Sektionschef med helhedssyn og gode samarbejdsevner søges til Flyvevåbnets Administrative Fællesskab

3 days ago


Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Forsvaret Full time 1,200,000 per year

Har du øje for helheden i et krydspres af forskelligrettede behov og interesser; herunder ikke mindst i spændingsfeltet mellem de operative behov og forvaltningsgrundlagets muligheder og rammer? Og ønsker du dig et selvstændigt job med eget chefansvar og masser af indflydelse på, hvordan forvaltningen gennemføres?

Så er du måske den kommende sektionschef for Administrativ Partner Aalborg, hvor du kan være med til at præge sammenhængskraften i Flyvevåbnets opgaveløsning.

Om os

Administrativ Partner Aalborg er et af 4 partnerelementer i Flyvevåbnets Administrative Fællesskab under Operations Support Wing med ansvaret for at levere den administrative driftsstøtte til Air Transport Wing Aalborg.

Administrationspartner Aalborg er opdelt i to elementer: Arbejdstids- og rejseadministration samt HR og personelforvaltning. Vores motto er "samme omhu som i egne anliggender". Det betyder, at vi lægger stor vægt på, at vores specialister kan udfolde deres faglighed for at skabe gode administrative løsninger for Air Transport Wing Aalborg inden for rammerne af gældende regler.

Vi har en uformel omgangstone baseret på gensidig respekt og godt humør, hvor alle bidrager til den gode arbejdsplads.

Om stillingen

Som chef for Administrativ Partner Aalborg bliver du ansvarlig for partnerens samlede opgaveløsning, herunder chefvirket for engagerede og fagligt stærke medarbejdere. Du kommer til at stå i spidsen for et team, hvor civile og uniformerede på lige fod samarbejder om at løse opgaverne. Du bliver den drivende kraft i udvikling af den administrative opgaveløsning i samarbejde med Air Transport Wings stabschef. Du har et stærkt hold, der primært håndterer og styrer driftsopgaverne.

Du kan således i høj grad fokusere på den overordnede ledelse, styring og udvikling af Administrativ Partner Aalborg, rådgivning og vejledning af chefer og ledere ved understøttede myndigheder samt koordination med samarbejdspartnere. Du vil derfor opleve en tæt kontakt til chefniveauet ved Air Transport Wing. Derudover er du i kontakt med eksterne samarbejdspartnere ved Flyverkommandoen, Operationsstaben og Personelkommandoen.

Stillingen kræver en høj grad af selvstændighed, evnen til at finde gode løsninger bredt og gode kommunikative evner både skriftligt og mundtligt.

Administrativ Partner Aalborg har siden oprettelsen i 2019 fokuseret på at yde en proaktiv rådgivning og konstant forbedring af administrationsstøtten inden for de tildelte ressourcer. Du vil derfor have gode muligheder for at påvirke dine konkrete indsatsområder i forhold til dine kompetencer og interesser.

Der kan være mulighed for at indgå i et flybidrag på øvelse eller i missioner.

Der er mulighed for hjemmearbejde og fysisk træning i jobbet.

Du bliver en af fem sektionschefer og refererer til chefen for Flyvevåbnets Administrative Fællesskab.

Om dig

Du besidder et rummeligt menneskesyn, stærke relationelle kompetencer og gode samarbejdsevner. Du skal være i stand til at begå dig blandt Flyvevåbnets chefer, da det er i dialog med disse, at der skabes gode administrative løsninger til gavn for Flyvevåbnets operative opgaveløsning.

Du er holdspiller og forstår, at enhver løsning skal kunne applikeres bredt på det samlede Flyvevåben, så vi ikke suboptimerer dele af virksomheden på bekostning af andre.

Du skal derfor evne at optræde diplomatisk og finde løsninger i et krydspres af forskelligt rettede behov og interesser. Herunder ikke mindst i spændingsfeltet mellem de operative behov og forvaltningsgrundlagets muligheder og rammer.

