Elektronikfagtekniker eller datatekniker til fregatten ABSALON
5 days ago
Er du uddannet inden for elektronik- eller datafaget med mod på oplevelser ud over det sædvanlige? Har du lyst til en anderledes arbejdsplads, hvor du får lov til at arbejde med avancerede sensor- og datasystemer men også oplever stærkt kammeratskab og oplevelser for livet?
Så har du nu muligheden for at blive en del af Elektroniksektionen ombord på fregatten ABSALON. Vi søger en ny kollega, der er klar til at blive en del af teamet og en anderledes hverdag.
Fregatten F341 ABSALON har hjemme i Frederikshavn. Som en del af Søværnet bidrager vi til at forsvare Danmarks interesser fra havet og skabe maritim sikkerhed, der er nødvendig for en fredelig udvikling i verden. I de seneste år har vi deltaget i et utal af øvelser og sejlader fra Vestafrika til nord for Polarcirklen. I gennemsnit sejler vi ca. 125 dage om året, men dette varierer en del fra år til år. De forskellige sejladser har varighed fra alt mellem en lille uge og op til tre måneder.
"Jeg har en alsidig arbejdsdag, hvor jeg ofte står overfor nye problemer og udfordringer. Samtidig har jeg nogle herlige kollegaer, der, krydret med vores fælles oplevelser under sejladserne, giver et rigtig godt kollegialt fællesskab."
Der er en speciel Absalon ånd, hvor du hurtigt bliver en del af et større fællesskab, med kollegaer fra de øvrige divisioner. Både fordi du kommer til at arbejde sammen med dem på tværs af fagområder, men også fordi vi ud over det faglige- også sætter en ære i at pleje det sociale fællesskab.
STILLINGEN INDEBÆRER
Som elektronikkonstabel vil du indgå i et ungt team med 8-10 konstabler, to sergenter og én officerer, der tilsammen udgør elektroniksektionen. Dit arbejde vil bestå af den daglige drift samt fejlsøgning, reparation og vedligeholdelse af skibets mange avancerede sensor-, kommunikations- og IT-systemer. Du vil opleve en dynamisk og alsidig hverdag med mange vekslende og spændende udfordringer. Ud over din faglige profil på elektronik- eller dataområdet, vil du også blive uddannet røgdykker, førstehjælper, maskingeværskytte og marinesoldat. Du vil derfor komme til at arbejde med opgaver, der udfordrer dig ud over dit eget fagområde.
Når skibet er til søs, understøtter vi skibets opgaveløsning ved at fejlsøge og vedligeholde skibets sensorer og netværk. Når skibet er på højeste beredskabsniveau vil din opgave være at indgå i et hold af to personer, der bliver sendt rundt i skibet for at løse opgaver med vores systemer. Dette stiller krav til udholdenhed og logisk tankegang, da det ofte sker under tidspres og med kaos omkring dig. Dette er selvfølgelig kun træning, men vi laver ofte øvelser for at være skarpe, når en virkelig situation opstår.
Når vi er til søs i længere perioder, laves der også ofte fælles sociale aktiviteter såsom landskampsvisninger eller gudstjenester under sejladsen. Ligeledes har vi i disse periode ofte havneophold, hvor det er muligt at komme ud og opleve nogle af de mange byer, som vi besøger.
Når skibet ligger i hjemhavn, er hverdagen præget af afspadsering, vagttjeneste, samt systemvedligehold i samarbejde med flådestationens værksteder. Du vil i denne tid også komme på formelle kurser i specifikke sensor- eller datasystemer, mens du vil lære andre ting via sidemandsoplæring. Jo mere viden og erfaring du får, jo mere ansvar vil også følge med. Da medlemmer af besætningen kommer fra hele Danmark, og Absalon har hjemhavn i Frederikshavn, hvor alle ikke har mulighed for at tage hjem hver dag efter arbejde, lægger vi stor vægt på fleksibilitet i forhold til planlægning af din arbejdstid.
