kommunikationsgast, som ønsker at gøre tjeneste i et af de farligste farvande, der samtidig byder på en masse flotte, gode og spændende oplevelser? Så er du måske den kommunikationsgast vi mangler til vores ledige stilling i søværnets inspektionsskibe.Om osVores primære opgaver er at forberede det militære forsvar af Grønland og Færøerne...
-
Dæksgast til KNUD-kl
4 days ago
Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Forsvaret Full time 390,000 - 550,000 per yearØnsker du en alsidig stilling, hvor du kan bringe dit sømandskab i spil for en professionel opgaveløsning? Hvor du bidrager til det gode samarbejde, såvel som selvstændig tager vare på dine ansvarsområder. Så er du måske brikken vi mangler i vores dæksbesætning.Om osVores primære opgaver er at forberede det militære forsvar af Grønland og...
-
Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Folkekirken Full time 400,000 - 600,000 per yearFolkekirken beskæftiger over medarbejdere på landsplan, godt hjulpet af flere tusinde frivillige. Det kræver engagerede og kompetente folk inden for både økonomi og kommunikation, kultur, it, håndværk, administration og ledelse.Sognepræst i Råbjerg Pastorat, Frederikshavn Provsti i Aalborg StiftStillingen som tjenestemandsansat sognepræst i...
-
Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Forsvaret Full time 84,000 - 112,000 per yearEr du klar til et spændende job, hvor der er mulighed for at udfordre samt udvikle dig selv på mange områder og med en sejlplan, der giver gode muligheder for at kombinere hjemmelivet og studier med sejlads?Så er du måske vores nye Kampinformationsofficer på inspektionsfartøjet KNUD RASMUSSEN.Om osInspektionsfartøjet KNUD RASMUSSEN er den første af...
-
Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Forsvaret Full time 480,000 - 720,000 per year… ./…. . .-.Er du kommunikationsgast med en meget stor faglig interesse og stolthed, som ønsker at gøre tjeneste i et af de farligste farvande, der samtidig byder på en masse flotte, gode og spændende oplevelser?Så er du måske en af de kommunikationsgaster vi mangler til vores ledige stillinger i Søværnets inspektionsfartøjerOm osVores primære...
-
Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Forsvaret Full time 450,000 - 900,000 per yearØnsker du at bidrage til Søværnets operative virke og være med til at udvikle fremtidens løsninger?Trives du i et miljø, hvor ansvar, samarbejde og faglighed går hånd i hånd, og hvor du får indflydelse på den taktiske udvikling?Så er du måske den nye taktiske sagsbehandler i Eskadre Stabs Afdeling for Operativ Virksomhed.Om os1. Eskadre stab er...