Som chef er du ambitiøs og målrettet og evner at træffe vanskelige beslutninger med helhedssynet for øje.

Din ledelsesstil er involverende og dialogsøgende, du evner at skabe rammerne for dine medarbejdere, du er synlig og nærværende, og du stiller dig gerne op på ølkassen for at sætte retningen.

Du arbejder struktureret og kan holde mange bolde i luften.

Har du har HR og/eller administrativ erfaring, er det at foretrække, da vi tillægger fagligheden stor værdi. Men interesse for området og en stærk ledelsesprofil kombineret med gode menneskelige egenskaber vejer tungest, idet du skal evne at levere opgaveløsning gennem dine medarbejdere.

Du er højst sandsynligt major/orlogskaptajn og har gennemført Videreuddannelse for Ledere Trin II (VUT-II/L), Master i militære studier (MMS) eller anden relevant masteruddannelse. I sidstnævnte tilfælde skal du have gennemgået eller være optaget på MMS-modulerne Basic og Advanced Operations.

Er du kaptajn/kaptajnløjtnant og er optaget på eller i gang med MMS, kan du også komme i betragtning til stillingen, mod at der indgås en uddannelsesaftale. Udnævnelse til major/orlogskaptajn kan finde sted, når rette forudsætninger er til stede.

Din værnsbaggrund er ikke afgørende, idet det er dine personlige, faglige og ledelsesmæssige kompetencer, der tillægges størst betydning ved besættelse af stillingen.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat af 27. oktober 2015 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Hvis du er kaptajn/kaptajnløjtnant og er i gang med at gennemføre Master i Militære Studier eller anden relevant masteruddannelse, kan du ansættes i stillingen som kaptajn/kaptajnløjtnant mod, at der indgås en uddannelsesaftale indtil uddannelseskravet kan honoreres. Ansættelse og aflønning sker i så fald som kaptajn/kaptajnløjtnant i henhold til reglerne for funktion i højere stilling. Udnævnelse og overgang til varig ansættelse som major/orlogskaptajn kan finde sted, når uddannelseskravet er opfyldt og godkendt af Chefen for Flyverkommandoen.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Stillingen er helbredsmæssigt vurderet som kategori A2 med belastningsgrad Lav,jf.FKOBST FSK 906-1 juni 2025.

Dit faste tjenestested bliver Aalborg.

Kontakt og ansøgning

Har vi vakt din interesse, er du meget velkommen til at høre mere ved at kontakte chefen for FAF, MJ Jan Søgaard Madsen på osw-a- eller tlf

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår kan du kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Henning Sand Sørensen på telefon

Ansøgningsfristen er 23. november 2025, og samtaler forventes afholdt løbende.

Stillingen er med tiltrædelse 1. januar 2026 eller snarest muligt efter aftale med din nuværende chef.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale. FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Om Operations Support Wing

Operations Support Wing (OSW) er hjemmehørende på Flyvestation Karup og er ansvarlig for opstilling af Flyvevåbnets kapaciteter inden for Tactical Support, Air Base Support og Mission Support. Endvidere forestår OSW uddannelser i form af Flyvevåbnets Basisuddannelse, missionsforberedende uddannelse samt enkelte operationsstøtteefteruddannelser.

OSW leverer desuden administrativ støtte til Flyvevåbnets myndigheder via Flyvevåbnets Administrative Fællesskab, og endelig varetager chefen for OSW garnisonskommandantskabet for Flyvestation Karup og er i den forbindelse ansvarlig for bevogtning og sikring af flyvestationen i fred, krise og krig.



  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Forsvaret Full time 60,000 - 120,000 per year

    Har du øje for helheden i et krydspres af forskelligrettede behov og interesser; herunder ikke mindst i spændingsfeltet mellem de operative behov og forvaltningsgrundlagets muligheder og rammer? Og ønsker du dig et selvstændigt job med eget chefansvar og masser af indflydelse på, hvordan forvaltningen gennemføres?Så er du måske den kommende...