Vi kan altså tilbyde et alsidigt job med mulighed for udvikling, herunder et uddannelses- og tjenesteforløb med kurser og efteruddannelse, hvor vi tager udgangspunkt i din baggrund, de stillingsspecifikke kompetencer samt dine ønsker i videst mulig omfang. Vi lægger derudover vægt på fleksible rammer under ansvar, inden for de muligheder som Forsvarets fokus på tilpasning af opgaver og organisation giver.
KVALIFIKATIONER.
Vi forestiller os, at du er fleksibel og engageret i din tilgang til arbejdet. Du trives med at arbejde i mindre teams, men du kan også løse opgaver selvstændigt, hvis det bliver nødvendigt. Du har overskud og er klar til at give en ekstra hånd, når det går stærkt. Du er eventyrlysten og klar på nye udfordringer. Du har det fint med, at hverdagen ikke er ens, og at nogle dage foregår i roligt tempo, mens andre suser afsted i høj fart.
Hvis du har lysten og drivkraften, skal vi nok klæde dig på til at kunne løfte opgaverne og få succes i dit arbejde om bord.
Grundet gode erfaringer opfordrer vi interesserede fra alle tre værn eller fra det civile til at søge stillingen.
Faglige krav:
- Du skal enten inden for kort tid afslutte eller have en afsluttet uddannelser som datatekniker, elektronikfagtekniker eller tilsvarende.
Helbredskrav:
- Kunne godkendes ved en helbreds- og tandundersøgelse (Blåt bevis).
- Kunne bestå Forsvarets Fysiske Basiskrav (FFB).
- Være egnet til røgdykning.
Øvrigt:
- Kunne sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden HEMMELIGT.
- Du skal endvidere være erklæret, eller kunne erklæres, egnet til udsendelse i internationale operationer.
Er du i tvivl om du har de rette kompetencer, skal du ikke tøve med at henvende dig til os for en uforpligtende samtale.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Dette er et åbent stillingsopslag, hvorfor ansættelsessamtaler kan blive afholdt løbende. Stillingerne er ledige, så ansættelsen kan ske efter aftale.
Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Frederikshavn.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte skibets Elektronikofficer, Premierløjtnant Magnus Skou, på tlf eller mail 2E-ABSL- . Alternativt skibets Våben- og elektroniktekniske officer, Kaptajnløjtnant Bjarke Pedersen, på tlf eller mail 2E-ABSL-
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Dyrholm ved Personelkommandoen på telefon eller mail FPS-.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er 11. januar 2025 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse efter aftale dog senest den 1. marts 2026 eller efter aftale.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om 2. Eskadre (2 ESK)
- Eskadre er den primære leverandør af Danmarks sømilitære kampevne. Eskadren løser opgaver i danske farvande, regionalt og globalt.
Opgaverne spænder bredt fra støtte til politiet, bidrag ved humanitære operationer, træning af samarbejdspartnere til indsættelse i krigsmæssige operationer.
- Eskadre består af moderne højteknologiske luftforsvarsfregatter og antiubådsfregatter samt Subsurface & Seabed Warfare Division (SSW) der samordner Søværnets Dykkertjeneste og minerydningsenheden Mine Counter Measures Denmark, så Forsvarets undervandskapaciteter kan leveres koordineret og effektivt. 2. Eskadre arbejder kontinuerligt for at være en god og attraktiv arbejdsplads, og vores opgave som styrkeproducent er, at få det komplekse samspil mellem besætninger og en avanceret teknologi til at yde optimalt for at kunne løse Søværnets opgave: At sikre Danmarks interesser fra havet – med magt om nødvendigt.
-
Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Forsvaret Full time 450,000 - 550,000 per yearVil du som oversergent udfordre dine lederegenskaber og samtidig være ansvarlig for den daglige drift af sensor- og datasystemer? Motiveres du af at udvikle andre mennesker og løse teknologiske problemer? Har du mod på at forme en sektion, så den er klar til sejlads og indsættelse?Så har du nu muligheden for at blive en del af Elektroniksektionen...