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Forsvaret Full time 64,000 - 96,000 per year

    FORELØBIG TEKST 10/11:Pas- og visumsagsbehandler med gode samarbejdsevner søgesVi leder efter dig, som kan samarbejde samt sagsbehandle struktureret og målrettet inden for pas-og visumproduktionen.Om os:Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse har til huse på Hjørring Kaserne, hvor vi udfører administrative opgaver for hele koncernen. Vi er organiseret i...


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Forsvaret Full time 900,000 - 1,100,000 per year

    Vil du stå i spidsen for et fagligt stærkt ledelsesteam og sikre korrekt og rettidig bogføring af alle Forsvarets indkøbsfakturaer?Har du solid erfaring med ledelse og udvikling af et kreditorbogholderi i en stor offentlig organisation, og har du en naturlig evne til at motivere og lede gennem andre? Så er det måske dig, vi søger.Om...


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Forsvaret Full time

    Brænder du for ledelse og ønsker du at gøre en reel forskel i arbejdet med at beskytte Danmark? Som sektionschef for Cyber-, Informationssikkerhed og Militær Sikkerhed i Etablissement- og Terrænkommandoen får du ansvaret for et område med stor betydning for Forsvarets samlede sikkerhed.Om stillingenSom sektionschef for Cyber-, Informationssikkerhed og...


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Region Nordjylland Full time 420,000 per year

    Kapelassistent og Portøruddannet søges til Aalborg Universitetshospital, Kapel Er du uddannet portør og har ønsket om at udvide dit kompetence felt til kapelassistent, er muligheden her.Teknik og Logistikafdeling – Patientlogistik, søger uddannede portører der gerne vil opkvalificere sig til kapelassistent Om jobbetArbejdsopgaver vil indenfor...


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Forsvarets Sanitetskommando Full time 900,000 - 1,200,000 per year

    Vil du være med til at drive udviklingen inden for etablissementsområdet for hele Forsvarsministeriets koncern?Har du lyst til at arbejde med politiske og strategiske etablissementsopgaver primært til understøttelse af Forsvarskommandoen?Hvis du kan genkende dig selv i dette, så søg stillingen som sagsbehandler Udviklings- og Kapacitetssektionen ved...


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Forsvaret Full time 450,000 - 600,000 per year

    Har du lyst til et spændende job i dynamiske omgivelser? Vi tilbyder en udfordrende stilling som sagsbehandler i en nyoprettet sektion (Koordinationssektionen) ved Air Transport Wing (ATW) på Flyvestation Aalborg.Vi er hjemsted for alle forsvarets transportfly. Vi træner og udsender bidrag af transportfly til indsættelse i verdens brændpunkter. Vores...


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Forsvaret Full time

    Har du dybdegående erfaringer med at lede uddannelse i Flyvevåbnets reserve? Så kunne du meget vel være af vores kommende chef for vores uddannelseselement, på Flyvestation Aalborg.Om os:Air Transport Wings kerneopgaver udgøres af militær lufttransport, luftbåren overvågning og lufthavnsdrift i fred, krise og krig. Opgaver, vi løser i fællesskab,...


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Forsvaret Full time 350,000 - 450,000 per year

    Har du lyst til at arbejde i en organisation, hvis primære opgave er at støtte og drive en mindre luftfartsvirksomhed, og er du en dygtig medarbejder med lyst til at arbejde med dedikerede og engagerede frivillige piloter, systemoperatører og ground support teknikere??Så er en nyoprettet stilling som kontorassistent ved Flyverhjemmeværnets...


  • Aalborg, Ålborg Kommune, Denmark Forsvaret Full time 450,000 - 550,000 per year

    Vil du være med til at udvikle og skabe synlige karriereveje i Forsvaret og vil du spille en central rolle i at holde styr på de mange detaljer, der får Søværnets karriere- og bemandingsarbejde til at fungere?Vi søger en kollega, der trives med det administrative fundament: at strukturere data, planlægge mødeforløb, forberede materialer, samle...