-
Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Forsvaret Full time 550,000 - 680,000 per yearAutomatiktekniker som våben- eller missiltekniker til Fregatten Absalon.Vil du som våbentekniker eller missiltekniker gerne opleve et stærkt kammeratskab og en anderledes hverdag, du ikke finder andre steder?Er du uddannet automatiktekniker eller har lignede uddannelse, med mod på oplevelser ud over det sædvanlige? Har du lyst til en anderledes...
-
Ufaglært cybergast til fregatten Absalon
1 day ago
Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Forsvaret Full time 400,000 - 700,000 per yearUfaglært cybergast til fregatten AbsalonHar du interesse eller færdigheder inden for cybersikkerhed med mod på oplevelser ud over det sædvanlige? Har du lyst til en anderledes arbejdsplads, hvor du får lov til at arbejde med netværk- og datasystemer men også oplever stærkt kammeratskab og oplevelser for livet? Så har du nu muligheden for at blive en...
-
Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Forsvaret Full time 450,000 - 550,000 per yearEr du uddannet i Forsvaret kommunikationssystemer? Har du lyst til at være en del af en velfungerende radiostation? Har du lyst til et varieret sejlmønster med fokus på øvelsessejlads i Nordeuropa og indsættelse i internationale missioner? I så fald kan du nu blive kommunikationsgast på Fregatten ABSALON.Ombord i ABSALON er vi en del af noget større...
-
Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Forsvaret Full time 600,000 - 800,000 per yearHar du et ønske om, at være en del af et erfaren og sundt dynamisk team i Teknikdivisionen? Så er det måske dig, der skal være Drifts- eller Elektroofficer på ABSALON og arbejde med både mennesker og tekniske systemer på vores spændende og alsidige arbejdsplads. Du vil blive leder for en fyldt sektion bestående af professionelle, erfarne og...
-
Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Forsvaret Full time 840,000 per yearElektronikfagtekniker, elektrofagtekniker eller automatiktekniker til depotet for særligt materiel i ÅlbækHar du svendebrev som Elektronikfagtekniker, elektrofagtekniker, automatiktekniker eller lignende, og er du interesseret i at indgå i et team, der arbejder med højteknologiske systemer og vil du være med til udviklingen af vores nye værksted. Så...
-
Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Forsvaret Full time 720,000 per yearVi har brug for flere nye kolleger til Forsvarets Seahawk på vores Helikopterværksted i Aalborg.Er du uddannet flytekniker, elektriker, elektronikfagtekniker eller lignende, gerne med erfaring inden for fly, så får du her muligheden for at bringe din faglighed i spil hver dag samtidig med, at du udfordrer og dygtiggør dig selv igennem spændende...
-
Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Region Nordjylland Full time 660,000 - 780,000 per yearHar du en elektronikteknisk baggrund og vil du arbejde med højteknologisk udstyr, der sikrer strålebehandling i verdensklasse til kræftpatienter? Så har vi en spændende stilling i Medicinsk Fysik, Afdeling for Kræftbehandling på Aalborg Universitetshospital. Vi tilbyder et spændende, afvekslende og meningsfyldt arbejde, hvor du vil indgå i et team...
-
Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Aalborg Universitet Full time 80,000 - 150,000 per yearDet Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet, Institut for Materialer og Produktion, Section of Applied Systems Research, Artificial Intelligence for Operations Research Ved Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet, Institut for Materialer og Produktion, er en stilling som Softwarearkitekt på forskningsprojekter ledig til besættelse fra eller...
-
Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Region Nordjylland Full time 450,000 - 550,000 per yearEr du lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator, og har du lyst til at blive en del af vores team Syd på Billeddiagnostisk Afdeling i Aalborg – så læs med her Vi har hænderne fulde og mangler din hjælp, så kom og bliv en del af vores skønne team, som, inklusive dig, består af 12 dygtige og dedikerede kolleger. På vores afdeling...